God tysklandsstrategi, men ...

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Regeringen har for nylig lanceret en ambitiøs tysklandsstrategi, hvis formål er at fremme danske virksomheders eksport til Tyskland. Blandt de foreslåede tiltag er en styrkelse af handelsrepræsentationerne i Hamborg og München, øget samarbejde mellem erhvervsorganisationer i Tyskland og Danmark, lettelse af adgangen til markedet for virksomheder gennem rådgivning samt styrkelse af tyskuddannelse på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Vi har læst strategien med glæde, fordi den tydeligvis anerkender vigtigheden af tysk sprog-, kultur- og markedskendskab. Men samtidig vækker den for os som forskere og undervisere på universitære tyskuddannelser og repræsentanter for de tilsvarende forskningsmiljøer ved Aarhus Universitet undren.

Det virker paradoksalt, at regeringen med den ene hånd i strategien kommer med en masse forslag, som viser et omfattende behov for flere personer med en uddannelse i tysk sprog, kommunikation og kultur- og vidensformidling, og samtidig med den anden hånd gennem såkaldt dimensionering lægger et låg over, hvor mange der kan uddannes.

Dimensioneringen resulterer i så små uddannelses- og forskningsmiljøer, at det er svært at skabe økonomisk bæredygtighed. Derved kan man risikere at gøre fag som tysk lukningstruede på bare lidt længere sigt.

Her er det nødvendigt, at regeringen reagerer med konkrete hjælpetiltag i form af særbevillinger og en national sprogstrategi.

Det skal siges, at man ud fra et generelt samfundsmæssigt perspektiv i visse tilfælde kan fremføre rimelige argumenter for at dimensionere fag, der uddanner til betydelig ledighed.

Men paradokset er, at ledigheden blandt tyskkandidater fra såvel Aarhus Universitet som landets øvrige universiteter ligger langt under den gennemsnitlige arbejdsløshed.

Alligevel bliver vi i løbet af de kommende år dimensioneret ganske drastisk.

Hvis tendensen fortsætter, vil det tysksproglige beredskab på alle trin i det danske uddannelsessystem i løbet af få år falde markant.

Dermed kan regeringen og Dansk Industri glemme alt om at veksle de i strategien fremførte målsætninger til virkelighed, for hvis befolkningen som forudsat i strategien skal blive bedre til tysk, kræver det flere uddannede tyskundervisere.

Og hvis virksomhederne skal være bedre til at eksportere til Tyskland, kræver det flere tysksprogede kommunikationseksperter i virksomhederne, ligesom der er brug for, at flere studerende på uddannelserne til f.eks. ingeniør, jurist, cand.merc. og markedsøkonom også lærer tysk og får indblik i, hvilke særlige kulturelle og politiske forhold der gælder i Tyskland.

I den sammenhæng er der allerede iværksat en række fornuftige tiltag, som vi anser for helt nødvendige, hvis unge mennesker i Danmark ikke blot skal være i stand til at gebærde sig på engelsk, når de befinder sig uden for en dansksproget sammenhæng.

Men uden en forskningsstøttet ajourføring af undervisningen på de nye klassetrin risikerer man f.eks. at gå glip af den positive effekt af at tilbyde tysk som andet fremmedsprog fra 5. klasse i folkeskolen.

For nuværende er det endvidere sådan, at en del af underviserne i tysk i folkeskolen ikke har linjefag i tysk, men kortere efteruddannelsesforløb, samt at selv linjefagsuddannelsen for manges vedkommende består af undervisning svarende til et semester med fokus på didaktik. Det er selvfølgelig vigtigt at få løftet linjefagsandelen – men det er lige så vigtigt, at niveauet på gymnasietysk bliver så højt, at det giver et endnu bedre grundlag for at virke som underviser i folkeskolen på baggrund af de gode og effektive, men dog relativt korte specialiseringsforløb.

Som et andet eksempel kræver det et tilstrækkeligt antal dygtige og veluddannede tyskkandidater, hvis man styrker de formelle muligheder for at vælge tysk som andet fremmedsprog i gymnasiet. Ellers risikerer man også her, at et relevant tiltag løber ud i sandet.

Til gengæld vil det med et sådant hævet folkeskole- og gymnasieniveau også blive muligt at tilbyde tyskspecialiseringer på en række forskellige mellemlange og lange videregående uddannelser inden for eksempelvis handel og teknik, da grundforudsætningerne er forbedret.

En af de væsentlige betingelser for at kunne realisere regeringens tysklandsstrategi vil altså sammenfattende være, at niveauet hos studerende og kandidater inden for tysk fra universiteterne bliver hævet. På Aarhus Universitet er vi for tiden i gang med at skabe rammerne for en sådan styrkelse. På forsknings- og undervisningssiden samkører vi i de kommende år den gymnasie- og kulturrettede uddannelse i tysk med den erhvervs- og virksomhedsrettede tyskuddannelse fra den tidligere handelshøjskole.

Dette sker ud fra et ønske om at skabe et stærkere miljø, der kan præstere et bredere undervisningstilbud med mulighed for relevant specialisering efter interesser og samfundsbehov.

Vi skaber således et miljø, der kan bidrage til at uddanne studerende og skabe forskningsresultater på cand.ling.merc.-området med relevans for de specifikke behov i erhvervslivet, samtidig med at vi kan uddanne undervisere, kulturformidlere og forskere med kompetencer inden for de mere traditionelle cand.mag.-discipliner, og hvor de traditionelt adskilte områder kan berige hinanden.

Derigennem kan vi bidrage til arbejdet med de forskellige udfordringer, som ligger til grund for udviklingen af tysklandsstrategien.

Det siger dog sig selv, at vi kun kan det, så længe vi findes.

Med de tiltag, der for tiden gennemføres i uddannelsessektoren med bl.a. dimensionering, går udviklingen i den helt forkerte retning.

Inden for det seneste halve år har en række universiteter lukket eller nedskåret deres tyskuddannelser.

Aarhus Universitets ledelse ønsker ikke at gå denne vej, skønt dimensioneringen utvivlsomt vil betyde, at den nuværende bemandingssituation, der i forvejen er historisk lav, i de kommende år næppe bliver bedre.

Alt dette står i direkte modsætning til regeringens strategi for Tyskland.

Vi, dvs. de ansatte ved tyskuddannelserne ved Aarhus Universitet, på hvis vegne vi taler, vil gerne i samarbejde med landets øvrige danske universiteter, andre uddannelsesinstitutioner og med diverse organisationer i grænselandet og på handelsområdet bidrage til at løfte de mange opgaver.

Vi besidder de fornødne kompetencer.

Viljen er stor, lidenskaben ligeså. Men vilje og lidenskab gør det som bekendt ikke alene.

Regeringen må og skal bidrage med fornuftige betingelser i form af f.eks en sprogstrategi og særbevillinger til de små og mellemstore sproguddannelser.

Hvis det samlede tyskfaglige kompetenceniveau i Danmark hæves betragteligt i løbet af de kommende årtier, vil de investerede midler til gengæld komme mange gange ind igen.