*

 

Dagens leder

Leder: Israel i Gaza

Det internationale samfund - den del af det, som betyder noget - følger den israelske aktion i Gaza med en tilbageholdenhed i kritikken, som er ny og løfterig. Det er tydeligt, at Israel denne gang har længere line og møder større forståelse for nødvendigheden af sin aktion end ved tidligere militæroperationer.

Israel har helt grundlæggende en ret til at forsvare sig selv, sin blotte eksistens, sine borgere. Samtidig er bevidstheden rundt omkring i de vestlige hovedstæder om, at truslen mod den jødiske stat er større end nogensinde, tydeligvis voksende.

Krigen i Gaza er netop ikke en akademisk selskabsleg, som man ellers kunne få indtryk af ved at følge diverse kommentatorer ikke mindst på tv. De er optaget af spillet, af taktiske positioneringer, af at tolke alt muligt ind i den omstændighed, at der skal være valg i Israel - som jo er regionens eneste demokrati - af at teoretisere den ulykkelige konflikt ud i meningsløshed.

Sandheden er den enkle og ganske ukomplicerede, at det er Israels overlevelse, der er på spil. Israel kan i modsætning til sine fjender ikke tillade sig et eneste nederlag. Den dag, det måtte ske, er Israel færdigt. Så simpelt er det.

Det kan ganske rigtigt være vanskeligt at måle, om truslen mod Israel er større i dag, end den har været i tidligere krige. De fleste er dog enige om, at både Hamas og Hizbollah repræsenterer en radikalitet, som er ny. Det må også være årsagen til, at Fatah-organisationen pludselig udråbes som »moderat«.

Det er formørkede fundamentalister af en helt ny kaliber, som Israel er oppe imod. Forleden blev Hamas-lederen Nizar Rayan dræbt i et israelsk luftangreb i sit hjem i Gaza. Han repræsenterede denne nye radikalitet. I live sendte han personligt to af sine sønner ud i selvmordsaktioner i Israel. De nåede at rive et antal israelere med sig i døden.

Det er denne blinde radikalitet, som Israel i dag ser sig konfronteret med. Det er dermed også tydeligt, i hvor høj grad Israel fungerer som forpost for den samlede vestlige verden og dens kamp mod terrorismen og dens ideologiske bagmænd. Det er nok også det, der så småt er ved at gå op for mange i de europæiske hovedstæder.

Krigen er påtvunget Israel af de terrororganisationer, som vil Israel til livs. I civiliserede samfund som det israelske er det fortsat livsnødvendigt at have fokus på den militære proportionalitet. Farer Israel for hårdt frem i Gaza?

Hvem skal mon definere det? Israel ønsker ikke krigen. Israel reagerer på en livsfarlig trussel. Ethvert civilt palæstinensisk offer er ét for mange. Israel er forpligtet til at søge at undgå civile tab. Men krig er krig. Til evig tid har krige medført civile ofre, selv de mest retfærdige: Anden Verdenskrig, krigen på Balkan i 1990'erne osv.

Hamas gemmer sig bag civilbefolkningen. Man fornemmer en klar strategi i ligefrem at påkalde sig civile ofre. Hamas producerer og affyrer sine våben, hvor de civile bor tættest. Dette er sandelig også et spørgsmål om rimelighed.

Vesten skal stille krav, også til Israel. Forskellen på Hamas og Israel er blandt meget andet også, at Israel er en del af det vestlige kulturfællesskab. Vi måler Israel på Vestens civilisatoriske præmisser. Dette er netop en cadeau til Israel.

Israel skal ikke rykke én meter længere end nødvendigt ind i Gaza. Raketbeskydningen skal bringes til ophør. Terroren skal indstilles. Det er det, det drejer sig om.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: En superbureaukratisk skatteplan
Hvorfor skal skaffedyrene betale ved ”Kasse 1”, samtidig med at skattegæld for 14 mia. kr. eftergives?
JP mener: DF skylder en god forklaring
Det nytter ikke at gå i flyverskjul, når der fremsættes alvorlige beskyldninger om snyd med EU-reglerne.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu
26.08

JP mener: En superbureaukratisk skatteplan

Hvorfor skal skaffedyrene betale ved ”Kasse 1”, samtidig med at skattegæld for 14 mia. kr. eftergives?
23.08

Leder: Sindslidende er et dilemma

Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Hvor kommer taberkulturen fra?

Rune Toftegaard Selsing
At gøre som man har lyst til og leve i nuet, er den sikre vej til nederlag.

Blog: Bistandshjælp må ikke være en karrierevej!

Jens Kindberg
Man kan måske sammenligne bistandshjælp og dagpenge lidt med en ambulance. For hvornår ville du egentlig ringe 112?

Blog: Vore børn arver ulykken med renters rente

Mikael Jalving
Vi sender problemer forbundet med eskalerende migration videre til vore børn til trods for, at førstnævnte bliver værre og irreversible.
International debat

Per Stig Møller: Erdogan er på vej væk fra Europa

Per Stig Møller
Det Tyrkiet, som præsident Recep Tayyip Erdogan er i færd med at udvikle, vil aldrig kunne blive medlem af EU.
Kommentarer

Kommentar: Haarder efterlyser tjenersind hos DR

Palle Weis
En debat om public service på Kulturmødet kom vist ikke en definition nærmere, men til gengæld står det efterhånden temmelig klart, at DR skal gentænkes i de kommende forhandlinger om en medieaftale.
Annonce
Annonce
Et liv uden sex?
Mange par lever et liv uden sex. En banal konstatering, men samtidigt også noget, der optager rigtigt mange mennesker. For hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen? 
Se flere
»Så kan de også lige se blonden på kjolen – og blondinen selv«
Birthe Kjær er et sikkert hit på festivaler i hele landet og blandt grandprix-fans, der stadig har ”Vi maler byen rød” fra 1989 på deres topti. Nu er hun til Aarhus Festuge, hvor hun vil helt tæt på sit publikum. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her