*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Vi alene vide

At der kan være stor forskel på den offentlige og den offentliggjorte mening, er en gammel sandhed. Den første er bredere anlagt – tør man skrive: mere folkelig – end den anden, som i højere grad kan afspejle holdninger hos dem, der er vant til at ytre sig i den offentlige debat.

Seneste eksempel er den så forkætrede ”smykkelov”, som stadig kaldes sådan, selv om det for længst står klart, at asylsøgere ikke vil skulle aflevere smykker med affektionsværdi under 10.000 kr. Loven førte som bekendt til en bølge af dårlig omtale af Danmark i toneangivende internationale medier, og der var ingen ende på sammenligningerne med 1930’ernes praksis i det nazistiske Tyskland. Enkelte hjemlige debattører drev den lidt videre og sammenlignede uden at blinke den nye lov med forholdene i udryddelseslejren Auschwitz. Det mindskede ikke kritikken, at flere andre lande i mange år har haft lignende regler, og det spillede heller ingen rolle, at danske kontanthjælpsmodtagere faktisk også skal bidrage til eget underhold, hvis de ejer f.eks. en kontantbeholdning på 10.000 kr.

Når disse forhold ikke mildnede kritikken af Danmark, skyldes det formentlig dårlig research hos de udenlandske medier og et hjemligt heppekor af regeringskritikere, der gerne sætter politiske hensyn over saglig indsigt. Kampagnen afslørede også mere grundlæggende holdningsforskelle mellem mange professionelle meningsmagere og mere almindelige mennesker. Det dokumenteres i en ny, tværgående europæisk meningsmåling om den danske smykkelov.

Hvis man troede, at kritikken i medierne havde solid folkelig forankring, bliver man slemt skuffet. Endnu en gang viser det sig, at almindelige mennesker tit tænker helt anderledes end dem, der har påtaget sig at udtale sig på deres vegne. Der er en meget bred opbakning ude i Europa til den danske smykkelov, ikke mindst i lande, hvorfra kritikken lød højest, f.eks. Tyskland og Storbritannien. Undersøgelsen er lavet af analyseinstituttet YouGov og blev omtalt her i avisen i søndags. I de fleste lande tilkendegiver flertal, at de gerne så en lov som den danske gennemført i deres eget land.

Se, det var jo ikke ligefrem, hvad man kunne forvente, hvis man altså led af den vildfarelse, at den heftige kritik på den internationale scene af Danmark påvirker holdningen blandt almindelige dødelige. Dét skisma mellem elite og befolkning ses igen og igen: Selv om Danmarks Radio ifølge Ingolf Gabold bevidst har villet opdrage danskerne til bestemte politiske holdninger, må man bare stilfærdigt sige, at dét projekt er slået fejl. Dansk Folkeparti er landets største borgerlige parti, og tidens tendens er vel grundlæggende borgerlig. Et andet eksempel er den nylige EU-folkeafstemning. Blandt de fleste etablerede meningsmagere, politiske partier og selvudnævnte tolkere af tidsånden – undertiden lidt ondskabsfuldt samlet under betegnelsen: den snakkende klasse – var der klar opbakning til Europol-deltagelsen, mens et folkeligt flertal sagde nej. Kløften forekommer endda at vokse.

Mange vil sige, at det er de herligt antiautoritære danskere, der nok selv skal bestemme, hvad de mener. Andre vil lidt maliciøst pege på kvaliteten af det velfriserede meningsmageri i Deadline-segmentet, hvor det kan knibe med at træde ud af geleddet. En vis protest er der nok også over det. Når forfatteren Carsten Jensen kalder Dansk Folkepartis vælgere for ”skimlede kældermennesker”, er det næppe kun DF’ere, der synes, at her går han for vidt. Tør man håbe på en vis selvransagelse hos dem, der så ofte dømmer andre?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Muslimske mænd er dejlige

Camilla Schwalbe
"De trænger til at vide, at den understrøm af mistroiskhed og fordømmelse, som mange af dem (op)lever med i hverdagen, ikke deles af os alle".

Blog: Se mere tysk tv!

Finn Slumstrup
Vi kan lære af debatkulturen i vort sydlige naboland.

Blog: Ishøj lader de ledige i stikken

Maria Bille Høeg
Når kommunerne sidder på hænderne, går det ud over de ledige.

International debat: I øjeblikket vil Repræsentanternes Hus formentlig ikke indlede en rigsretssag mod præsident Trump, hvis den igangværende undersøgelse indikerer, at der har været en forbindelse til Rusland under det amerikanske valg. Derfor kan midtvejsvalget i 2018 blive “rigsretsvalget”

David Ignatius
Undersøgelsen af den amerikanske præsident Donald Trumps påståede forbindelse til Rusland og eventuelle beviser på ulovligheder skal henvises til Repræsentanternes Hus som bevis på mulig overtrædelse af reglerne for embedsførelse. I øjeblikket vil det republikanskdominerede kammer formentlig ikke indlede en rigsretssag. Derfor kan det reelle kollisionstidspunkt blive midtvejsvalget i 2018.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her