Fortsæt til indhold
Digitalt

Trådløse højttalere fra B&O på vej

På interiørfotos har Bang & Olufsens højttalere altid været trådløse. Nu kan de blive det i virkeligheden også.

Audun Hage, Lyd & Billede

På teknologimessen CEDIA EXPO i Denver, Colorado, har Bang & Olufsen præsenteret en ny trådløs højttalerplatform, som vil blive integreret i deres kommende tv’er og højttalere. Den åbner for trådløs lydoverførsel i op til 24 bit/48kHz-kvalitet i 7.1 kanaler! Dermed er det tilstrækkeligt med et strømkabel til hver af højttalerne.

LÆS OGSÅ: Sonos i FONA

Teknikken er baseret på den åbne standard WiSA (Wireless Speaker and Audio Association) og vil derfor være kompatibel med andre produkter, som støtter WiSA, herunder tv-apparater, Blu-ray-afspillere og surroundprocessorer.

Tabsfri overførsel

WiSA-platformen bruger det mindre trafikerede 5,2-5,8 GHz-bånd for at undgå forstyrrelser fra andre signaler samt for at sikre tilstrækkelig båndbredde. Teknikken er i stand til at bære alt fra et stereosignal til komplet 7.1-surroundlyd trådløst. Komprimeringsrelaterede synkroniseringsfejl mellem lyd og billede skal være en saga blot, takket være WiSA-standardens faste, indbyggede forsinkelsestid på fem millisekunder.

LÆS OGSÅ: Trådløse nyheder fra Creative

Bang & Olufsen-chef Tue Mantoni siger: “Vore ingeniører har i årevis testet mulighederne indenfor trådløs højttalerlyd, men frem til i dag har teknologien ganske enkelt ikke været pålidelig nok. Nu betaler Bang & Olufsens investering i denne banebrydende teknologi og samarbejdet med WiSA sig. Det sker i form af Immaculate Wireless Sound, som er den største nyskabelse fra os i mange år og fundamentet for vores nye højttalere.”

Bang & Olufsen vil afsløre nærmere detaljer omkring sine nye højttalere i denne måned.