Bør Danmark finansiere et Grønland, som er på vej væk?

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Der jubles for tiden i Grønlands Landsting. Siumut er gået sammen med ærkefjenden Inuit Ataqatigiit og yderligere med Hans Enoksens Partii Naleraq, og det nye landsstyre har et kæmpeflertal. Ud røg Atassut og Demokraterne.

Det overdøvende programpunkt nummer et for det nye styre er selvstændighed, og i erklæringen fra det nye styre hedder det: »Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed«, idet det tilføjes, at man nu vil skrive en grønlandsk forfatning.

Samtidig præsenterede det nye landsstyre sit finanslovsforslag, som blandt et væld af andre udgifter indeholdt en lang række velfærdsløfter for de unge og uddannelsen, på renovering af folkeskolerne og på en række nye landingsbaner. Finansieringen af alle disse nye tiltag står efter gennemlæsningen ikke ganske klart, om end det dog nævnes, at man forventer, at indtægterne vokser – og at råstofbranchen givetvis snart bliver et bærende erhverv ...

Og altså: Grønland er på vej til selvstændighed, er parolen, som lyder igen og igen, og som af vore grønlandske politikere i Folketinget gentages, hver gang muligheden byder sig – og såmænd også, når det synes ganske irrelevant.

Men hvad siger Danmarks regering til selvstændighedsplanerne? Hvad siger Folketinget? Ingen verdens ting. Alle stikker de hovedet i busken, mens rigsfællesskabet er ved at smuldre for næsen af dem, for man skulle jo nødig blande sig ... I stedet går man i gang med at forberede nye, store militære investeringer i det arktiske område, ligesom man slider og slæber med alskens opmålinger og studier af grønlandske forhold.

Men hvorfor skal Danmark dog, det årlige budgettilskud på knap fire mia. kr. ufortalt, bruge al den energi og alle disse mange nye penge til gavn for Grønland, når de grønlandske politikere i det daglige kun synes at have to daglige gøremål: dels at bilde hinanden ind, at et selvstændigt Grønland er realistisk, dels at finde metoder til at presse flest muligt ud af Danmark og USA for at kunne finansiere al det ufinansierede?

For det er jo sagen: Grønland er ufinansieret. Grønland kan ikke klare sig selv. Det er et land, som mestendels lever af overførselsindkomst.

Mange grønlændere er ulykkelige over situationen. Jeg ved det, for jeg får mange henvendelser fra såkaldt menige grønlændere, som forstår, at Grønland styrer mod den økonomiske afgrund.

Unge grønlændere flytter

Dygtige unge grønlændere flygter i stort tal fra øen. Lige nu befinder knap 20.000 af dem sig i Danmark. Derhjemme på Grønland ligger undervisningen i ruiner. Erhvervs- og arbejdsmarkedsreformer er udeblevet. Investorer holder sig væk. Den sociale service er pinlig. Antallet af provokerede aborter har sat verdensrekord. Omsorgen for udsatte børn er skandaløs.

For os, der holder af det grønlandske folk, er det ikke til at bære at være vidne til. Virkeligheden er som bekendt altings prøve, og den prøve har Grønlands politikere ikke bestået. For virkeligheden er, at man selv med de mest positive fremskrivninger ikke i de næste 30-50 år vil kunne blive noget, der ligner økonomisk selvbåren.

For et par år siden forsøgte politikerne at bilde sig selv og andre ind, at der lige om hjørnet ventede et fantastisk opsving, når råstofmilliarderne rullede ind. Det bliver som bekendt ikke til noget. I dag har man sat sin lid til, at når øen har fået to-tre nye landingsbaner, kommer turisterne, og så vil alting blive godt …

Det relevante spørgsmål: Hvor længe er det rimeligt, at Danmark fortsætter med at finansiere grønlandske politikeres drømmerier? Jeg efterlyser danske politikere, som tør tage denne debat. Og jeg efterlyser grønlandske politikere, som tør stå frem og sige det, som rigtigt mange menige grønlændere i det skjulte fortæller mig: at Danmark og Grønland naturligt hører sammen, og at skilsmissen derfor bør aflyses.

Først da vil det være rimeligt med nye danske civile og forsvarsmæssige investeringer i Grønland.