*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Folkeskolen skal indbyde til løb på gangene

Hvis vi skal skabe et bæredygtigt læringsmiljø på skolerne, er det vigtigt, at vi inviterer bevægelsen indenfor som en aktiv medspiller.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Der er sat turbo på landets folkeskoler – i bogstavelig forstand. Hvor det før var strengt forbudt for eleverne at løbe på gangene i skoletiden, så opfordres de i dag til at gøre præcis dét. Ofte sker det som led i undervisningen med en stavestafet i dansk eller ved at hinke tabeller i matematik. Desværre bærer mange af de fysiske rammer på landets skoler fortsat præg af en klassisk tilgang til skoledagen, hvor al undervisning foregik stillesiddende. Derfor opfordrer vi kommuner til at investere smartere og aktivere i de fysiske rammer, når de alligevel renoverer skolerne. Skole+ er et konkret redskab til, hvordan det kan se ud i praksis. Fredag den 21. april, løfter Mosedeskolen i Greve sløret for et ansigtsløft, hvor store glaspartier inviterer til løb på gangene og åbner fællesarealerne yderligere op, ligesom der er skabt klatre- og rutsjeforbindelser mellem skolens forskellige niveauer. De aktive omgivelser giver sved på panden og ilt til hjernen i skoledagen og inviterer foreningsliv og lokalsamfund ind efter skoletid.

Eleverne glæder sig over en skole i bevægelse med aktiv læring og samarbejde med foreningslivet. En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier viser, at eleverne bliver gladere og får bedre koncentration og indlæring, når undervisning kobles med fysisk aktivitet. Og flere danske og internationale studier viser, at bevægelse før, under og efter undervisning har en positiv effekt på fokus og fagligt udbytte hos eleverne. En fysisk aktiv fysiktime er altså ikke blot et middel til underholdning og afveksling. Det er omdrejningspunktet i en vellykket og varieret skoledag.

Omstillingen er i fuld gang. Kompetenceløft hos lærere og pædagoger sikrer kvalitet i den aktive skoledag. Og der formes stærke samarbejder mellem skoler og foreningsliv i den åbne skole. To gode eksempler på nødvendigt arbejde med bevægelsen oppefra og ned.

Når bevægelsen skal være en del af hverdagen, skal den dog også komme fra eleverne selv. Her spiller det fysiske miljø, murstenene, en vigtig og ofte overset rolle. Vi ved, at de fysiske rammer har en afgørende betydning for et aktivt liv. Desværre bliver elever og undervisere for tit mødt af grå og uinspirerende rammer. I bedste fald har disse rammer ingen aktiverende indvirkning på eleverne. I værste fald signalerer de netop gamle mantraer om ro og orden på skolens arealer, som vi netop prøver at ryste af.

Inden reformen trådte i kraft, var en af de store bekymringer, om de fysiske rammer kunne løfte en mere varieret skoledag. Hver fjerde af skolelederne svarede i 2014, at de fysiske rammer var den største udfordring for at realisere reformen. Og i en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og Trygfonden udpeger 55 pct. af skolerne de fysiske rammer som helt afgørende for en aktiv skoledag. Alligevel har der været meget stille om den del af arbejdet for at få skolereformen til at hænge sammen og løfte både bevægelsen og resten af skoledagen.

Vi anerkender, at bevægelse er én blandt mange dagsordener for underviserne landet rundt. Derfor skal skolerne naturligvis indrettes til at underbygge og drive arbejdet for mere bevægelse. Det er lettere at få bevægelse ind i både undervisningen og særligt idrætsundervisningen, hvis de fysiske rammer er på plads. Og omgivelserne må i hvert fald ikke blive et benspænd, når eleverne efterspørger en mere aktiv skoledag.

Skole+ er et godt eksempel på, hvordan man kan aktivere de eksisterende rammer på landets folkeskoler. Et partnerskab mellem Danmarks Idrætsforbund, Realdania og Lokale og Anlægsfonde skal via seks konkrete projekter inspirere skoleledere, lærere og kommuner til at modernisere skolernes fysiske rammer til gavn for ny bevægelse. Lige så vigtigt har det været, at faciliteterne i Skole+ også målrettes børns og voksnes brug af dem efter skoletid. På mange skoler står faciliteterne tomme, når klokken ringer ud, fordi faciliteterne ikke er indrettet efter foreningernes behov. For at udnytte potentialet som samlingspunkt i lokalsamfundet har alle seks byggeprojekter involveret det lokale foreningsliv i moderniseringen.

Projekterne skal motivere eleverne til en mere aktiv skoledag og en større udnyttelse efter skoletid. De praktiske greb spænder bredt. På Søndervangskolen i Viby er der blevet sat skateboards op som trædesten på væggene i de lange gangarealer, og reb og ringe giver rig mulighed for at lege ”jorden er giftig” på vej mellem timerne. På Virring Skole har eleverne i mange år ventet i en tom indgangshal på at blive hentet af forældre eller skolebus. Det har Skole+ lavet om på. Nu er de tomme kvadratmeter fyldt ud med løbebaner, rutsjebaner og klatrereb, så eleverne aktiveres i deres hente- og ventetid. Det giver både gladere og sundere elever – og forældrene kan træne i fitnessrummet, mens de venter på deres børn. Samtidig styrker det aktive venterum skolens idrætshal, fordi der nu er en social facilitet ved siden af, som foreningslivet kan benytte før og efter træning.

