Vi køber mere mel med stråforkortere
<p>Danskerne køber i stigende grad udenlandsk mel med stråforkortere, som er under mistanke for at nedsætte sædkvaliteten og dermed vores evne til at få børn.</p>
Ifølge foreløbige tal fra de danske melproducenter er importen af det billige udenlandske mel fordoblet det sidste års tid.
»Årsagen er dels, at forbrugerne har glemt, at der kan være en sammenhæng mellem indtag af fødevarer med stråforkortere og så fertilitetsproblemer - og, at forbrugerne gerne vil spare på udgifterne til fødevarer under den økonomiske krise. Desuden er stråforkortere heller ikke længere på den fødevarepolitiske dagsorden,« siger adm. direktør Niels Brinch-Nielsen, Valsemøllen Finax A/S til Børsen.
Det er især fra Tyskland, at danske brød- og morgenmadsproducenter importerer mel med stråforkortere.
»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi går baglæns i udviklingen i forhold til at undgå stråforkortere. For en meget lille merpris kunne forbrugerne jo få en række fordele, når de køber konventionel mel uden stråforkortere,« siger Niels Brinch-Nielsen.
Et kilo konventionel mel koster typisk 5 kr. Prisforskellen på mel med stråforkortere og mel uden er ifølge Børsens beregninger på ca. ti pct. Det betyder, at forbrugerne sparer 75 øre pr kilo ved at købe udenlandsk mel.
Niels Brinch-Nielsen slår fast, at han ikke har nogen konventionel interesse i at bortdømme det udenlandske mel.
Sælger begge dele
»Vi sælger begge dele til vores kunder. Men vi ser det som vores opgave at rådgive og stille os til rådighed i forhold til bedre alternativer,« siger han, og tilføjer, at årsagen til, at hans virksomhed sælger mel med stråforkortere er konkurrencehensyn og ikke mindst Konkurrencestyrelsens fokus på prisfastsættelsen af kornprodukter.
Modsat Sverige, hvor det er forbudt at sælge rugmel med stråforkortere, er det ikke forbudt i Danmark. Men for ti år siden, efter en debat om mistanken om sammenhængen mellem stråforkortere og infertilitet, besluttede danske detailkæder og brødproducenter sig i fællesskab for at forpligte sig til at undgå stråforkortere.
Det er Coop, Dansk Supermarked, Schulstad, Kohberg og flere bager-kæder, som har drevet udviklingen hen mod at få reduceret brugen af stråforkortere i fødevarer solgt i Danmark.
»Bare for et år siden var 90 pct. af de mel- og kornprodukter, som bliver solgt herhjemme uden stråforkortere - nu er tallet snarere 70 pct,« vurderer Niels Brinch-Nielsen.
I 1999 kunne tyske forskere konkludere, at mus i dyreforsøg fik nedsat deres frugtbarhed med 50 pct. efter at have spist foder med stråforkortere. Siden er forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Rigshospitalet gået videre i et forsøg med orner. Og ifølge seniorforsker Martin Tang Sørensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, er mistanken om sammenhængen mellem stråforkortere og nedsat frugtbarhed ikke manet i jorden.