*

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads – mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof.

Leder

Leder: Israel i Gaza

Det internationale samfund - den del af det, som betyder noget - følger den israelske aktion i Gaza med en tilbageholdenhed i kritikken, som er ny og løfterig. Det er tydeligt, at Israel denne gang har længere line og møder større forståelse for nødvendigheden af sin aktion end ved tidligere militæroperationer.

Israel har helt grundlæggende en ret til at forsvare sig selv, sin blotte eksistens, sine borgere. Samtidig er bevidstheden rundt omkring i de vestlige hovedstæder om, at truslen mod den jødiske stat er større end nogensinde, tydeligvis voksende.

Krigen i Gaza er netop ikke en akademisk selskabsleg, som man ellers kunne få indtryk af ved at følge diverse kommentatorer ikke mindst på tv. De er optaget af spillet, af taktiske positioneringer, af at tolke alt muligt ind i den omstændighed, at der skal være valg i Israel - som jo er regionens eneste demokrati - af at teoretisere den ulykkelige konflikt ud i meningsløshed.

Sandheden er den enkle og ganske ukomplicerede, at det er Israels overlevelse, der er på spil. Israel kan i modsætning til sine fjender ikke tillade sig et eneste nederlag. Den dag, det måtte ske, er Israel færdigt. Så simpelt er det.

Det kan ganske rigtigt være vanskeligt at måle, om truslen mod Israel er større i dag, end den har været i tidligere krige. De fleste er dog enige om, at både Hamas og Hizbollah repræsenterer en radikalitet, som er ny. Det må også være årsagen til, at Fatah-organisationen pludselig udråbes som »moderat«.

Det er formørkede fundamentalister af en helt ny kaliber, som Israel er oppe imod. Forleden blev Hamas-lederen Nizar Rayan dræbt i et israelsk luftangreb i sit hjem i Gaza. Han repræsenterede denne nye radikalitet. I live sendte han personligt to af sine sønner ud i selvmordsaktioner i Israel. De nåede at rive et antal israelere med sig i døden.

Det er denne blinde radikalitet, som Israel i dag ser sig konfronteret med. Det er dermed også tydeligt, i hvor høj grad Israel fungerer som forpost for den samlede vestlige verden og dens kamp mod terrorismen og dens ideologiske bagmænd. Det er nok også det, der så småt er ved at gå op for mange i de europæiske hovedstæder.

Krigen er påtvunget Israel af de terrororganisationer, som vil Israel til livs. I civiliserede samfund som det israelske er det fortsat livsnødvendigt at have fokus på den militære proportionalitet. Farer Israel for hårdt frem i Gaza?

Hvem skal mon definere det? Israel ønsker ikke krigen. Israel reagerer på en livsfarlig trussel. Ethvert civilt palæstinensisk offer er ét for mange. Israel er forpligtet til at søge at undgå civile tab. Men krig er krig. Til evig tid har krige medført civile ofre, selv de mest retfærdige: Anden Verdenskrig, krigen på Balkan i 1990'erne osv.

Hamas gemmer sig bag civilbefolkningen. Man fornemmer en klar strategi i ligefrem at påkalde sig civile ofre. Hamas producerer og affyrer sine våben, hvor de civile bor tættest. Dette er sandelig også et spørgsmål om rimelighed.

Vesten skal stille krav, også til Israel. Forskellen på Hamas og Israel er blandt meget andet også, at Israel er en del af det vestlige kulturfællesskab. Vi måler Israel på Vestens civilisatoriske præmisser. Dette er netop en cadeau til Israel.

Israel skal ikke rykke én meter længere end nødvendigt ind i Gaza. Raketbeskydningen skal bringes til ophør. Terroren skal indstilles. Det er det, det drejer sig om.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Leder lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Hvorfor er vi forhadte?

Morten Uhrskov Jensen
Islam forklarer en del, men resten skal forstås som de elendige taberes reaktion.

Blog: White Girl 2

Angela Brink
Den nye digtsamling – White Girl 2 – af forfatterinden Christina Hagen siger noget interessant og væsentligt om vores samtid.

Blog: Mine favoritspisesteder i Københavns indre by

Jens Kindberg
Alt skal ikke handle om politik, så hvor skal man tage hen og spise?

International debat: Store udfordringer venter Macron

Poul Skytte Christoffersen
Højt på den franske europapolitiske dagsorden står et reformeret og effektivt eurosamarbejde, men først skal præsident Macron vinde flertal i nationalforsamlingen ved valget i juni og vise, at han selv kan gennemføre reformer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her