Færre børn får udsat skolestarten

Siden der i 2009 blev indført undervisningspligt fra seksårsalderen, er andelen af børn, der får udsat deres skolestart, halveret.

Mens 82 pct. af børnene dengang begyndte i skolen som seksårige, var det i 2019 steget til 91 pct. I samme periode er andelen af børn, der begynder som syv- eller otteårige, faldet fra godt 13 pct. til 6 pct. Til gengæld går en mindre andel af børnene 0. klasse om. Det viser tal fra Kommuneforeningen KL’s nyhedsbrev, Momentum.

På Christiansborg tegner der sig et politisk flertal for at sikre forældrene mere indflydelse på deres barns skolestart. Det skal også sikres, at en kommune ikke kan tænke i økonomi frem for det enkelte barns tarv, når den afgør, hvornår barnet skal i skole, mener SF og S.

Mens SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, er parat til direkte at give forældrene det sidste ord i processen, siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, at der skal gives forældrene »bedre mulighed for at udskyde skolestarten«.

»Beslutningen skal tættere på det enkelte barn. Både på pædagogerne og forældrene, der kender barnet, måske i dialog med skolen,« siger Jens Joel.

For Venstres uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby, er seks år et fint udgangspunkt for skolestart. Men ifølge hende er der i kommunerne for stor variation i, hvordan man lytter til forældrene og imødekommer ønsker om udskydelse.

»Tidligere var der for mange, der startede for sent. Man skal finde en balance, og man er nødt til at finde et system, hvor man lytter mere til forældrene,« siger hun.

Der er ifølge forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, ikke noget videnskabeligt belæg for at konkludere, om det er bedst at begynde tidligere eller senere i skolen.

Thomas Gyldal Petersen, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommuneforeningen KL, mener grundlæggende, at reglerne er gode nok, og at der i tallene ikke er noget, der tyder på, at børnene, der begynder i 0. klasse, har et dårligere forløb end tidligere. Han tolker tallene positivt, fordi de ifølge ham viser, at man i daginstitutionerne er dygtige til at få seksårige børn gjort skoleklar, og at man i skolerne er gode til at modtage dem.

»Hvis Christiansborg ønsker mere forældreinddragelse, må vi tale om det. Vi efterlever den lovgivning, der er nu, og hvis politikerne vil lave den om, er vi parate til at efterleve den. Så skal man så bare sikre sig, at pengene følger med, så vi ikke får dårligere børnehaver, fordi vi skal have flere børn i dem,« siger han og afviser, at kommunerne spekulerer i økonomi, når det gælder skolestart.