Fortsæt til indhold
Digitalt

Sådan forlænger du iPhone-batteritiden

Facebook er en af iPhonens største strømslugere. Men et simpelt trick løser problemet.

Los Angeles

Det er vidt forskelligt, hvor meget strøm de forskellige applikationer (apps) stjæler fra din telefon, når de er i brug.

En af de værste strømslugere er dog uden tvivl Facebook, som samtidig er en af de mest benyttede og populære programmer.

Den gode nyhed er dog, at det er ret nemt at sætte en stopper for programmets store batteriforbrug. Mere herom nedenfor.

Strømkrævende programmer

Først er det dog relevant med en forklaring på, hvorfor netop Facebook sluger så meget strøm.

ComputerWorld skriver blandt andet, at det sociale netværksmedie automatisk åbner op for flere resursekrævende programmer, der kører i baggrunden, selvom man ikke aktivt benytter Facebook.

Den mest interessante forklaring går på, at strømforbruget kan være relateret til Facebooks kommende forsøg på at lancere en ny mobil VoIP-telefontjeneste, som skal knyttes til den eksisterende applikation.

Den mest realistiske og nærliggende årsag er dog, at især Facebooks indbyggede beskedsystem sluger strøm og dræner batteriet.

"Det er sindssygt"

Men der er råd forude.

Forfatteren til bloggen Overthought.org skriver blandt andet følgende efter at have undersøgt de bagvedliggende processer:

”Under mine forsøg blev Facebook ved med at dukke op på proceslinjen, selvom jeg ikke brugte programmet. Så jeg forsøgte at slå ’Lokalitetstjenesterne’ og ’Background App Refresh’ til Facebook fra, og du aner ikke, hvad der skete. Batteriprocenttallet steg. Det hoppede fra 12 pct. til 17 pct. Det er sindssygt, og jeg har aldrig oplevet det før med en iPhone.”

To løsninger

To simple tricks kan altså give mere strøm til mobilen, mens batteritiden forlænges.

Man går ind i “Indstillinger” og “Lokalitetstjenster” og slår den lille pil ved siden af Facebook fra.

Det samme gør man under Facebook i ”Indstillinger” under ”Generelt”, hvor man kan foretage en såkaldt ”Background App Refresh”.