*

 

International debat

Angreb på jøder er nu et angreb på den europæiske drøm

Europa havde kurs mod krise, længe før IS-terroristerne satte ind, og er ikke forberedt på at gøre front mod dem nu, da de er en realitet.

En jøde venter uden for synagogen i Marseille i Frankrig. Hvert år er der adskillige jøder, der udvandrer fra Frankrig til Israel og peger på manglende sikkerhed som en af grundene til at rejse. Arkivfoto: Claude Paris/AP

Hvor mange jøder er der i Europa? Det er der ingen, der helt ved. En million? Halvanden million? Og hvordan definerer man en jøde? Omfatter europæiske jøder også jøder fra Rusland og andre tidligere sovjetiske republikker? To millioner? Er en jøde kun én, som direkte og utilsløret erklærer at være jøde, eller er de alle af jødisk herkomst, uanset hvad de kalder sig? Tre millioner?

Det eneste, som demografer og statistikere tilsyneladende kan blive enige om, er, at der i 1.000 år aldrig har været færre jøder i Europa – opgjort i faktiske tal og som en del af befolkningen som helhed. 70 år efter Holocaust, som kostede næsten 40 pct. af alle jøder livet, er den jødiske befolkning vokset på verdensplan og tilbage på niveauet før Anden Verdenskrig, men sådan er det ikke i Europa.

Forsvinder jøderne fra Europa? Og i så fald hvorfor? Og er det en trist nyhed for Europa?

Klarer sig flot økonomisk

Tal fortæller imidlertid ikke hele historien. I næsten hvert eneste land, hvor der er et jødisk samfund, klarer jøderne sig økonomisk fortræffeligt, ligesom de gør sig gældende i det offentlige liv og på erhvervsfronten.

Europæiske jøder har aldrig nydt den agtelse, haft den frihed, de muligheder, de ressourcer og, ja, den sikkerhed, som de nyder og har i dag.

Der er ingen juridiske skranker eller glaslofter, der hæmmer deres udfoldelsesmuligheder. Myndigheder på lands- og lokalplan bevilger flere offentlige midler end nogen sinde før til at bevare jødisk arv i deres lande og til fysisk sikring af dem, der bor der nu. Tilfælde af antisemitisme eller vold, der anmeldes til politiet, behandles hurtigt og omhyggeligt.

Hvis man sammenligner de europæiske jøders situation nu med nogen anden periode i historien, da de blev udsat for forfølgelse, diskrimination, pogromer og udvisning, må man erkende, at jøder i Europa nu har forhold, der aldrig har været bedre.

Europæiske jøder har aldrig nydt den agtelse, haft den frihed, de muligheder, de ressourcer og, ja, den sikkerhed, som de nyder og har i dag.

Optrapning af volden

Overalt i Europa er jøder medlem af folkevalgte forsamlinger, ligesom de er ministre, direktører for store virksomheder, synlige i mediebilledet og indtager fremtrædende poster i den akademiske verden. Deres fremgang og indflydelse er omvendt proportional med deres antal. Så hvorfor al den snak om jøder, der forlader Europa?

I 2015 skete der en optrapning af vold mod jøder i Europa. Islamistiske terrorister angreb jøder i Frankrig og i Danmark. Myndighederne reagerede ved at skærpe sikkerhedsforanstaltningerne omkring synagoger og jødiske skoler, premierministre og præsidenter fremsatte klare udtalelser om, hvordan jøderne er en integreret del af deres landes identitet og kultur.

Følgevirkning af Mellemøsten

Er terror en særlig trussel mod jøder, der nemt kan kendes og udpeges som mål, eller er terror en trussel mod hele europæiske samfund? Og er der en sammenhæng mellem den gamle antisemitisme, der afstedkom så megen fortræd mod jøder og i så stort omfang bragte død over dem, og dette nye islamistiske had? Måske det ikke har noget at gøre med Europa og blot er en følgevirkning af situationen i Mellemøsten?

