Fortsæt til indhold
Digitalt

Politiet står magtesløst over for fupnumre

Udenlandske svindlere bruger igen falske sms-beskeder til at narre penge fra folk. Hverken politiet eller teleselskaber kan gøre noget ved fupnumrene.

Julie Mia Fogde

»Sidste chance – ring til mig hurtigst muligt.«

Tusindvis af TDC-kunder har i løbet af den seneste uge modtaget ovenstående sms-besked. Men det er fup og svindel – et forsøg på at få modtageren til at ringe til det udenlandske nummer, der lænser mobilkontoen til en uhørt høj minuttakst. Og selvom denne type svindel efterhånden er et velkendt fænomen, er der flere personer, der falder for fupnummeret. De ringer op og står efterfølgende med opkaldets regning på op mod 120 kr. i minuttet.

Et af de omtalte +88-numre blev lukket i lørdags, men ifølge Rasmus Avnskjold, presserådgiver i TDC, nåede mindst 12 personer at ringe til det enkelte nummer. I den anden ende af røret blev de mødt af en engelsktalende stemme med asiatisk accent.

Hvor meget, det kommer til at koste kunderne, ved TDC endnu ikke, da opkaldene bliver betalt til de udenlandske teleselskaber. Flere end 100 personer har anmeldt suspekte sms-beskeder fra +88-numre på TDC’s hjemmeside for telefonisk svindel.

Omfang er ukendt

Hvor mange personer, der i virkeligheden er faldet for svindelnummeret, er dog ikke til at sige, lyder det fra Rasmus Avnskjold. Og det er også uvist, hvor mange forskellige fupnumre der er i omløb.

»Det er vores erfaring, at det er få, der ringer op til numrene. Men i de fleste tilfælde lægger folk ikke mærke til det. Og hvis de gør, gider de ikke anmelde det, fordi det ofte ikke beløber sig i mere end 8-10 kr. på mobilregningen.«

Derfor er det umuligt at sige, hvor store konsekvenserne er. Men fupnumrene er blot seneste udgave af den såkaldte Wangiri-svindel, der består af både opkald og sms-beskeder fra ukendte numre. Fælles er, at de får modtageren til at ringe tilbage for så at lænse deres mobile pengepung.

»Der kommer nye bølger af angreb næsten hver måned. Vi advarer mod det, så jeg håber, at folk efterhånden har udviklet en sund skepsis,« fortæller Rasmus Avnskjold.

Et andet udbredt svindelnummer er de såkaldte Nigeria-breve. Det er mail-henvendelser fra personer, der efter sigende ønsker at overføre millioner af kr. til mail-modtagerens konto.

Også dette er fup. Tidligere har en it-ekspert vurderet, at flere hundrede danskere falder for Nigeria-brevene hvert eneste år. Nogle er blevet snydt for op mod 80.000 kr.

Intet at gøre

Både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Midtjyllands Politi og Nordjyllands Politi har i ugens løb fået henvendelser fra borgere, der var bekymrede, efter at de modtog en sms, som de mistænkte for at være svindel.

Problemet er, at hverken teleselskabet eller politiet kan stille noget op. Det vil sige, teleselskabet kan spærre et telefonnummer, efter en eller flere brugere er blevet snydt. Men så kan svindlerne blot finde på en ny metode eller bruge et andet telefonnummer. Ligeledes er politiet handlingslammet.

»Disse svindelnumre er blevet meget udbredte. Vi ved ikke præcist, hvor mange der falder i. Og siden det mest foregår fra udlandet, har vi end ikke en chance for at gøre noget andet end at advare danskerne mod at falde for det,« fortæller Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver ved Rigspolitiet.

»Vi har ingen indsatser mod det. Personer, der laver disse numre, er meget kreative. Når én bliver lukket ned, dukker der bare en ny op.«

Svindlerne bruger computere, der er programmet til at sprøjte tusindvis af sms-beskeder og telefonopkald ud i minuttet til tilfældige telefonnumre. Opkaldene varer typisk kun et par sekunder, mens beskedernes ordlyd varierer.

»Selvom det kun er enkelte, der falder i fælden, for hvert titusinde telefonnummer, de sender beskeder til, ender svindlerne med et betydeligt beløb, fordi de kan nå ud til så mange personer på kort tid,« forklarer Rasmus Avnskjold fra TDC.