International debat: USA’s ruslandspolitik ligger i ruiner

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Det er paradoksalt, hvad der sker i den internationale politik i øjeblikket. På den ene side udfordrer Rusland og Vesten hinanden til et koldkrigslignende kapløb. Rusland opstiller kortdistancemissiler tæt på Danmark i Immanuel Kants fødeby, Kaliningrad.

Rusland og USA er på konfrontationskurs. Russisk militær opfører sig truende i Europa og bomber i Syrien. Den russiske ledelse er grebet af en fortælling om truslen fra Nato og USA.

På vores side gør vi Putin til en magtsyg autoritær leder, der med sin adfærd i Ukraine og Baltikum prøver at reetablere et Storrusland. Den Kolde Krig truer med at vende tilbage, og kravet om oprustning, flere atomvåben, missilforsvar og cyberkrig høres i medierne og i USA’s valgkamp.

På den anden side udvikler økonomisk, teknologisk og samfundsmæssigt samarbejde sig fortsat med stor hast. Vi samarbejder med Rusland i Arktis, der bygges Nord Stream-olieledning til Europa, og Rusland er stadig dybt integreret i de internationale institutioner. Der gås lidt mere stille med dørene på grund af kritikken, men det til trods vokser handel, teknologisk samarbejde, globale investeringer og internationalt samarbejde for hver dag, der går.

I teorierne om den internationale politik viser koldkrigstendensen, at staterne er nødt til at balancere hinandens magt for at sikre sig. Så koldkrigstendenser kræver en forstærket magtbalance, men det indebærer også en risiko for, at det kan gå galt.

Heroverfor står den liberale optimisme, som er blevet styrket i de seneste 25 år. Befolkningerne og samfundenes ønsker om vækst har skubbet globaliseringen og internationaliseringen, og dermed samarbejdet, foran sig.

I en ny bog, ”Rethinking the New World Order” af Georg Sørensen, Aarhus Universitet, tages den forvirrede verden i nuanceret øjesyn. Bogens pointe er, at hverken magtmodellen eller den liberale model giver os de rigtige redskaber til at forstå sikkerhed og velfærd i en mere stabil verdensorden. Troen på, at globaliseringen kan skabe både vækst og almen velstandsstigning, er rystet af ulighed og nedskæringer, der vender den tunge ende nedad. I USA’s valgkamp er fremmedhad og antiglobalisering blevet et hovedtema. Det er det også i Europa.

Bogens pointe er, at der er akut behov for en bedre udgave af en liberal verdensorden, der fastholder de åbne samfund og samarbejdet, men samtidig skaber ny tillid til politikere og statsledere.

Den amerikanske valgkamp viser, hvor galt det kan gå, og det er heller ikke godt for os andre. USA er nøglen til den verdensorden, vi har. Forudsætningen for mere orden er, at der bliver sat skik på amerikansk politik. Uanset hvem der vinder valget i USA, er der behov for at genskabe en politisk samarbejdskultur baseret på kompromiser.

USA’s ruslandspolitik i ruiner

I sikkerhedspolitikken skal vi undgå en ny kold krig. USA’s ruslandspolitik ligger i ruiner, men Rusland skal også forstå, at man ikke er belejret af Vesten. Samarbejde er vejen frem.

I den økonomiske politik er udfordringen at bekæmpe uligheden og andre negative sider af globaliseringen, f.eks. skatteunddragelse og spekulation. Kravene i USA om protektionisme skubber i den forkerte retning. Vejen frem er et økonomisk samarbejde, som mange flere kan se fordelene ved.

Den enestående beskidte præsidentvalgkampagne har vist, at der er behov for en ny politisk enighed om moralske principper, der forener respekten for andre landes suverænitet med en række civilsamfunds tiltag som Kants forslag i bogen ”Til den evige fred”.

Her foreslår Kant, at den internationale fred baseres på, at staterne opfører sig som rigtige demokratiske republikker, hvor politisk debat erstatter personlige slagsmål, og hvor vælgerne medvirker til at skubbe demagoger og populister til side.

Umuligt? Usandsynligt? Forhåbentlig ikke.