Hvert år er der adskillige jøder, der udvandrer fra Frankrig til Israel og peger på manglende sikkerhed som en af grundene til at rejse. Men i Israel er der større risiko for, at en jøde bliver myrdet af en terrorist, end der er i Frankrig.

Den tidligere israelske præsident Shimon Peres sagde til lederne af jødiske samfund uden for Israel, der over for ham klagede over antisemitisme, at »antisemitisme er ikke længere et problem for jøderne. Det er et problem for de lande, hvor der er antisemitisme. Det viser, at der er noget galt i de pågældende lande. Jøder kan altid flytte et andet sted hen, men problemerne i de pågældende lande bliver tilbage.«

Hvis man kaster et blik på Europa i dag, ses det tydeligt, at præsident Peres havde ret.

Modsætningsfyldte behov

Europa er ved at ødelægge sig selv på et tidspunkt, hvor de europæiske lande kæmper for at komme på fode efter de seneste 10 års konjunkturnedgang, og økonomiske stramninger lader sig mærke mere. De unge kan ikke længere regne med den velstand eller jobsikkerhed, som forældrene havde.

De sætter ikke børn i verden, og den aldrende befolkning er rådvild på grund af de modsætningsfyldte behov i et samfund, der på den ene side har brug for indvandrere som arbejdskraft og på den anden side ikke er i stand til at finde sig til rette med den nye kultur, som de nye indvandrere fører med sig.

De moderate konsensuspolitikere og bureaukraterne i EU, der i den grad gjorde sig gældende, da der herskede ro og velstand, slår ikke til, mens populistiske fremmedfjendske partier har fremgang. Europa havde kurs mod krise, længe før IS-terroristerne satte ind, og er ikke forberedt på at gøre front mod dem nu, da de er en realitet. Intet af dette har med jøder at gøre. Det har heller intet med Israel at gøre.

Samfund i hastig udvikling

Når jøder i Europa tidligere blev angrebet, skete det, fordi de blev betragtet som farlige fremmede, der skilte sig ud fra den lokale kristne kultur.

Når jøder bliver angrebet i det 21. århundrede, sker det af den modsatte årsag. Trods den ulykkelige skæbne, der blev jøderne til del gennem generationers europæisk historie, og trods de mange ofre, som Holocaust krævede, er jøderne i dag ironisk nok et symbol på de resultater, som Europa har nået.

Jødiske samfund i hastig udvikling i dagens Europa vidner om, hvordan det lykkedes Europa at få bugt med sine dæmoner og skabe tolerante samfund. Jøderne er det mest synlige eksempel på dette fremgangsrige, nye og bedre Europa, som nu befinder sig i en truet situation.

Tilfældigt i forreste linje

De gamle dæmoner, som dukker frem, og de nye, der kommer til, hader dette Europa. De ønsker et Europa, der er i krig med sig selv og med omverdenen. Et Europa, som atter vil blive opløst i hadfyldte dele, ikke et samarbejdende Europa.

Angreb på jøder nu er angreb på den europæiske drøm, som blev en realitet i nogle årtier; på det Europa, der eksisterede en kort stund i historien, og som nu kæmper for sin eksistens.

Jøder befinder sig tilfældigvis i forreste linje, hvor de er nemme at få øje på og derfor er sårbare mål, men de står for noget langt større. Jøderne kan altid pakke deres ejendele og rejse, men den dag, da de gør det, taber Europa kampen for at blive et bedre sted for alle europæere.

Anshel Pfeffer skriver for den israelske avis Haaretz og er korrespondent i Israel for det britiske tidsskrift The Economist.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Et liv uden sex?

Mange par lever et liv uden sex. Men hvad gør det egentlig ved os, hvis vi aldrig dyrker sex? Og skal man droppe et godt forhold, hvis man ikke kan finde ud af sex-delen?
Om temaet

Lørdag den 14. februar ramte et terrorangreb København. I løbet af 16 timer blev to civile dræbt og fem politibetjente såret, inden gerningsmanden blev skudt og dræbt af politiet.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her