*

Dette er et international debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

En verden uden sult kræver også nytænkning i dansk landbrug

Mange danske landmænd har taget udfordringen med fødevareproduktion i landene i Afrika syd for Sahara.

Samlet set har verdens fødevareproduktion over de sidste mange årtier formået at holde trit med befolkningstilvæksten. En vigtig del af forklaringen har været udviklingen og udbredelsen af industriel landbrugsproduktion, som vi kender det fra Danmark. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Polfoto

1969 – det var året, da den årlige befolkningstilvækst toppede med en fødselsrate på 2,1 pct. Siden da er fødselsraten faldet støt, men vi skal helt frem til ca. år 2100, før klodens befolkning igen finder et stabilt leje.

Til den tid forventes klodens befolkning at være nået op på ca. 11 milliarder mennesker mod de i dag knap 7,5 milliarder.

En stor del af befolkningstilvæksten forventes at ske på verdens set med befolkningsmæssige briller yngste kontinent: Afrika. Her forventes befolkningstallet at stige fra de nuværende cirka 1,2 milliarder mennesker til omkring 4 milliarder mennesker i år 2100.

Set i lyset af de lidelser, som den aktuelle fødevaremangel i lande som Sydsudan, Somalia og Zimbabwe fører med sig, og i det hele taget det faktum, at hver 10. verdensborger hver dag går i seng uden at have fået tilstrækkelig mad, er der derfor al mulig grund til at tage fat på udfordringen med at sikre tilstrækkelig og bæredygtig produktion af fødevarer til verdens voksende befolkning.

Fond med risikovillig kapital

Danmark har på flere måder erklæret sig villig til at bidrage. Først og fremmest har vi ligesom verdens øvrige lande tilsluttet os FN’s verdensmål og dermed også mål 2 om at »stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug«.

Desuden har Udenrigsministeriet med hjælp fra flere af de danske pensionskasser og Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) oprettet en fond, der stiller risikovillig kapital til rådighed for danske landbrugs- og fødevarevirksomheder til fremme af investeringer i produktion, forarbejdning og salg af fødevarer i udviklingslandene.

Som daværende udenrigsminister Kristian Jensen sagde i forbindelse med fondens oprettelse: »Danske landbrugs- og fødevarevirksomheder er blandt de mest effektive i verden. De kan derfor være med til at løfte produktionen af hårdt tiltrængte fødevarer i udviklingslandene.«

Også Karen Hækkerup erklærer sig på Landbrug & Fødevarers vegne villig til at bidrage: »Danmark har en lang tradition for bæredygtig, intensiv produktion af råvarer til mad, foder, materialer og energi og kan være med til at sætte den globale norm for ”best practice” for teknologiske løsninger til en fremtidig produktion, så der er mad nok til alle,« skrev Karen Hækkerup for nylig i et debatindlæg på netmediet Altinget.

Danske udviklingsaktører

Også mange danske landmænd og erhvervsfolk har i løbet af de seneste 10 år valgt at tage udfordringen op og givet sig i kast med investeringer i fødevareproduktion i landene i Afrika syd for Sahara. Det viser en kortlægning af danske landbrugsinvestorer som udviklingsaktører i Afrika, som Diis udfører i samarbejde med forskere på Københavns Universitet.

At der er brug for investeringer i landbrug i langt de fleste afrikanske lande, kan der næppe herske tvivl om. Men en ny rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) sætter spørgsmålstegn ved, hvilken type landbrugsproduktion det er bedst at investere i.

Går tabt i kvægproduktionen

Samlet set har verdens fødevareproduktion over de seneste mange årtier formået at holde trit med befolkningstilvæksten. En vigtig del af forklaringen har været udviklingen og udbredelsen af industriel landbrugsproduktion, som vi kender det fra Danmark.

Ikke desto mindre viser en opgørelse, som forskere fra det hollandske landbrugsuniversitet i Wageningen har udarbejdet, at kun 12,5 pct. af verdens kornproduktion (majs, hvede, ris osv.) stammer fra lande med industriel landbrugsproduktion, som vi kender det fra de fleste europæiske lande og fra USA og Canada, mens landene med meget lave arealudbytter (under to ton pr. hektar), dvs. de fleste lande i Afrika syd for Sahara og Mellemamerika, tilsammen tegner sig for 15 pct. af verdens samlede kornproduktion.

Dertil kommer, at kun en lille del af de kalorier, som produceres i de såkaldte højproduktive lande, nemlig under en tredjedel, reelt ender i fødevarer. Resten anvendes til biobrændsel, til industrielle produkter eller går tabt i kvægproduktionen. Til sammenligning ender 60-90 pct. af de kalorier, landene med de laveste arealudbytter producerer, i fødevarer.

Hvis vi fortsætter på den nuværende kurs, anslår FAO, at der i 2030 vil være 653 millioner mennesker, der ikke får tilstrækkelig ernæring. Dertil kommer de sundheds-, miljø- og klimamæssige konsekvenser af den hidtidige tilgang at forøge landbrugsproduktionen, som bl.a. betyder, at landbruget i dag står for knap en fjerdedel af den globale udledning af drivhusgasser.

Nytænkning af landbrugssektoren

Alene landbrugets brug af brændstof til landbrugsmaskiner anslås at stå for 2 pct. af den samlede udledning. Derfor opfordrer FAO i sin nye rapport til nytænkning, når det kommer til løsningen af verdens fødevareudfordring, og meget tyder altså på, at udfordringen ikke kun består i at mobilisere investeringer til gavn for landbrugsproduktion i Afrika.

Den består også i at nytænke landbrugs- og fødevaresektoren som sådan – også i vores del af verden – så vi sikrer, at vores produktion af fødevarer reelt er bæredygtig, og at en større del af de kalorier, der produceres, reelt kommer mennesker til gode som fødevarer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: DR Detektor vildleder

Morten Uhrskov Jensen
De må være klar over, hvor dårligt de ikke-vestlige efterkommere klarer sig.

Blog: Skønheden og uhyret

Mikael Jalving
Makronen skal redde os fra Le Pen, sådan som Clinton skulle redde os fra Trump.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her