*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 17. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten indland
Indland 02.06.2013 kl. 08:15
De seneste år er afsmeltningen i Grønland taget til. Arkivfoto: Thomas Wilmann/Polfoto

Når isen smelter, synker havet

Lars From, International korrespondent

Havet ved Grønland kan synke 100 m, mens Island risikerer 10 m lavere vandstand.

I årevis har mennesker over hele kloden været bekymrede for, at vandet i verdenshavene ville stige, i takt med at det bliver varmere, og iskapperne smelter. Men nogle steder burde man i stedet være bekymret for, at havet vil falde dramatisk. Ikke mindst i Grønland.

Det viser sig nemlig, at i takt med at de store iskapper smelter, forsvinder også deres enorme tiltrækningskraft, der i bogstaveligste forstand trækker vandet til sig. Isen i Grønland er ved at smelte, og hvis al isen forsvinder – hvilket dog næppe kommer til at ske de næste mange hundrede år – så vil havet omkring Grønland samtidig falde dramatisk.

»Her kan vandstanden falde mange meter,« forklarer geofysikeren Jerry Mitrovica fra Harvard University, USA, ifølge det ansete tidsskrift New Scientist.

Han skønner, at faldet i havniveaet kan blive helt op mod 100 meter.

10 m lavere hav ved Island

Samtidig vil vandstanden omkring Island falde 10 meter. Men den mindre iskappe har effekt på omgivelserne helt op mod 2.000 km væk, hvilket bl.a. betyder, at et isfrit Grønland vil få havet til at falde med tre meter omkring Skotland.

De fleste steder i Europa vil havet stige, men langt mindre end de syv meter, som indlandsisen i Grønland rent fysisk i gennemsnit vil få verdenshavene til at stige, hvis al isen smelter. Til gengæld vil især Sydamerika få endnu højere vandstand, formentlig omkring 10 meter, lyder forskernes bud.

Hvis det i stedet er Vestantarktis, der for alvor begynder at smelte, vil store dele af USA, Det Indiske Ocean og Australien få ekstra store vandproblemer.

Professor Eigil Kaas fra Københavns Universitet bekræfter den overraskende udmelding:

»Teorien er rigtig nok, og et fald i havvandstanden omkring Grønland på 100 meter skal nok være rigtigt. Da teorien første gang blev lagt frem, vakte det megen debat, bl.a. fordi FN's klimapanel, IPCC, ikke havde lagt så megen vægt på det i sine beregninger af fremtidens vandstandsstigninger.«

»Et af problemerne er, at hvis både Grønland og dele af Antarktis smelter – sådan som det er tilfældet lige nu, hvor Vestantarktis også mister masse – så vil vandet flyde mod troperne og Ækvator og mod de kontinenter, der har størst massefylde. Derfor har det vakt ekstra stor bekymring i mange af østaterne i Det Indiske Ocean og i Stillehavet,« forklarer Eigil Kaas.

20 m høje bakker

I modsætning til hvad de fleste tror, er havet ikke blot fladt, men derimod fyldt med bakker, der kan være 10-20 meter høje. Bakkerne på havet dannes primært på grund af tiltrækningskraften fra kontinenterne, bjergkæderne og Jordens indre. Forsvinder en gigantisk iskappe som den over Grønland eller den tilsvarende over Vestantarktis, forsvinder også tiltrækningskraften og dermed de store mængder vand, der har været fastholdt på grund af tiltrækningskraften.

Derfor vil resultatet ved en dramatisk afsmeltning blive, at nye landområder vil dukke op ved Grønland, Island og Skotland, mens havet vil trække længere ind på det sydamerikanske kontinent. Smelter både Grønland og Vestantarktis, vil indbyggerne på mange stillehavsøer og små ønationer blive nødt til at finde nye steder at bo.

De seneste år er afsmeltningen i Grønland taget til – formentlig på grund af den globale opvarmning, der har sendt adskillige hedebølger ind over de arktiske områder. Forskerne vurderer, at der hvert år forsvinder helt op mod 600 kubikkilometer is fra Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Jyllands-Postens Nyhedsoverblik
Annonce
Indland lige nu
Tophistorie

Dansk forskning afliver Parkinson-myte

Forskere fra Københavns Universitet har offentliggjort ny viden om, hvad der forårsager Parkinsons sygdom.
forsiden lige nu

JP i Skotland: Det koger i Edinburgh

Hundredvis af skotske demonstranter er søgt ned til selvstyreparlamentet.

Australsk politi slår til i kæmpe anti-terroraktion mod Islamisk Stat

Der er sket adskillige arrestationer, skriver avisen The Australian.

Jagt på aktier kan redde slagterier

Slagteribranchens årelange nedtur kan vendes, hvis landmændene belønnes med en aktie, hver gang de leverer en gris.

Storebæltsbro skaber milliardgevinst

Storebæltsforbindelsen vil give næsten 400 mia. kr. over 50 år.

Bayern München fik ram på City til sidst

Det lykkedes Bayern München at score i slutminutterne mod Manchester City, så kampen endte med en 1-0-sejr.

Syge venter færre dage på operation

Regeringen kan fremvise den lavest målte ventetid nogensinde.
Annonce
Annonce
Indland
Satire
Søg i vejviseren
Annonce
Viden
Dansk verdensrekord: Nu kan vi flytte lys med enorme bølgelængder
Forskere fra DTU har slået verdensrekorden i at flytte lys gennem en optisk fiber ud i det såkaldte infrarøde bølgelængdeområde. Fremover kan teknologien bruges til at diagnosticere cancer. 
Se flere