Varmepriserne varierer voldsomt
Brancheforeningen Dansk Fjernvarme advarer mod en ny barmarks-skandale med alt for høje varmepriser for kunderne.
Det er ved at være et rent spil i lotteriet at være tilkoblet kollektiv varmeforsyning i Danmark.
Ifølge brancheforeningen Dansk Fjernvarme varierer de årlige varmepriser for et standardhus på 130 kvadratmeter fra 8.000 kr. til 37.000 kr. – altså næsten i forholdet en til fem.
Siden 2007 er afgifterne på naturgas steget med 70 pct., og det er en af årsagerne til, at en lang række decentrale kraftvarmeværker, der er politisk tvunget til at bruge naturgas som brændsel, får det sværere og sværere økonomisk og vælter stadig højere varmepriser over på forbrugerne.
Adm. direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, mener, at vi bevæger os mod en ny barmarks-skandale, fordi mange af disse kraftvarmeværker ikke længere er konkurrencedygtige på prisen i forhold til individuelle varmeløsninger med biobrændsel, jordvarmeanlæg, varmepumper m.m.
»Politikerne er ved at skabe sig et udvidet barmarksproblem, der i stedet for 18.000-20.000 forbrugere vil komme til at omhandle måske 400.000 forbrugere, hvis de ikke gør noget. I så fald får vi blot endnu flere skrantende decentrale kraftvarmeværker, der er for dyre – og folk, der vil ud af dem,« siger Kim Mortensen, der både peger på lavere afgifter på naturgas og et frit brændselsvalg for flere værker som løsningen.
I forbindelse med det seneste energiforlig besluttede politikerne at give 35 barmarksværker frit brændselsvalg, så de ikke længere var tvunget til naturgas.
Priser i frit fald
Denne frihed har allerede udmøntet sig i varmepriser i frit fald i f.eks. Øster Hurup, hvor husstande kan se frem til besparelser på 6.000-9.000 kr. om året. Landets næstdyreste barmarksværk, Uggelhuse-Langkastrup Fjernvarmeværk, er imidlertid ikke omfattet af friheden. Her betaler flere forbrugere 40.000-50.000 kr. om året i varme, hvilket gør deres huse mere eller mindre usælgelige.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) erkender, at der er for store forskelle på varmepriserne, og at flere decentrale kraftvarmeværker har svært ved at være konkurrencedygtige på prisen.
»Vi er i fuld gang med at analysere hele området, og før kan jeg ikke pege på konkrete ændringer. Helt overordnet har fjernvarmen givet forbrugerne billigere varme. Også i fremtiden skal vi udnytte vores fjernvarmenet og vores gasnet,« siger Martin Lidegaard.
Han forventer, at en ny national strategi vil være klar i begyndelsen af næste år.