*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Den er blevet til en rigid tvangslicens, som alle skal betale

Flere og flere unge, selv de mest autoritetstro, protesterer i det stille ved ganske enkelt at undlade at betale.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Der er grøde i mediedebatten. Heldigvis mere nuanceret end tidligere tiders ”for eller imod DR”.

Vi er et lille land og et lille sprogområde, og derfor vil der, så langt frem jeg kan se, være brug for, at staten støtter visse former for medieindhold. DR vil også være her i mange år endnu, men det skal være et slankere og bedre DR.

I debatten om de lovgivningsmæssige rammer om medierne skal vi tage afsæt i indholdet, ikke i institutionen, der producerer og leverer. Jeg er f.eks. helt uenig med dem, der påstår, at kun statsejede eller statsfinansierede institutioner kan levere dansk kvalitetsindhold og public service. Der findes masser af gedigent indhold produceret af private medier, som f.eks. denne avis.

Med et medieudbud, der eksploderer, er det på tide at tænke nyt. Både i arbejdsdelingen mellem hvem, der gør hvad, og i måden, vi finansierer indholdet på. Borgerne har for længst vænnet sig til at abonnere på indhold fra f.eks. Netflix. Og licensen, der blev introduceret i 1925, da Statsradiofonien blev etableret, er udfordret i sin nuværende form.

Den er blevet til en rigid tvangslicens, som alle skal betale, uanset hvor meget eller hvor lidt man bruger f.eks. DR. Flere og flere unge, selv de mest autoritetstro, protesterer i det stille ved ganske enkelt at undlade at betale. Det går jo ikke.

I regeringsgrundlaget står der, at licensen skal ned, og at DR skal fokuseres. Det vil derfor blive en del af regeringens udspil til et nyt medieforlig, der fremlægges lige efter nytår. I efteråret skal vi fortsat diskutere, hvilket indhold vi skal sikre, hvem der kan og vil producere og levere det – og til sidst, hvordan det skal finansieres. Vi skal forberede os på en ambitiøs medieaftale, der bringer os på højde med virkeligheden.

Dansk Folkeparti er kommet med et konkret forslag i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Det er spændende. Det er også interessant, at DR’s ”værste ven”, Socialdemokratiet i skikkelse af Mogens Jensen, der hidtil har sagt nej til enhver ny tanke, nu er åben over for at diskutere et mere fokuseret DR og andre finansieringsformer.

Det har de øvrige partier på venstrefløjen været mere åbne over for i lang tid. Ikke fordi DR skal ødelægges. Men fordi DR skal gøres bedre. Ikke større.

Hvordan skal vi så finansiere public service i fremtiden? Det har regeringen ikke konkluderet endnu. Men vi kommer til at se på nye kombinationer af brugerbetaling, abonnementsordninger, skat og licens. Det er ikke et enten-eller. Lad mig give et lille eksempel på nytænkning. Og understrege, at det er et tankeeksperiment, som muligvis slet ikke bliver en del af regeringens udspil:

Dagbladene har længe – og berettiget – klaget over, at det er urimeligt, at DR lægger indhold på nettet i en tid, hvor dagblade og netmedier fortvivlet arbejder på at indføre betalingsmure. Organisationen Danske Medier har derfor foreslået, at DR simpelthen skal forbydes at være på nettet.

Det mener jeg er et oldnordisk argument. Alle medier skal være på mange platforme i dag. Og borgerne bruger nettet i stigende omfang.

Men man kunne overveje at sige til DR, at alle egenproducerede udsendelser naturligvis skal kunne streames, uden at der skal betales for adgang til det. Men ønsker DR at producere nyheder, artikler eller andet indhold direkte til nettet, skal det ligge bag en betalingsmur.

Borgerne skal ikke tvinges til at betale for dette via licens eller skat, men kan abonnere, hvis de ønsker det. En sådan kombinationsløsning kan være et lille skridt, der sidestiller de private medier og DR på en ny og mere tidssvarende måde, hvor borgerne frit kan vælge til og fra. Man kan med andre ord forestille sig mange kombinationer af licens, skat og abonnement. Det kommer vi til at drøfte, og det glæder jeg mig til.

Mit afsæt er, at der faktisk er bred politisk enighed om, at der er medieindhold, som vi i vores lille land ganske enkelt finder uundværligt, og som borgerne i et oplyst demokrati skal have adgang til. Jeg er optaget af indholdet, ikke af afsenderen.

Derfor ser jeg også frem til, at private medier, der mener at kunne løfte flere opgaver af denne karakter, byder sig til i de kommende måneder.

Allerede i næste uge er muligheden der, da jeg har inviteret til stormøde på Rødding Højskole med et bredt felt af repræsentanter af gamle medier, nye medier, fra private og statsfinansierede. Borgerne kan bidrage med forslag på sitet antennerneude.dk. Der er vigtige spørgsmål, der skal findes nye svar på.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.

Blog: De borgerligt-liberales tunnelsyn

Morten Uhrskov Jensen
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien.
Annonce
Annonce
Jeg var ked af bare at kukkelure i min lejlighed
Der er stort behov for et sted for socialt udsatte i Grenaa. Byens nye værested er stuvende fuld af ensomme ældre, misbrugere, hjemløse og psykisk sårbare. Den brogede flok har nu fundet et fællesskab og frirum i Café Grenaa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her