*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Økologi er et modeflop og en folkereligion

Forbrugerne har en holdning til, men ingen viden om, hvordan fødevarerne produceres. Økologerne kører derfor showet, medens de konventionelle producenter står usynlige på sidelinjen med deres kvalitetsprodukter.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Forbrugerne er uden den fjerneste viden om, hvordan sunde og hidtil usete kvalitetsfødevarer produceres på et konventionelt dansk landbrug. De er derfor lette mål for markedsføringen af de dyre økologiske produkter, og de betaler merprisen uden at blinke, på trods af at den slet ikke matcher kvaliteten. Økologi er tidens folkereligion, hvor plantebeskyttelsesmidler er blevet til miljøgifte, næringsrig gylle og staldgødning er miljøforureningskilder, kunstgødning forurener vandløbene og håndteringen af produktionsdyrene i moderne husdyrproduktionssystemer tangerer eller overskrider grænsen for det, den misledte forbruger mener, er acceptabelt.

Forbrugerne drukner i øko-budskaber om ”giftfri fødevarer”, ”dyrevelfærd” og ”bæredygtighed”, og det er lykkedes at få dem ind på vildsporet. Faktum er, at det konventionelle landbrug producerer fødevarer med al mulig hensyn til dyrevelfærd, og på alle måder med afsæt i bæredygtighed, alt under nidkær kontrol af myndighederne og inden for de mest restriktive lovregler i hele EU.

Man skal ikke længere end til Tyskland for at finde et antibiotikaforbrug pr. slagtesvin, der er dobbelt så højt som herhjemme. Danske planteavlere mangler aktivstoffer til plantebeskyttelse, tyskerne har mere end det dobbelte antal og England endnu flere. De færre plantebeskyttelsesmidler betyder større risiko for resistens i den danske ukrudtspopulation og derfor mere sprøjtning med flere pesticider uden tilstrækkelig effekt (det ser dog nu ud til, at politikerne har fået øjnene op for problematikken). 10 pct. af hønsene i skrabeægsbedrifterne dør i æglægningsperioden sammenlignet med kun 3,5 pct. af burhønsene, der alle går i godkendte adfærdsvenlige bure med siddepind og redemateriale. I den økologiske svineproduktion er dødeligheden blandt smågrisene relativt høj, bl.a. fordi de konventionelle dyrevenlige farestier er udfaset til fordel for løsgående søer, der aggressivt bekæmper hinanden. Vel kan der findes faglige begrundelser for økologisk produktion, men de er få og med begrænset holdbarhed, fordi bedraget før eller siden bliver afsløret.

Netop fordi forbruger-adfærden ikke tager afsæt i virkelighedens verden, men er et resultat af vildledende markedsføring, kan den hurtigt ændres.

En malkeko producerer i dag tre gange så meget mælk som for et halvt århundrede siden, og smågriseproduktionen imponerer med samme massive stigning. Avlsmæssig fremgang er naturligvis en del af forklaringen, men uden de dyrevenlige managementsystemer i det konventionelle landbrug ville en produktivitetsstigning af dette omfang ikke have været mulig.

Der var engang – det er ikke mange år siden – hvor enhver dansker havde tætte familiebånd til en landbrugsbedrift, en bedstefar eller onkel og muligvis ens egen far og mor var bønder med produktion af mælk og kød. Sådan er det desværre ikke mere, og forbrugerne har derfor mistet jordforbindelsen. Økologiske produkter smager hverken bedre eller ringere end andre produkter, og nærings- og vitaminindholdet er ikke forbedret.

Netop fordi forbrugeradfærden ikke tager afsæt i virkelighedens verden, men er et resultat af vildledende markedsføring, kan den hurtigt ændres. De konventionelle producenter har alle de sikre kort på hånden, men de gør intet, de står usynlige på sidelinjen med deres kvalitetsfødevarer, og derfor er det økologisektoren, der for øjeblikket kører showet. Desværre sår også landbrugets egen organisation Landbrug & Fødevarer tvivl om dyrevelfærden i det konventionelle landbrug. I forbindelse med en ny mærkeordning for dyrevelfærd (marts 2017) fastslår organisationens administrerende direktør og tidligere socialdemokratiske minister, Karen Hækkerup: »Vi vil rigtigt gerne have, at forbrugerne efterspørger kød med en høj dyrevelfærd bag sig«. I stedet for at bidrage til det positive image, der matcher de konventionelle udskæringer, miskrediterer direktøren med udtalelsen de konventionelle produktionssystemer. Når landmændenes egen organisation ikke bakker op, forstår man, hvorfor de traditionelle producenter mister mælet.

