*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 1. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 02.06.2013 kl. 08:15
De seneste år er afsmeltningen i Grønland taget til. Arkivfoto: Thomas Wilmann/Polfoto

Når isen smelter, synker havet

Lars From, International korrespondent

Havet ved Grønland kan synke 100 m, mens Island risikerer 10 m lavere vandstand.

I årevis har mennesker over hele kloden været bekymrede for, at vandet i verdenshavene ville stige, i takt med at det bliver varmere, og iskapperne smelter. Men nogle steder burde man i stedet være bekymret for, at havet vil falde dramatisk. Ikke mindst i Grønland.

Det viser sig nemlig, at i takt med at de store iskapper smelter, forsvinder også deres enorme tiltrækningskraft, der i bogstaveligste forstand trækker vandet til sig. Isen i Grønland er ved at smelte, og hvis al isen forsvinder – hvilket dog næppe kommer til at ske de næste mange hundrede år – så vil havet omkring Grønland samtidig falde dramatisk.

»Her kan vandstanden falde mange meter,« forklarer geofysikeren Jerry Mitrovica fra Harvard University, USA, ifølge det ansete tidsskrift New Scientist.

Han skønner, at faldet i havniveaet kan blive helt op mod 100 meter.

10 m lavere hav ved Island

Samtidig vil vandstanden omkring Island falde 10 meter. Men den mindre iskappe har effekt på omgivelserne helt op mod 2.000 km væk, hvilket bl.a. betyder, at et isfrit Grønland vil få havet til at falde med tre meter omkring Skotland.

De fleste steder i Europa vil havet stige, men langt mindre end de syv meter, som indlandsisen i Grønland rent fysisk i gennemsnit vil få verdenshavene til at stige, hvis al isen smelter. Til gengæld vil især Sydamerika få endnu højere vandstand, formentlig omkring 10 meter, lyder forskernes bud.

Hvis det i stedet er Vestantarktis, der for alvor begynder at smelte, vil store dele af USA, Det Indiske Ocean og Australien få ekstra store vandproblemer.

Professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet bekræfter den overraskende udmelding:

»Teorien er rigtig nok, og et fald i havvandstanden omkring Grønland på 100 meter skal nok være rigtigt. Da teorien første gang blev lagt frem, vakte det megen debat, bl.a. fordi FN's klimapanel, IPCC, ikke havde lagt så megen vægt på det i sine beregninger af fremtidens vandstandsstigninger.«

»Et af problemerne er, at hvis både Grønland og dele af Antarktis smelter – sådan som det er tilfældet lige nu, hvor Vestantarktis også mister masse – så vil vandet flyde mod troperne og Ækvator og mod de kontinenter, der har størst massefylde. Derfor har det vakt ekstra stor bekymring i mange af østaterne i Det Indiske Ocean og i Stillehavet,« forklarer Eigil Kaas.

20 m høje bakker

I modsætning til hvad de fleste tror, er havet ikke blot fladt, men derimod fyldt med bakker, der kan være 10-20 meter høje. Bakkerne på havet dannes primært på grund af tiltrækningskraften fra kontinenterne, bjergkæderne og Jordens indre. Forsvinder en gigantisk iskappe som den over Grønland eller den tilsvarende over Vestantarktis, forsvinder også tiltrækningskraften og dermed de store mængder vand, der har været fastholdt på grund af tiltrækningskraften.

Derfor vil resultatet ved en dramatisk afsmeltning blive, at nye landområder vil dukke op ved Grønland, Island og Skotland, mens havet vil trække længere ind på det sydamerikanske kontinent. Smelter både Grønland og Vestantarktis, vil indbyggerne på mange stillehavsøer og små ønationer blive nødt til at finde nye steder at bo.

De seneste år er afsmeltningen i Grønland taget til – formentlig på grund af den globale opvarmning, der har sendt adskillige hedebølger ind over de arktiske områder. Forskerne vurderer, at der hvert år forsvinder helt op mod 600 kubikkilometer is fra Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Kender du heller ikke reglerne, når bussen holder?

En buschauffør fik nok, derfor bliver reglerne nu skåret ud i pap.
forsiden lige nu

Israel efter brud på våbenhvile: Vi genoptager offensiven

Israels militær genoptager offensiven i Gaza, efter at den aftalte våbenhvile fredag blev brudt.

Smadret Greenpeace-skib på vej hjem

"Arctic Sunrise" er efter ti måneder i russisk varetægt nu på vej mod Amsterdam.

Arnfeldt går til landsret efter nederlag i skattesag

Eks-spindoktor Peter Arnfeldt kærer kendelse i skattesag til Østre Landsret efter nederlag i byretten.

USA

USA flyver sine ebola-smittede borgere hjem og skaber frygt

"Det er vanvid." Ebola kommer til USA, der flyver to smittede borgere hjem til behandling.

Andelsboliger rives væk

Markant prisstigning på ejerlejligheder har fået køberne til at overveje alternativer.

Novo er løbet ind i nederlag i Tyskland

Tyske sundhedsmyndigheder ser ingen særlige fordele ved Tresiba-insulinen.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce
Motor
Hvem vinder? Tom K eller Big Mag
Hvilken af de to danske racerstjerner er egentlig hurtigst: Tom Kristensen eller Jan Magnussen? Det afgøres i den kommende weekend, når de to viser stil og fart i det historiske motorløb Copenhagen Historic Grand Prix. 
Se flere