Fælles for projekterne er, at de tænker bevægelse i en moderne kontekst. De klassiske idrætsfaciliteter i skolen er fortsat vigtige, men det er ikke her, skoen trykker. Derfor er der ingen halprojekter eller ophæng af ribber blandt initiativerne i Skole+. I stedet skal projekterne fungere som inspiration til nye måder at tænke aktive rammer. Læringen fra projekterne munder ud i konkrete anbefalinger til udvikling af de fysiske rammer på samtlige folkeskoler.

Der er skabt klatre- og rutsjeforbindelser mellem skolens forskellige niveauer.

Folkeskolen er i endnu højere grad end tidligere et naturligt samlingspunkt for lokalsamfundet. Denne udvidede funktion skal tænkes ind, når der lægges planer for renovering. Som et moderne forsamlingshus benyttes skolens lokaler og udearealer i stigende grad efter skoletid, hvor eksempelvis foreningslivet rykker ind til socialt samvær og idræts- og kulturaktiviteter. Det fælles ejerskab skal afspejles i bygninger og skolegård. Derfor har civilsamfundet hjulpet til i både udformningen og realiseringen af projekterne i Skole+. På Hesseldalskolen på Fyn har foreningslivet hjulpet med at rejse penge til at finansiere moderniseringen af skolen, og de er også trukket i arbejdstøjet og har svunget malerpenslen.

Trods væsentlig fremgang både i omfanget og kvaliteten af bevægelse i folkeskolen bærer indsatsen fortsat præg af, at vi er i en implementeringsfase. Det er logisk, når mange parter skal finde sig til rette under nye forudsætninger. Nu skal vi sikre en overgang fra projektfase til en hverdag, hvor de fysiske rammer understøtter, at fysisk aktivitet er en naturlig del af skoledagen for elever og lærere.

For at det lykkes, kræver det landsdækkende og langtidsholdbare løsninger. Ansvaret for det tiltrængte løft ligger hos kommunerne, og heldigvis er opfattelsen blandt skolelederne, at kommunalbestyrelserne er lydhøre. Det samme er tilfældet i KL, der fra start påpegede, at de fysiske rammer på og uden for skolerne skulle understøtte de centrale intentioner i reformen, heriblandt bevægelse og idræt.

Nu skal vi fra ord til handling, og ovenfor er flere gode eksempler til efterfølgelse. Kommunen skal ikke nødvendigvis afsætte yderligere midler på budgettet til at bygge nyt. Bevægelse skal i langt højere grad tænkes ind i renovering og modernisering af skolerne. Der er allerede afsat milliarder i de kommunale budgetter til renovering over de kommende år.

Idræt og bevægelse aktiverer folkeskolen og lokalsamfundet både bogstaveligt talt og i overført betydning. Hvis vi skal skabe et bæredygtigt læringsmiljø på skolerne, er det vigtigt, at vi inviterer bevægelsen indenfor som en aktiv medspiller. Her spiller de fysiske omgivelser både inde og ude ind. Vi skal renovere og modernisere for at aktivere. Sådan sikrer vi de bedst mulige rammer om et langt og aktivt liv for vores børn og unge i dag og i fremtiden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Riget fattes ofte penge
Jesper Lundetoft Jørgensen, lærer Kejlstrupvej 5, Risskov
Riget fattes ofte penge, ikke mindst inden for undervisningssektoren, hvor det igennem de sidste mange år har været besparelse på besparelse, effektivisering på effektivisering, elevtallet er øget, samtidig med at op mod 6.000 lærere har forladt folkeskolen.
Debat: Ny skolepulje skal hjælpe de fagligt udfordrede unge
Anni Matthiesen, børne- og undervisningsordfører (V), Egebjerg Landevej 14, Krogager, Grindsted
Hele 22 pct. af eleverne i den danske folkeskole får mindre end 4 i dansk og matematik, og en stor gruppe unge forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne ordentligt.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Løkke hygger sig med diktatorerne

David Trads
Statsministerens påskeferie gik til grumt diktatur. Næste uge skal han se på pandaer i verdens største diktatur. Stop dig selv!

Blog: Tanker om Europas transformation

Mikael Jalving
Den tysk-amerikanske politiske filosof Hannah Arendt skriver om mellemkrigstidens migration på en måde, så at man ser linjerne til i dag – og forskellen.

Debat: Investorer vil også forbedre verden

Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder | Karoline Rahbek, Verdens Bedste Nyheder
Business as usual er ikke en valgmulighed i et længere og miljømæssigt perspektiv.
Annonce
Annonce
Glem guidebogen: Åbn alle sanser og omfavn storbyen på din helt egen måde
Seværdigheder er selvsagt ofte seværdige, men du kan også kaste dig ud i en unik vandring, der er helt din egen, og som ikke kan gennemføres to gange. Kridt skoene og følg med på turen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her