*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Flere statslige arbejdspladser til provinsen

Vi lægger op til et holdningsskifte. Det handler ikke om at nå et vist antal arbejdspladser, en vis pct. vækst, men det handler om, at vi har taget et aktivt valg om at ville hele Danmark.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Eva Kjer Hansen , MF (V), fhv. minister | Preben Bang Henriksen, MF (V) | Carl Holst, MF (V), fhv. minister | Anni Matthiesen, MF (V) | Hans Christian Schmidt, MF (V), fhv. minister

»Ssh, vi skal ikke tale om det …« siger Socialdemokratiet om udflytning af statslige arbejdspladser. Den socialdemokratiske ledelse har efter sigende opfordret sit bagland til, at der ikke skal snakkes om spørgsmålet om udflytning af statslige arbejdspladser op til kommunalvalget i efteråret. Ifølge ledelsen kan det nemlig skabe splittelse mellem land og by.

Med andre ord vil Socialdemokratiet gerne tie udfordringerne i landdistrikterne ihjel.

Vi ved godt, at den tidligere socialdemokratisk ledede regering sørgede for at flytte flere statslige arbejdspladser ind til København, end de flyttede ud i landet. Tal fra Finansministeriet viser, at der under den tidligere SR-regering har været en nedgang i antallet af offentlige arbejdspladser i alle regioner bortset fra Region Hovedstaden. Vi ved godt, at Socialdemokratiet prioriterer København højere end resten af landet. Og nu ved vi også, at Socialdemokratiet helst vil skjule virkeligheden om deres landdistriktspolitik.

Der har været en generel tendens til at centralisere mange ting omkring hovedstaden. Det gælder blandt andet uddannelsestilbud, transportinvesteringer, kulturtilbud – og så gælder det også statslige arbejdspladser. Eksempelvis flyttede SR-regeringen dele af Kystdirektoratet fra Lemvig til København for nogle år siden. Det var den helt forkerte vej at gå.

Vi vil en anden vej. Vi ønsker at skabe en bedre balance og mere hensyntagen til de forskellige områder i Danmark. Derfor hilser vi den udflytning af statslige arbejdspladser, der er i gang, velkommen og foreslår samtidig, at vi sætter gang i en ny runde.

Da Venstre fik regeringsmagten, gik vi straks i gang med at arbejde for et Danmark, hvor vækst og arbejdspladser ikke kun er for de større byer. Vi gik i gang med at vende den udvikling, som Socialdemokratiet står for. Den udvikling, der satser på København frem for resten af landet. København er en stærk hovedstad og skal konkurrere med Stockholm, Oslo og Berlin. Det gør den på fremragende vis – uden at statslige arbejdspladser behøver at være et parameter i den sammenhæng. De statslige arbejdspladser skal derimod være med til at binde hele landet sammen.

I oktober 2015 offentliggjorde den daværende Venstre-regering beslutningen om at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra København og ud i landet. En historisk ambitiøs plan. Da vi fremlagde planen havde Socialdemokratiet og mange andre travlt med at kritisere os. »Det er det rene vanvid« og »det er hovedløst og symbolpolitik af værste skuffe« var nogle af de kommentarer, vi blev mødt med.

Men udflytningen har vist sig at være en succes.

Det er nemlig en myte, at der ikke findes de rette kompetencer uden for Købehavn. Selvfølgelig gør der det. De opslåede stillinger har givet bunkevis af gode, kvalificerede ansøgninger. Tallene viser, at kvalifikationerne til at bestride job i staten ikke kun findes i hovedstaden – men i høj grad også ude i provinsen. Den 1. oktober sidste år var der kommet 21.000 ansøgere til 1.054 stillinger. Det var blot ét år efter, at udflytningen begyndte. Og den 1. oktober var der allerede blevet flyttet 1.126 arbejdspladser. Resten forventes udflyttet inden udgangen af 2017.

Den 1. oktober sidste år var der kommet 21.000 ansøgere til 1.054 stillinger. Det var blot ét år efter, at udflytningen begyndte.

