*

Dagens leder

Leder: Israel i Gaza

Det internationale samfund - den del af det, som betyder noget - følger den israelske aktion i Gaza med en tilbageholdenhed i kritikken, som er ny og løfterig. Det er tydeligt, at Israel denne gang har længere line og møder større forståelse for nødvendigheden af sin aktion end ved tidligere militæroperationer.

Israel har helt grundlæggende en ret til at forsvare sig selv, sin blotte eksistens, sine borgere. Samtidig er bevidstheden rundt omkring i de vestlige hovedstæder om, at truslen mod den jødiske stat er større end nogensinde, tydeligvis voksende.

Krigen i Gaza er netop ikke en akademisk selskabsleg, som man ellers kunne få indtryk af ved at følge diverse kommentatorer ikke mindst på tv. De er optaget af spillet, af taktiske positioneringer, af at tolke alt muligt ind i den omstændighed, at der skal være valg i Israel - som jo er regionens eneste demokrati - af at teoretisere den ulykkelige konflikt ud i meningsløshed.

Sandheden er den enkle og ganske ukomplicerede, at det er Israels overlevelse, der er på spil. Israel kan i modsætning til sine fjender ikke tillade sig et eneste nederlag. Den dag, det måtte ske, er Israel færdigt. Så simpelt er det.

Det kan ganske rigtigt være vanskeligt at måle, om truslen mod Israel er større i dag, end den har været i tidligere krige. De fleste er dog enige om, at både Hamas og Hizbollah repræsenterer en radikalitet, som er ny. Det må også være årsagen til, at Fatah-organisationen pludselig udråbes som »moderat«.

Det er formørkede fundamentalister af en helt ny kaliber, som Israel er oppe imod. Forleden blev Hamas-lederen Nizar Rayan dræbt i et israelsk luftangreb i sit hjem i Gaza. Han repræsenterede denne nye radikalitet. I live sendte han personligt to af sine sønner ud i selvmordsaktioner i Israel. De nåede at rive et antal israelere med sig i døden.

Det er denne blinde radikalitet, som Israel i dag ser sig konfronteret med. Det er dermed også tydeligt, i hvor høj grad Israel fungerer som forpost for den samlede vestlige verden og dens kamp mod terrorismen og dens ideologiske bagmænd. Det er nok også det, der så småt er ved at gå op for mange i de europæiske hovedstæder.

Krigen er påtvunget Israel af de terrororganisationer, som vil Israel til livs. I civiliserede samfund som det israelske er det fortsat livsnødvendigt at have fokus på den militære proportionalitet. Farer Israel for hårdt frem i Gaza?

Hvem skal mon definere det? Israel ønsker ikke krigen. Israel reagerer på en livsfarlig trussel. Ethvert civilt palæstinensisk offer er ét for mange. Israel er forpligtet til at søge at undgå civile tab. Men krig er krig. Til evig tid har krige medført civile ofre, selv de mest retfærdige: Anden Verdenskrig, krigen på Balkan i 1990'erne osv.

Hamas gemmer sig bag civilbefolkningen. Man fornemmer en klar strategi i ligefrem at påkalde sig civile ofre. Hamas producerer og affyrer sine våben, hvor de civile bor tættest. Dette er sandelig også et spørgsmål om rimelighed.

Vesten skal stille krav, også til Israel. Forskellen på Hamas og Israel er blandt meget andet også, at Israel er en del af det vestlige kulturfællesskab. Vi måler Israel på Vestens civilisatoriske præmisser. Dette er netop en cadeau til Israel.

Israel skal ikke rykke én meter længere end nødvendigt ind i Gaza. Raketbeskydningen skal bringes til ophør. Terroren skal indstilles. Det er det, det drejer sig om.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Kun moralister føler sig hjemme i Etisk Råd
Vi andre kan trygt spise kød til speltbollen og nedlægge dette overflødighedshorn af etiske narrestreger og bruge pengene på noget mere fornuftigt.
JP mener: Grøn omstilling i fri konkurrence
Hvis man ikke tåler kritik i en fordomsfri debat, er der ikke tale om et vindeventyr, men snarere en tragedie.
JP mener: Tog på rustent europæisk sidespor
Hovedjernbanenettet i Danmark er mærket af årtiers underinvesteringer og trafikpolitisk uforstand.
JP mener: Vindmøller på støtten
Den grønne omstilling er tydeligvis endt som en evighedsmaskine, hvis brændsel er en kronisk støtte i milliardklassen.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Dagens leder lige nu

JP mener: Kun moralister føler sig hjemme i Etisk Råd

Vi andre kan trygt spise kød til speltbollen og nedlægge dette overflødighedshorn af etiske narrestreger og bruge pengene på noget mere fornuftigt.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Blogs

Blog: Når arbejdsgivere nasser på samfundet

Rune Toftegaard Selsing
Vi har ikke behov for ukvalificeret indvandring. Nationaløkonomisk set gør lavproduktiv indvandring nemlig Danmark fattigere. I særdeleshed de danske ufaglærte.
International debat

Debat: Naturgaskrigen raser igen - denne gang om Nordstream II

Flemming Splidsboel
EU-præsident Donald Tusk mener, at naturgasledningen ikke er i EU’s interesse, mens andre taler om at låse Rusland fast i et gensidigt forpligtende forhold.
Kommentarer

Kommentar: Spisekampagne med bismag

Christine Christiansen, anmelder og kommentator.
Når budskabet er, at vi partout skal ud og indtage måltider sammen med andre i store sportshaller, er det nok flovt og forkert, hvis man foretrækker at spise alene derhjemme.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her