Diskrimination er ikke skyld i den fejlslagne integration

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I dag er verden præget af betydelige vandringsstrømme. Når det gælder Europa, kommer migrationspresset først og fremmest fra Det mellemste Østen og Afrika. Når man anvender udtrykket ”den største flygtningekatastrofe”, er det på den ene side desværre sandt, at adskillige brutale og korrupte regimer i udviklingslandene gennem voldhandlinger driver befolkningen på flugt. Men på den anden side er det næppe den afgørende årsag til migrationspresset mod Europa i dag og i fremtiden. Selv i 2015, hvor borgerkrigen fortsat rasede i Syrien, var det mindre end 30 pct. af asylansøgerne til EU, som angav at komme fra dette land.

De grundlæggende årsager til migrationspresset mod Europa fra særligt Afrika er de store økonomiske og sociale forskelle, som gennem den teknologiske introduktion af radio, tv og mobiltelefoner er blevet kendt af den enkelte afrikaner. Når et migrationspres først er etableret, vil det besidde en betydelig inerti. Efterhånden som der dannes etniske brohoveder i modtagerlandene, vil immigranterne i disse områder bevare forbindelse til hjemlandet og kunne forsyne potentielle emigranter i hjemlandet med oplysninger om det forjættede Europa, og om hvordan man kan komme ind i modtagerlandet.

Her er det imidlertid væsentligt at sondre mellem den vestlige og den ikkevestlige indvandring, hvor de vestlige lande omfatter Europa og Nordamerika samt Australien og New Zealand. Indvandringen fra disse lande er fortrinsvis beskæftigelses – og uddannelsesorienteret, og mange rejser tilbage til deres hjemland efter et kortere eller længere ophold, på ganske samme måde som etniske danskere tager ophold i udlandet i en kortere eller længere periode.

Denne indvandring kommer fra lande med nogenlunde samme uddannelsesniveau og kultur som i Danmark. Derfor er der stort set ikke egentlige økonomiske, sociale eller kulturelle integrationsproblemer med denne indvandring.

Integrationsproblemerne optræder først og fremmest i forbindelse med indvandringen af asylansøgere og familiesammenførte fra ikkevestlige lande, i Europas tilfælde først og fremmest fra Afrika og Det Mellemste Østen. De kommer således fra lande – herunder mange muslimske – med en baggrund, som både uddannelsesmæssigt og kulturelt befinder sig langt fra den danske.

Ser vi på beskæftigelsen, er andelen af beskæftigede blandt ikke-vestlige indvandrere væsentligt lavere end blandt etniske danskere. Beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige efterkommere er noget højere, men stadig under niveauet for etniske danskere. Denne situation er uholdbar for det danske velfærdssamfund, som har et offentligt finansieret sundheds- og uddannelsessystem kombineret med en udbygget invalide- og alderdomsforsorg samt en udstrakt kontanthjælp. Systemets levedygtighed forudsætter tilstrækkelige skatteindbetalinger fra borgerne for at kunne finansiere ydelserne.

Det er kun muligt, hvis en tilstrækkelig stor andel af befolkningen er i beskæftigelse og dermed kan betale skat.

Gennemførte beregninger har vist, at for ikkevestlige indvandrere er der et underskud, således at summen af de indbetalte skatter og afgifter mv. er 17 mia. kr. mindre end de modtagne ydelser fra det offentlige. 17 mia. kr. svarer til den årlige drift af seks store sygehuse eller beløber sig til mere end den samlede danske ulandsbistand. I modsætning hertil havde de vestlige indvandrere en positiv difference.

I dag udgør de ikkevestlige indvandrere og efterkommere knap 8 pct. af den danske befolkning - en andel som ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik vil være vokset til godt 11 pct. i 2050. Hvis indvandringstendenserne i de allerseneste år fortsætter, vil andelen naturligvis blive væsentligt større.

Der er efterhånden udbredt enighed om, at den beskæftigelsesmæssige integration af ikkevestlige indvandrere er slået fejl. Det har flere årsager, men en af grundene er, at man alt for sent blev klar over, hvor svært og omfattende problemet var. Man byggede nemlig i en længere periode på et helt forkert udgangspunkt.

Gennem lang tid var det et dogme, at alle problemer med indvandrere fra ikkevestlige lande skyldtes diskrimination på grund af fremmedfrygt blandt de etniske danskere. Og det var en opfattelse, som ifølge mange politikere, dele af medieverdenen og hjælpeorganisationerne ikke måtte antastes.

