Historiker hjalp Sovjet

Tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet, Olaf Olsen, udarbejdede som ung kommunist under Den Kolde Krig en fortegnelse over 500 fremtrædende danske kunstnere og videnskabsmænd og videregav den til sovjetambassaden i København.

Til 75 af navnene føjede han korte biografier, oplysninger om hvor de stod politisk, samt om de var Sovjetunionen venligt eller fjendtligt stemt.

Oplysningerne om bl.a. atomfysikeren Niels Bohr endte siden hos den sovjetiske militære efterretningstjeneste. Danmarks fjende i Øst kunne ifølge historikere bruge oplysningerne til spionage og påvirkning af den offentlige mening eller som interneringslister i tilfælde af en besættelse af Danmark.

»Jeg fortryder«

»Det var fuldstændig fjernt for mig dengang, at oplysningerne kunne bruges til spionage og som interneringslister. Jeg følte det ikke som nogen form for kriminalitet eller landsforræderi, men så det som en orientering til den sovjetiske ambassades folk, så de vidste noget om de mennesker, de kunne komme til at møde. I dag fortryder jeg og ville ikke have gjort det samme. Men dengang var jeg en ung, glad og naiv kommunist,« siger Olaf Olsen, bror til tidligere justitsminister Erling Olsen (S).

Det er første gang, at Olaf Olsen – professor i arkæologi og leder af Den Store Danske Encyklopædi – står frem og fortæller om sit arbejde for Sovjetunionen.

Slap for retssag

Forløberen for Politiets Efterretningstjeneste (PET) fik i 1951 kendskab til sagen og ville retsforfølge Olaf Olsen. Han slap dog på grund af hensynet til en hemmelig kilde.

Regin Schmidt, historiker ved Københavns Universitet, var medlem af PET-kommissionen, som i anonymiseret form beskrev forløbet i 2009. Han kalder det »en af de alvorligste sager«, som kommissionen stødte på, fordi den handlede om videregivelse af personoplysninger til en fremmed magt:

»Vi taler her om starten på Den Kolde Krig og en af de koldeste dele af den. Det var et tidspunkt, da Stalin stadig regerede, og der i samtiden var en stigende frygt for krig mellem Øst og Vest.«

»Var Danmark blevet besat af østlige styrker, kunne de udleverede oplysninger i værste fald være blevet anvendt til at internere, deportere eller udrense de personer, der var kritiske over for kommunismen,« siger Regin Schmidt.