Ind fra kulden: Ny nordisk-russisk dialog i Arktis?

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

I slutningen af denne uge skal Anders Samuelsen til Arkhangelsk i Rusland for at deltage i konferencen ”Arctic: Territory of Dialogue”. Det vil være første gang, at en dansk udenrigsminister besøger Rusland siden Ukraine-krisen i 2014. Konferencen er en stor begivenhed. Sammen med 800 internationale gæster kommer alle i Rusland, der spiller en rolle i Arktis. At præsident Putin deltager i det afsluttende panel, understreger konferencens politiske betydning for Rusland.

Den nordiske repræsentation er også på højt niveau. Som nævnt deltager Anders Samuelsen, og Putin er på panel sammen med den finske og islandske præsident. Fra Norge deltager udenrigsminister Børge Brende, og sammen med Anders Samuelsen skal han mødes med Sergej Lavrov – måske.

For selv om alle de arktiske stater har været mere eller mindre enige om at forsøge at isolere den arktiske region fra det forværrede russisk-vestlige forhold, er det ikke nemt at dele udenrigspolitik op. Og der er kurrer på tråden – især mellem Norge og Rusland.

I januar udsendte den russiske ambassade i Oslo en pressemeddelelse, hvor man kalder den selektive tilnærmelse – altså at Norge og Rusland kan samarbejde om emner i Arktis og være uenige om andre – uholdbar. Og I denne måned noterer ambassaden, at eventuel norsk deltagelse i Natos missilforsvar vil betyde øget russisk nuklear oprustning.

Der er flere tegn på et stigende russisk pres på Norge. De norske efterretningstjenester advarer åbent om faren for russisk spionage mod norske statsborgere. Tidligere i år blev det gjort offentligt, at Arbejderpartiet samt personer knyttet til forsvaret, udenrigsministeriet samt efterretningstjenesten selv var blevet udsat for hackerangreb. Angriberne havde ifølge norske efterretningstjenester »tilknytning til russiske myndigheder«. Norges statsminister Erna Solberg kaldte begivenheden et angreb mod Norges demokratiske institutioner.

De begivenheder skal lægges oveni almindelig russisk militær og diplomatisk sabelraslen. Det kan f.eks. være aggressive militære flyvninger, overraskende øvelser tæt på norsk territorium, eller at vicestatsminister med ansvar for bl.a. russisk arktispolitik og konferencearrangør Dimitri Rogozin, uden tilladelse, lander på Svalbard og tweeter, at russiske tanks ikke behøver visum.

Netop visum er kernen i det sidste kapitel i det norsk-russiske forhold. To medlemmer af Stortingets udenrigs- og forsvarsudvalg blev afvist indrejse til Rusland. Udvalget var ellers blevet inviteret af sit russiske ditto, netop for at søge dialog. Udvalget aflyste sin rejse, og Ruslands ambassadør i Oslo blev kaldt til samtale.

Modsatrettede hensyn

At Arktis skulle udgøre et dialogens territorium, klinger lidt hult med disse begivenheder i baghovedet. Og det er forståeligt, at Børge Brende tænker sig om to gange, før han mødes med Lavrov til Putins konference. Norge skal – ligesom Danmark i øvrigt – balancere flere modsatrettede hensyn. Norge har en interesse i at søge dialog med Rusland for at sikre et stabilt Arktis – et møde med Lavrov i Arkhangelsk kan i sig selv sænke spændingen. Omvendt må Norge reagere på det russiske pres – men det kan eskalere situationen yderligere. Samtidig risikerer Norge at fremstå isoleret, hvis deltagelsen aflyses, og Norge glimrer med sit fravær, mens Putin indtager scenen sammen med andre nordiske lande.

Danmark har, ligesom Norge, en interesse i dialog, et stabilt Arktis og et godt bilateralt forhold til Rusland. Samtidig har Danmark en interesse i at undgå, at det lykkes for Rusland at isolere nordiske småstater. Det kan sagtens være danske demokratiske institutioner, der kommer under pres næste gang. At Anders Samuelsen deltager i konferencen for at søge dialog, giver god mening. Især hvis det er koordineret med de andre nordiske lande.