Men omkring 2000 offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed store, seriøse undersøgelser, som på et forskningsmæssigt grundlag kunne fremlægge en række beskæftigelsesrelevante faktorer. Undersøgelserne var baseret på betydelige stikprøver af indvandrere, hvor man havde kombineret spørgeskemaundersøgelser med oplysninger fra de centrale registre i Danmarks Statistik.

De viste entydigt, at diskrimination ikke var en væsentlig faktor. De afgørende grunde til den lave beskæftigelse var manglende uddannelse og sprogkundskaber samt for lidt kontakt med det danske samfund.

Det danske samfund havde i for lang tid bygget på et forkert udgangspunkt og derfor undladt at iværksætte foranstaltninger, som rettede sig mod de relevante beskæftigelsesfremmende faktorer.

Men en utilstrækkelig uddannelse gør sig fortsat gældende for ikkevestlige efterkommere. En betydelig andel af disse, særligt drengene, klarer sig dårligt i skolen, som de forlader med så utilstrækkelige kundskaber, at det kan blive vanskeligt for dem at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ud over problemerne med den økonomiske integration er der den kulturelle integration. Et job på arbejdsmarkedet er en meget vigtig del af integrationsprocessen, men er naturligvis ingen garanti for, at den kulturelle del af integrationen lykkes, da en væsentlig det af påvirkningen af indvandrerne sker uden for arbejdsmarkedet. Man kan altid diskutere, hvad der kræves i forbindelse den kulturelle integration. Men der en række værdier, som givetvis er en helt nødvendig forudsætning for, at integrationen kan lykkes.

Det gælder f.eks. en anerkendelse af den demokratiske styreform, ytringsfrihed, fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder, både i ægteskabet og samfundslivet, samt respekt for og overholdelse af lovene.

Da en væsentlig del af de ikke-vestlige indvandrere kommer fra muslimske lande, har opfyldelse af disse krav i en del tilfælde haft svært ved at blive honoreret. En del af demokratiets krav er jo ligefrem i direkte modstrid med en bogstavtro anvendelse af Koranen.

Der udgår fra en række moskéer, friskoler, koranskoler og hjemlandet en påvirkning, som ikke altid harmonerer med demokratiets værdier. Derfor vil omfanget og modtagelsen af denne påvirkning få en væsentlig indflydelse på, hvordan integrationen kommer til at foregå. Det er også klart, at jo større en andel muslimerne kommer til at udgøre af befolkningen, jo mere afgørende vil det blive, at også den kulturelle integration lykkes.

EU har nu efter lang tids tøven forsøgt at dæmme op for den store indvandring, som truer Schengen-aftalen om fri bevægelighed mellem landene i EU. Det sker gennem forhandlinger med Tyrkiet, som mod betaling, forventning om visumfrihed og løfte om mere positive forhandlinger vedr. et fremtidigt medlemskab af EU, skal modtage alle migranter, som er kommet til Grækenland fra Tyrkiet.

Men modydelsen skal være, at EU forpligter sig til at genbosætte en syrisk flygtning fra Tyrkiet hver gang en syrisk migrant sendes fra Grækenland til Tyrkiet.

Foreløbig er der mange uklarheder og kollisionsmuligheder i aftalen. Men det afgørende i forbindelse med denne aftale er, at man reelt ikke har taget hånd om det store indvandringspres fra Afrika og Det mellemste Østen, som vil finde nye adgangsveje til Europa ved hjælp af menneskesmuglerne.

På længere sigt vil situationen formentlig kræve mere dybtgående indgreb, som f.eks. kan indebære en ændring af FN’s flygtningekonvention fra 1951, der som nævnt giver mennesker fra hele verden en ret til at ansøge om asyl i Europa.

Endvidere kan man forestille sig politiske forhandlinger og pres mod de flygtningeproducerende lande i forbindelse med handelsaftaler og økonomisk bistand.

Den seneste tids omfattende muslimske terror har gjort det bydende nødvendigt, at EU får styr på kontrollen af de ydre grænser. En betydelig del af den seneste indvandringsstrøm er kommet ind i Europa uden personkontrol. Dermed har man også åbnet døren på vid gab for personer, for hvem indvandringsmotivet er terror med henblik på at nedbryde Europas demokratiske samfund.

Vi lever i en opbrudstid, hvor befolkningstilvækst, økonomiske og sociale forskelle samt øget global viden og teknologi vil medføre et fortsat og stigende migrationspres mod det forjættede Europa.