Tusindvis uden blåt sygesikringskort
Over 200.000 bor i Danmark uden at være statsborgere. Dermed kan de ikke få det nye EU-sygesikringskort. Meget uheldigt for Danmark, siger Foreningen Nydansker.
En amerikansk familie i Danmark skal tænke sig godt om, hvis den efter den 1. august vil en smuttur til et andet EU-land på ferie. Hvis familiens medlemmer ikke er blevet danske statsborgere, kan de ikke få det blå EU-sygekort, som afløser det gule, danske kort som rejseforsikring i EU.
Det gule har hidtil dækket både statsborgere og andre danskere som rejseforsikring, men som led i finansloven – og for at spare 80 mio. kr. – er der ændringer på vej, som altså ikke omfatter de borgere, der ikke har dansk statsborgerskab.
Ifølge Danmarks Statistik løber det op i ca. 210.000 mennesker, og her udgør amerikanerne ca. 8.000 borgere. Den næststørste gruppe er bosniere med ca. 11.000 personer, som bor og lever i Danmark. Størst er gruppen af tyrkere med ca. 29.000 individer, mens gruppen af somaliere tæller knap 9.000.
Bestemmelserne huer ikke Foreningen Nydansker, hvor direktør Torben Møller-Hansen beklager den forskelsbehandling, der opstår med de nye regler.
»Det virker bestemt ikke gennemtænkt. Det er jo ikke befordrende for Danmark, som gerne vil være et knowhow-samfund og tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra. Og det er jo ikke udelukkende EU, arbejdskraften kommer fra – det kan sagtens være fra lande, som ligger uden for EU,« siger Torben Møller-Hansen, der frygter, at mange herboende uden dansk statsborgerskab risikerer at komme i klemme på en ferietur.
Bøvlede regler
»Der er mange bøvlede og bureaukratiske regler, man skal sætte sig ind i, når man flytter til Danmark. Her var så en til, og det er svært at holde styr på det hele. Det kræver en meget intens informationskampagne fra myndighedernes side, så folk ikke ender uden forsikring et eller andet sted i Europa,« siger direktøren, som undrer sig over, at betingelserne for sygeforsikring skal være så anderledes for ikke-statsborgere.
»De betaler jo skat og bidrager til samfundet på samme måde som de mennesker, der har valgt et dansk statsborgerskab,« siger han.
Institut for Menneskerettigheder vurderer ikke, at der er tale om diskrimination.
»Her er der tale om, at Danmark opfylder sine EU-retlige forpligtelser, hvilket er at betragte som et legitimt formål. Der er gensidighed. Danmark behandler borgere fra andre EU-lande, ligesom de behandler danske borgere. Forskelsbehandlingen kan ikke som sådan betragtes som diskrimination,« hedder det i et skriftligt svar fra instituttet.
EU-forbehold er årsagen
I Sundhedsministeriet lyder forklaringen på den nye skillelinje mellem statsborgere og borgere, som ikke har det danske statsborgerskab, at det skyldes vores retlige EU-forbehold.
»På grund af Danmarks retlige forbehold finder EU-forordning 1231/2010, der udvider reglerne i EU-forordning 883/2004 til også at gælde for 3. landeborgere, ikke anvendelse i relation til Danmark,« lyder det fra ministeriet, som til gengæld peger på, at der er visse undtagelser bl.a. for statsløse og flygtninge og familiemedlemmer fra såkaldte 3. lande, som er gift med eller er børn af herboende EU-borgere.
I alle andre EU-lande har 3. landeborgere ret til det blå EU-sygesikringskort, hvis de i øvrigt er offentligt sygesikret i et EU-land.
En særlig aftale mellem de nordiske lande betyder, at borgere fra 3. lande faktisk er dækket af det blå EU-kort, hvis de holder ferie i Norden.
»Det virker helt hovedløst med så mange forvirrende regler, så regeringen bør tage sagen op igen,« siger sundhedsordfører Stine Brix (EL).