Muslimsk vækkelse

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Danske muslimer går mere op i bøn, tørklæder og Koranen, er det fremgået af Jyllands-Posten de seneste dage. Nye generationer af herboende muslimer er, stik mod hvad man måske skulle tro, og i hvert fald stik mod hvad mange håber på, blevet mere aktivt optaget af deres religion.

50,3 pct. af danske muslimer siger, at de beder mindst fem gange om dagen. Det er en stigning på lidt mere end 13 pct. siden 2006. Det er isoleret set en privat sag, der ikke bør spille nogen rolle, så længe den ikke påvirker ens arbejdsliv, synet på de demokratiske rettigheder og retsstatens principper. Men tingene hænger sammen, og derfor er det egentligt bekymrende ved undersøgelsen, at andelen af muslimer, der mener, at Koranen skal følges fuldt ud, er steget fra 62,4 pct. i 2006 til 77,2 pct. i 2015, og at 52,4 pct. mener, at islam ikke skal reformeres for at tilpasse sig det danske samfund.

Hvis man med integration og tilpasning til et demokratisk retssamfund mener, at religiøse dogmer og argumenter skal aflægges, fordi de ikke har noget at gøre i det verdslige, rationelle samfund, så er tallene en rigtig dårlig nyhed. Ikke mindst fordi tendensen er, at de yngre muslimer er mere religiøse end deres forældregeneration. Integration er mange ting, blandt andet også et pædagogisk projekt. Her er man ofte gået galt i byen, fordi den blinde tro på den sociale ingeniørkunst har ført til den opfattelse, at hvis blot indvandrere fik uddannelse og job, så vil de blive som alle andre danskere. Men sådan fungerer det ikke i identitetspolitikkens tidsalder. Religionssociologen Brian Arly Jacobsen forklarer det da også som en art ungdomsoprør, hvor muslimer i jagten på en identitet søger tilbage til deres kulturelle rødder, både når det gælder tro og praksis.

Jyllands-Posten spurgte ikke, om muslimerne også mener, at sharia skal stå over de nationale love, når de mener, at Koranen skal følges fuldt ud. Men andre undersøgelser har tidligere beskæftiget sig med det spørgsmål.

I 2013 interviewede en stor, tysk undersøgelse 9.000 efterkommere af indvandrere fra Marokko og Tyrkiet i en række europæiske lande. Undersøgelsen viste blandt andet, at 65 pct. mente, at der kun findes én tolkning af Koranen, det samme antal mente, at sharia står over de nationale love, og 60 pct. mente, at de muslimske fællesskaber skal vende tilbage til de ”islamiske rødder”. Samtidig viste undersøgelsen også, at tallene var ens for alle generationer af indvandrere. Der var med andre ord ingen synlig udvikling.

Da man samtidig ved, at det er blandt yngre muslimer, at radikaliseringen finder sted, giver de nye tal grund til bekymring. Religionsfriheden står naturligvis ikke til diskussion, og en øget religiøs vækkelse blandt især yngre muslimer gør dem ikke til terrorister, terrorsympatisører eller radikaliserede islamister.

Men enhver revolution har brug for et hav at fiske i, og når hovedparten af den religiøse praksis i danske moskéer udføres af udenlandske imamer, der ikke taler dansk, er der risiko for, at unge muslimer havner hos de radikaliserede grupper, der er moderne i deres udtryk og sprog, men formørkede i deres syn på demokrati, ligestilling og forholdet mellem Vesten og den muslimske verden. I det lys er undersøgelsen netop med til at understrege behovet for en reformering af islam, herunder udvikling af en tradition for religionskritik. Et skridt i den retning er en imamuddannelse, så det kan sikres, at der i danske moskéer prædikes på dansk af imamer, der er uddannet i et dansk uddannelsessystem.