Midt i en isme-tid
Over 1100 danske ord ender på -isme. Og det kan være svært at bevare sin optimisme og idealisme, når man bliver beskyldt for attituderelativisme. Ny ordbog forklarer alle de svære -ismer.
En -isme kan beskrive en handlemåde som for eksempel i turisme og k annibalisme. Der kan også være tale om kunstretninger som impressionisme og k ubisme. Og endelig bruges endelserne i stort omfang som angivelse af ideologier lige fra marxisme til senkapitalisme.
Men -ismerne har også den udmærkede egenskab, at de ofte er velegnede til at slukke for kontakten på meget talende folk, som man ellers kunne fristes til at slå overmunden ind på allerede under hovedretten.
Man behøver for eksempel blot henkastet at anklage dem for koceptualisme, panegyrisme eller neokorporationisme, hvorefter der vil bliver op til flere sekunders tavshed, mens der febrilsk blades i den indre fremmedordbog.
Sproglig peberspray
For -ismerne er ikke blot de bekvemme etiketter, som vi i politiske taler, folketingsdebatter, kronikker og læserbrevsspalter sætter på hinanden i et forsøgt på at begribe verden.
En velanbragt -isme kan også fungere som en sproglig peberspray lige i synet på modstanderen. Bliver ens synspunkter for eksempel afvist som noget forvrøvlet attituderelativisme, er det svært at komme igen. Også selv om man ikke kender den egentlige betydning af fornærmelsen.
Her er det så, at den nye Ordbog over Ismer kommer til undsætning med sine udførlige forklaringer på 1140 udtryk, der alle ender på -isme.
Allerede på side 15 fremgår det, at attituderelativisme betegner en holdning, hvorefter man afpasser sine synspunkter og værdinormer efter situationen. Altså en slags opportunist, der har gået på universitetet. Udtrykket, der blev lanceret i 1967 af forfatteren Hans Jørgen Nielsen kan også udtrykke den opfattelse, at jeg'et skal ses som en sum af forskellige rollemønstre.
Opslagsværket lægger ud med abolitionisme (bevægelse der har til form at afskaffe slaveriet) og slutter med øsofagisme (et medicinsk udtryk for krampe i spiserøret), men midt i al denne alfabetisering kan man også standse op og forundres over, hvordan -ismerne har det med at knytte sig til en bestemt tid, en duft, en smag eller en påklædning.
Nogle af dem virker i dag som sproglige mølkugler i en forlængst forældet garderobe; enkelte er ren anakronisme (bevidst eller ubevidst tidsberegningsfejl). Der er således noget næsten vemodigt og fortidigt over kulturimperialisme, kystbanesocialisme, antisvedisme, ligusterfascisme, betonkommunisme, kollektivisme, hverdagsrealisme, kønsfascisme, dekonstruktivisme og dialektisk materialisme. Åh ja, alle disse små ord, som man engang så kærligt hviskede til hinanden over urteteen.
Snart vil mange af disse udtryk være ren kataglottisme, der betyder brug af sjældne eller forældede ord.
Pas på marinismen
Men -ismernes tid er sandelig ikke forbi. Tværtimod. Blandt de populære og relativt nytilkomne finder vi i dette nyttige opslagsværk brutalisme (arkitektonisk retning med synlige stålkonstruktioner og udækkede rør og ledninger), kulturisme (turisme med fokus på kultur), holisme (helheden er mere end summen af de enkelte dele), h ooliganisme (bølleuvæsen og optøjer), aldersracisme (40 år og færdig), panislamisme (bestræbelser på at forende alle muslimer) og nonamatørisme (halv-professionelle).
Således isme-klædt fra top til tå kan vi gå den ny tid i møde.
Men det vil nok være klogt at strø sine nyopdagede -ismer omkring med en vis forsigtighed. Ellers ender det let i den rene marinisme, der er en kunstlet, overlæsset stil navngivet efter den italienske digter G.B. Marini (1569-1625).
Bodil Kjær: Ordbog Over Ismer,
Forlaget Sesam, 144 sider,
169 kroner.