Ydelser kan beskyttes mod EU-borgere
Velfærdsydelser: EU-Domstolen peger selv på en række mulige, konkrete værn mod velfærdsturisme. SU kan laves om til et lån eller betinges af, at en forælder arbejder i landet. Det giver ny optimisme på Christiansborg.
Der er muligheder for at beskytte velfærdsydelser som SU og børnecheck mod, at andre EU-borgere rejser til Danmark og hæver kassen uden at have bidraget med skattebetaling.
Det fremgår af flere domme fra EU-Domstolen, som ellers kritiseres for at legitimere såkaldt »velfærdsturisme«. Men i dommene er der ifølge eksperter anvisning af, hvad et land må for at beskytte velfærdsydelserne – uden at krænke EU-retten.
»Den ligger lige til højrebenet. Hvis domstolen siger, at det er lovligt at gøre det på de måder, så kan vi indrette vores lovgivning efter det,« siger professor og EU-ekspert Marlene Wind.
Udvikling bekymrer
I går underkendte domstolen Tysklands forsøg på at begrænse adgangen til det tyske SU-system. Tyskerne kræver tre års ophold i Tyskland, inden man kan modtage SU til at studere i et andet land. Men den regel er altså i strid med EU’s bestemmelser om fri bevægelighed.
Det fremgår imidlertid også af dommen, at »det kan være begrundet« kun at give støtte til de studerende, der har en vis grad af tilhørsforhold til landet. Det må man gøre i kampen for at undgå, at SU’en udvikler sig til »en urimelig byrde« for det enkelte land. Det er netop den udvikling, som eksperter og politikere er bekymrede for.
Samme blåstempling af værnsregler ses i en SU-dom mod Luxembourg fra juni, hvor domstolen peger på flere konkrete muligheder for at »undgå studiestøtteturisme«, som det kaldes.
Minimumsperiode
Helt konkret foreslås det, at en af den studerendes forældre skal arbejde i landet »i en bestemt minimumsperiode«, før den studerende må få SU. Et andet forslag fra domstolen er, at man tildeler SU som lån, der ikke skal betales tilbage, hvis den studerende bagefter arbejder i landet.
Både optjeningsprincipper og lånemulighed er altså o.k. ifølge domstolen, og det giver optimisme på Christiansborg, der ellers som udgangspunkt er bekymret over, at de danske velfærdsydelser vil komme under stort pres fra andre EU-borgere fremover.
»Når domstolen fastslår, at landene kan stille krav om reel tilknytning til hjemlandet som en betingelse for at tildele SU, så er det bestemt værd at notere sig,« siger fungerende europaminister Henrik Dam Kristensen (S).