Hver fertilitetsbehandling koster 76.413 kr.

I Danmark tilbyder det offentlige, at barnløse kan få et vist antal gratis fertilitetsbehandlinger, hvis kvinden er 40 år eller derunder. Behandlingen tilbydes, hvis en kvinde eller et par ikke har børn i forvejen .

Og nu har danske forskere for første gang regnet ud, hvad en fertilitetsbehandling på en offentlig klinik har af økonomiske omkostninger per levendefødte barn. 76.413 kr.

"Det er første gang, at der er blevet sat nogle helt konkrete tal på herhjemme. Vi har undersøgt en gruppe af nye fertilitetspatienter og fulgt dem gennem fem år - så tallene er baseret på rigtige mennesker og udgifterne til de patienter fra begyndelsen til slutningen af behandlingen," siger Lone Schmidt, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Ældre kvinder trækker op

Tallene er beregnet ud fra en minutiøs gennemgang af alle omkostninger ved en fertilitetsbehandling, lige fra løn til læger og sygeplejersker over prisen for materialer og til indirekte omkostninger som udgifter til varme og lys på sygehuset, husleje og andre ting, der ikke er direkte forbundet med behandlingen.

"De indirekte omkostninger beløber sig jo også til noget, så de er meget vigtige at få med, hvis man skal danne sig et samlet overblik. Vi er meget sikre på, at de her tal er retvisende for, hvad det koster at få et barn på den her måde," siger Lone Schmidt.

Undersøgelsen viser desuden, at behandlinger af kvinder over 35 år trækker gennemsnitsprisen for et barn op - det koster gennemsnitligt over 100.000 kr. per levendefødte barn af en kvinde over 35 - mens kvinder under 35 trækker prisen ned. Dette er, fordi kvinder over 35 år har en nedsat frugtbarhed, så det kræver flere behandlinger, før det lykkes at få et barn.

Overraskende lille tal

Ifølge Lone Schmidt har tallet på 76.000 kr. overrasket alle forskerne bag undersøgelsen. De troede, at det ville vise sig at være dyrere.

"Når man tænker på, at hver fødte person i sit liv i gennemsnit vil bidrage med en million kroner netto til statskassen, og børn af forældre, der har været i fertilitetsbehandling ofte er ønskebørn, som klarer sig godt, er 76.000 et meget lille tal," lyder vurderingen.

Undersøgelsen baserer sig udelukkende på behandlingen for barnløshed. De efterfølgende udgifter til jordemor, selve fødslen og eventuelle behandlinger under graviditeten er ikke talt med af den årsag, at disse udgifter vurderes at være ens for kvinder, der er blevet gravide på den naturlige måde, og kvinder, der har gennemgået fertilitetsbehandling.

Brugerbetaling eller ej

I 2011 indførte den daværende regering brugerbetaling på fertilitetsbehandling. Efterfølgende viste tal fra Dansk Fertilitetsselskab, at tallet af fødsler faldt, og da SR-regeringen kom til magten, skrottede man brugerbetalingen og gjorde det igen gratis at blive behandlet for barnløshed.

"Vi synes, at vores undersøgelse er vigtig i forhold til samfundsdebatten, der hidtil har baseret sig på estimater for, hvor meget det koster for en behandling. Nu har vi nogle reelle tal på bordet, hvilket jeg synes, har manglet," siger Lone Schmidt.

I 2012 var Danmark ifølge Ugebrevet A4 det land i Norden, hvor der blev født færrest børn per indbygger, og fødselstallet har i de seneste fire år været faldende. Det fik samfundsforsker Anette Borchorst til at udtale til Politiken, at det samfundsmæssigt er et problem, "fordi der om nogle år ikke er så mange til at forsørge et stigende antal ældre".

Undersøgelsens tal er gennemgået af professor og økonom Terkel Christiansen fra SDU. Hele undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavia og kan findes her.