Det klare valg

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Da folketingsvalget blev udskrevet, skrev vi på denne plads, at det ville blive »et klart valg«. Der er ingen grund til at trække den påstand tilbage, efter at politikerne nu har været i sving i tre uger. Det er faktisk et endog meget klart valg, som danskerne i dag skal træffe – mellem to statsministerkandidater, mellem mange forskellige og meget veldefinerede partier samt først og fremmest mellem rød og blå blok. Myten om, at alle ligner alle, og at det kan være nogenlunde ligegyldigt, hvem man stemmer på, holder ikke.

Der er den overordnede kurs til forskel. Der er forskellene på de enkelte politikområder, men tydeligst er forskellene mellem blokkene, når det gælder noget så grundlæggende som troen på fremtiden. Rød blok fremstår defensiv, tilbageskuende og lettere fremtidsforskrækket; tydeliggjort i Socialdemokraternes slogan: ”Det Danmark, du kender” (Nej, det er ikke Dansk Folkepartis). Blå blok tager lige så meget afsæt i velfærdsstaten, men har også overskuddet til at beskæftige sig med, hvordan det danske samfund fremover skal klare sig i en globaliseret verden, og ser fremtiden som ikke kun noget truende, men som en mulighed.

Man aner, at Helle Thorning-Schmidt er sig helt bevidst, hvor vanskelig hendes opgave bliver, hvis hun genvælges. Hun skal holde sammen på en rød blok, som er blevet stadigt mere uenig i løbet af valgkampen. I den store partilederrunde på tv undslap der hende et »Jeg skal nok holde styr på De Radikale«, og det er jo netop dét, der er den store ubekendte.

Alle husker, hvordan det gik for fire år siden. S og SF gik til valg på Joakim von And-planen ”Fair Løsning”, der lovede mere af det hele til alle. Men det endte med, at Margrethe Vestager fik det, som hun og De Radikale ville. Det fælles regeringsgrundlag repræsenterede på alle tunge politikområder det stik modsatte af, hvad Thorning havde lovet.

I denne valgkamp har uenigheden mellem S og R været voksende. De Radikale lover højere boligskatter, flere flygtninge og højere pensionsalder og finder sig ikke i, at Thorning fremstiller sig som strammer på udlændingeområdet. Det er ikke 31 lempelser, SR-regeringen har gennemført, men hele 45, meddeler den radikale Morten Østergaard.

De to andre støttepartier, SF og Enhedslisten, varsler allerede nu klokkeklare krav til en rød finanslov, som skal tilbagerulle nogle af de socialpolitiske stramninger, som SR-regeringen har gennemført til dels med de borgerlige. Alternativet bliver der ingen problemer med. Det støtter Thorning betingelsesløst, men får naturligvis ikke et ben til jorden. Uffe Elbæk får lov at levere sikkerhedsnettet, men Thorning vil som genvalgt statsminister lave mange vigtige forlig med de blå partier. Allerede i efteråret vil raseriet mod hende derfor vokse til de højder, man husker fra for et par år siden.

En genvalgt Lars Løkke Rasmussen får det meget lettere. De borgerlige partier har i højere grad fundet et fælles fodslag. Det gik før valgets udskrivelse for at være helt urealistisk at se de blå partier i samme regering, men det indtryk er mildnet betragteligt i løbet af valgkampen. Senest har den forstandige samling om en fælles EU-platform gjort det meget mere sandsynligt, at det vil kunne lykkes at skabe et fællesborgerligt fundament, der kan holde, og som kan ruste det danske samfund til det kommende årti. Selv Dansk Folkepartis koketteri med ikke at ville indtræde i en blå regering i denne omgang lyder stadigt mere hult.

Valget i dag er vitterligt meget klart. Det bør vælgerne kvittere for med en høj valgdeltagelse. God valgdag!