Forslag: Indvandrere skal kunne fortryde hjemrejsen

Ægteparret Osman og Zeynab Demir havde boet 40 år i Danmark, da de i foråret tog imod statens tilbud om 125.000 kr. pr. person for at flytte tilbage til deres hjemland, Tyrkiet. Efter få måneder har savnet af søn, børnebørn og oldebørn i Danmark imidlertid vist sig at være enormt, men ægteparret har ingen mulighed for at fortryde.

Mens flygtninge har et års fortrydelsesret, er der ingen vej tilbage til Danmark for de hjemrejsende indvandrere. De opsiger ved hjemrejsen deres danske opholdstilladelse – og muligheden for nogensinde at få den tilbage.

Hos Dansk Flygtningehjælp, der står for rådgivning om og den praktiske gennemførelse af de såkaldte repatrieringer, har man ikke noget overblik over, hvor mange indvandrere der fortryder. Men repatrieringskonsulent Vagn Klim Larsen hører af og til om indvandrere, der har fortrudt hjemrejsen – og han understreger, at der kan være flere, som ikke oplyser Dansk Flygtningehjælp, at de har fortrudt.

»Selvfølgelig kan folk blive kede af, at de er vendt hjem. Det kan for eksempel være, at de finder ud af, at de var meget mere knyttet til det, der var i Danmark, end de egentlig troede. Måske savner de børnebørnene her i Danmark endnu mere, end de havde frygtet,« siger han.

Vagn Klim Larsen mener, at en fortrydelsesret kunne give indvandrerne større tryghed i deres beslutning om at repatriere.

Repatrieringsloven trådte i kraft i 2000, men antallet af hjemrejsende steg først for alvor i 2010, hvor støttebeløbet blev tredoblet til 125.000 kr. til hver repatrieret flygtning eller indvandrer over 18 år. 1.689 flygtninge og indvandrere har siden 2010 valgt at tage mod tilbuddet.

Hjemland har forandret sig

Det tidligere folketingsmedlem for Socialdemokraterne Hüseyin Arac, der nu er medlem af Aarhus Byråd, kalder den manglende fortrydelsesret for problematisk.

»Når indvandrere flytter tilbage til deres hjemland efter at have boet 30-40 år i Danmark, bliver de overrasket over, hvor meget alting dernede har forandret sig – og livet er slet, slet ikke, som de har gået og drømt om,« siger han.

Hüseyin Arac har selv besøgt flere repatrierede tyrkere, der ville ønske, at de havde haft en fortrydelsesret.

»Selv om de adskillige gange har været på ferier i hjemlandet, har de ikke været i kontakt med det virkelige liv dernede. Når de så flytter permanent derned, skal de pludselig bruge myndighederne og sygehusvæsenet – og så bliver de slemt chokerede over det væsentligt dårligere niveau,« siger han.

EL: Vi vil gerne se på det

På Christiansborg mener Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, at det er fornuftigt nok at gøre forskel på indvandrere og flygtninge, fordi de står i forskellige situationer:

»Men jeg vil meget gerne være med til at se på, om vi kan stille de hjemrejsende indvandrere bedre. Det kan være svært for dem på forhånd at vurdere, hvordan et liv i for eksempel Tyrkiet vil være, når de ikke har boet der i 40 år. Samtidig kan man frygte, at nogle afholder sig helt fra at flytte tilbage, fordi de ved, at de ikke kan fortryde – og det er jo trist.«

De Radikales integrationsordfører, Liv Holm Andersen, mener, at det er »helt rimeligt«, at to forskellige grupper som indvandrere og flygtninge også har forskellige rettigheder.

»Flygtninge kan fortryde deres repatriering, fordi de ofte har traumer og er kommet til Danmark på dramatisk vis. Indvandrere er ikke flygtet hertil, så det er rimeligt nok, at rettighederne ikke er de samme for dem. Når det er sagt, så er det selvfølgelig trist for de indvandrere, der fortryder – og vi skal gøre alt for, at de tager deres beslutning på et så oplyst grundlag som muligt,« siger hun.