*

Leder

Afviste asylsøgere har intet at gøre i Europa

Tiden arbejder for lykkeriddere

De er dem, som ingen vil lege med. Men de er blevet Europas lod. Tørre tal viser, at mere end halvdelen, faktisk tæt på to tredjedele af de afviste asylsøgere, ikke sendes hjem. De bliver i Europa, ofte forsvinder de også i Europa.

Det viser historien om tuneseren Anis Amri tydeligt. Denne unge tuneser kom til Italien i 2011, mens europæerne stadig jublede over Det Arabiske Forår. Han løj sig mindreårig, viste sig kriminel, kom i fængsel og fik afslag på asyl. Men det viste sig umuligt for Italien at sende ham tilbage til hjemlandet. Papirerne var ikke i orden, og Tunesien trak sagen i langdrag. Til sidst kunne italienerne ikke gøre andet end at lade ham gå med besked på at forlade Italien.

I stedet for at rejse sydpå tog Anis Amri nordpå. Før jul begik han i Berlin et terrorangreb, som kostede 12 mennesker livet. Tyske medier har siden afdækket hans videre færd. Hans rejserute viser, at han uhindret kunne krydse grænsen til Holland, fortsætte til Belgien og rejse videre gennem Frankrig, inden han nåede Italien. Der sluttede rejsen. Ikke fordi den samlede europæiske politistyrke var i hælene på ham, men fordi to unge betjente nærmest ved et tilfælde stødte på ham en sen nattetime på en plads i en forstad til Milano og forlangte identifikation.

Anis Amris færden i Europa viser, at skiftende politikeres forsikringer om, at der var styr på Schengen-området og flygtningesituationen, langt fra holder stik. Anis Amri krydsede de ydre grænser, og han kunne selv som Europas mest eftersøgte mand krydse flere indre grænser i Europa.

Rundt omkring i Europa sidder tusinder af strandede mennesker, som har fået afslag på asyl, men som ikke kan sendes hjem. Ifølge en rapport fra Europa-Kommissionen er et af hovedproblemerne, at det er vanskeligt at skaffe legitimationsbeviser. Erfaringen er, at når passet er væk, så kan myndighederne i oprindelseslandet læne sig mageligt tilbage og lade tiden gå. Mulighederne for at tilbageholde de afviste med tvang er begrænsede, og der er en øvre grænse for, hvor længe de må frihedsberøves, hvis særlige forhold ikke taler for det. Tiden arbejder for lykkeridderne, som med nogen tålmodighed kan se frem til at skabe sig en form for tilværelse i Europa. Tilfældet Anis Amri viser videre, at nogle kynisk venter på muligheden for at slå til i et terrorangreb.

Den dagsorden må og skal Europas politikere forholde sig til. Og det nytter ikke, som det senest skete tirsdag, at grænseagenturet Frontex udsender endnu pressemeddelelse om, at der nedsættes et rejsehold, som skal vejlede og hjælpe EU-landene i at få sendt de afviste asylsøgere retur. Der skal mere gennemgribende indgreb til.

I weekenden var vrede tunesere på gaden for at protestere over udsigten til, at flere afviste tunesere skal sendes hjem. Både i Italien og i Tyskland arbejdes der på højtryk for at finde en løsning, som gerne skal munde ud i, at flere afviste asylsøgere kan komme hjem. Tuneserne er forståeligt nok bekymrede, og de tunesiske politikere er under folkeligt pres for at afvise Europas krav om at tage imod deres egne statsborgere. Med til billedet hører, at også tuneserne har været udsat for islamiske terroraktioner, men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at EU skal lægge et betydeligt større pres på de afviste asylsøgeres hjemlande for at få dem til at tage deres egne statsborgere retur. Med til det pres hører, at politikerne må præsentere langt mere kontante metoder, som skal bevirke, at flere sendes hjem. Et nydeligt brev med besked om at forlade landet er ikke nok. Faktisk er det naivt.

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Bevar domstolen
Det kan ikke komme bag på nogen, at en international ankeinstans kan underkende nationale domstole.
JP mener: Folkestyre eller realityshow? Genopfind tingets værdighed
Lad der herfra lyde et velment ønske om, at folketingsmedlemmerne i næste uge i konstruktiv dialog kan gøre en indsats for at genskabe den lovgivende forsamlings værdighed.
JP mener: 2017 – så går det løs
Den fremdrift, som Aarhus 2017 medfører, bør også fastholdes og videreudvikles, når 2017 bliver til 2018.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
06:00

JP mener: Bevar domstolen

Det kan ikke komme bag på nogen, at en international ankeinstans kan underkende nationale domstole.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Sidder vi på Titanics dæk?

David Trads
Dengang de første rystelser ramte Titanic, troede ingen, at det var alvor. De var jo på verdens sikreste skib. Jeg har det, som om jeg sidder på dækket i dag.

Blog: En stor tiltrædelsestale af Donald Trump

Morten Uhrskov Jensen
Donald Trumps første tale som USA’s præsident skuffede ikke. Mildest talt ikke.
International debat

Set fra USA: Donald Trumps store visioner

Præsidenten vil lave aftaler med Rusland, Kina og Europa, der kunne føre til ændrede handelsbetingelser og bringe balance i en ustabil verden til USA’s fordel.
Kommentarer
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her