Så længe videnskaben ikke advarer mod de økologiske fødevarer som værende en risiko for folkesundheden, kan ingen have modstand mod, at alle led i fødevarekæden fra primærproducenter til detailhandel skummer fløden. Så længe der er fremdrift i økobølgen, gælder det om at holde sig til fadet. For nylig talte jeg med en svineproducent, der netop havde omlagt halvdelen af sin smågriseproduktion med levering af slagtesvin til økologisk produktion. »Der er ikke den store forskel i produktion af konventionelle og produktion af økologiske slagtesvin. Vil forbrugerne betale en betragtelig merpris for økosvin, leverer jeg dem gerne,« lød argumentet. Når økologistemplet er sat på flæskesværen, ringer kasseapparatet med en afregningspris på omkring 30 kr. pr. kilo, den konventionelle producent må nøjes med en tredjedel.

Men økologi kræver sit økologiske foder, og det sætter en grænse, fordi planteavlerne bliver trætte af at dyrke foderet, bl.a. på grund af ukrudtsproblemer. Kører man gennem landskabet denne sommer, er det nemt at udpege de økologiske planteavlere, idet disse har massive ukrudtsproblemer. For forbrugeren er kornblomsterne en fryd for øjet, for landmanden er ukrudtet et dræn i kassekreditten. Afgrødens konkurrenceevne er svækket grundet mangel på næringsstoffer, og uden brug af pesticider tager ukrudtet overhånd og udbyttet reduceres ofte med mere end 20 pct. sammenlignet med den konventionelle nabos. Også kvaliteten af det høstede er relativt ringe.

Gennem de seneste mere end 50 år er den disponible relative indkomst steget meget, aktuelt debiteres familien Danmarks fødevarekonto kun med 10 pct. af den disponible indkomst, og det giver råderum til at handle med en ”religiøs” indgangsvinkel. Den mulighed har de til gengæld ikke i den tredje verden, hvor 800 millioner sulter hver dag. Introduceres økologiske produktionsmetoder i disse lande, vil det resultere i det rene anarki. Det danske ”en kødløs dag om ugen” bliver i Congo til ”mad en dag om ugen”. Fødevareforsyningen til ikke færre end 3,6 milliarder mennesker ude i verden er afhængig af, at fødevarerne produceres med kunstgødning, samt at plantesygdomme og skadedyr effektivt kan bekæmpes med pesticider. Skal verdens befolkning brødfødes økologisk, falder produktiviteten markant, en massiv skovrydning bliver afgørende for fødevareforsyningen, vigtig biodiversitet forsvinder endegyldigt, og forsyningslinjerne bliver urealistisk lange.

Når økologieuforien i en forhåbentlig nær fremtid er tæmmet, kan vi alle glæde os til hormonbøffer og fødevarer fra genmodificerede (gmo) afgrøder, f.eks. majs med kvælstoffikserende bakterier, sikker ukrudts- og sygdomsbekæmpelse med mindre forbrug af både pesticider og energi og i nogle afgrøder også en bedre næringsværdi samt øget vitaminindhold. Globalt dyrkes 10 pct. af arealet med gmo-afgrøder. I USA, hvor andelen er væsentlig højere, dyrkes allerede nu 90 pct. af majsen som genmodificeret.

Det er på høje tid, at det konventionelle landbrug kommer i omdrejninger og bevæger sig fra nødsporet til overhalingsbanen. Overbevis de vildledte forbrugere om, at økologi både på nationalt og globalt plan er uden gevinst for dyrevelfærd, bæredygtighed, miljø og fødevaresundhed. Send økologien til tælling som denne generations hidtil største modeflop.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.

Blog: Tillykke til Danmark med nederlaget

Anders Vistisen
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark.

Debat: Hvor længe holder Theresa May?

Karin Riis-Jørgensen, København K
Den britiske premierminister er meget svækket – af valgnederlaget, sexskandalerne og senest den kontroversielle udnævnelse af hendes betroede mand til forsvarsminister.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her