Danskerne bakker op om at fortsætte arbejdet med at udflytte statslige arbejdspladser. En meningsmåling foretaget af Norstat i december 2016 viser, at hele 56 pct. er positivt stemt over for endnu en udflytningsrunde.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen i 2018 vil fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser.

Men der er ingen grund til at vente. Vi kan lige så godt tage fat på en ny runde med det samme. Vi skal videre med det gode arbejde.

Med flere udflytninger af statslige arbejdspladser skal vi effektivisere den offentlige sektor og skabe sammenhæng med lokale og regionale styrkepositioner.

Statslige arbejdspladser skal aldrig placeres i København alene for at blive placeret i København. Det er ikke nogen god grund. Medmindre København er særligt kvalificeret til at varetage bestemte opgaver, så skal vi se os omkring, når vi vurderer placeringen af statslige arbejdspladser.

Regeringen vil vente til 2018: V-politikere klar til at flytte flere statslige job ud af hovedstaden

Hvorfor skal Erhvervsstyrelsen for eksempel være placeret i København? Det ville give mere mening at flytte Erhvervsstyrelsens enhed på Langelinie til enhederne i Silkeborg eller Nykøbing Falster.

Hvorfor holder Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til på Bredgade i København? Det er en dyr adresse, og uddannelsesstøtte kan lige så godt varetages fra et kontor i provinsen som fra et kontor i København.

Et tredje eksempel er Bygningsstyrelsen, der både er placeret i Valby og Skanderborg. Hvorfor ikke placere hele styrelsen i Skanderborg?

Placeringen af vores statslige arbejdspladser skal i højere grad understøtte de lokale og regionale erhvervsklynger og uddannelsesinstitutioner med et stærkt fagligt miljø. Derfor bør vi undersøge bredt, hvor det kan give mening at flytte flere statslige arbejdspladser ud i landet.

Det er rigtigt, at der er udfordringer forbundet med udflytning af statslige arbejdspladser. Det skal vi selvfølgelig tale åbent om. Udflytning er en stor og kompleks opgave – særligt når det gøres i så stor stil, som vi er i færd med.

Men det betyder altså ikke, at vi ikke skal gøre det. Store forandringer tager tid. Og hvis vi vil vende udviklingen, så nytter det ikke noget, at vi bare læner os tilbage og lader stå til. Hvis vi bare gør, som vi plejer, så får vi det, vi plejer. Og det kan landdistriktsområderne ikke være tjent med. Det handler ikke kun om de arbejdspladser, der flytter ud. Det handler om meget mere. Det handler også om de følgeerhverv, som udflytningerne får positiv betydning for. Det handler om de familier, som vælger at blive eller flytte til udkantsområder. Det handler om deling af kompetencer. Og det handler om et holdningsskifte.

Et holdningsskifte, hvor vi alle sammen bliver mere bevidste om at balancere bedre i forholdet mellem land og by og tage hensyn til de forskelle, der er. Vi skal ændre på, hvordan vi tænker på udviklingen i hele landet. Det skal for eksempel være lige så naturligt at tage en smuttur til Kolding, Køge eller Kalundborg, som det er at tage en smuttur til København – fordi alle steder har noget at byde på. Når de statslige arbejdspladser bliver placeret rundt om i landet, skaber det en mindre distance, og det ændrer på vores opfattelse af afstande.

Vi lægger op til et holdningsskifte. Det handler ikke om at nå et vist antal arbejdspladser, en vis procent vækst, men det handler om, at vi har taget et aktivt valg om at ville hele Danmark.

Vi skal arbejde videre for et Danmark i bedre balance. Der er ingen grund til at vente. Lad os i stedet komme i gang med det samme – fordi det ikke skaber splittelse, men giver sammenhold mellem land og by.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Der er så meget, mænd ikke forstår

Signe Munk
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark.

Blog: Politikerne tager røven på os

Lars Boje Mathiesen
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs over for kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her