Infrastruktur er vejen til vækst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er der noget, som alle har en mening om, er det vejret. Tilsvarende kan siges om vores infrastruktur.

Det er i bund og grund naturligt, at forhold, som påvirker den enkelte borgers hverdag, påkalder sig stor opmærksomhed.

Helt på samme vis har virksomhederne fokus på den trafikale infrastruktur, som er et ganske afgørende rammevilkår, uanset hvor den enkelte virksomhed ligger. Tilgængelighed og fremkommelighed er vitale for den enkelte virksomheds muligheder for ikke mindst at fastholde og tiltrække dygtige og kompetente medarbejdere.

Mobilitet er en afgørende ressource for virksomhederne og dens medarbejdere. Det samme gør sig gældende med godset.

Vi har derfor en forpligtelse til at sørge for, at behovet for mobilitet for varer og personer dækkes i tid og sted.

Det betyder ikke, at vi blot blindt skal træffe beslutninger. Vi skal prioritere klogt og smart og især med afsæt i, hvor vi som samfund opnår det bedst mulige afkast af en given investering. Størrelsen af den samfundsøkonomiske gevinst er en god rettesnor.

Det er dyrt at investere i infrastruktur, men det er også dyrt ikke at gøre noget. Når danskerne spilder tid i kø på motorvejen, når toget er forsinket eller helt aflyst, eller når lastbilerne holder i kø på den fynske motorvej, taber samfundet penge.

Ønskerne til nye anlæg overstiger den sum penge, som er til rådighed på de offentlige budgetter. Derfor skal og må der en prioritering til.

Det er ikke, fordi vi har en nødlidende infrastruktur i Danmark. Vi kan være stolte over, at visionære folketingspolitikere gennem år og dag har fundet penge til at investere i den trafikale infrastruktur.

Det store H og ikke mindst de store broer og tunneler er vidnesbyrd om kloge og fremadrettede politiske beslutninger.

Virksomhederne ønsker forudsigelighed, kontinuitet og løbende investeringer. Disse ønsker gør sig gældende på alle de rammevilkår, som påvirker virksomhedernes konkurrencekraft.

Det fordrer, at vi som erhvervslivsrepræsentant og politiker tænker klogt, har fokus på helheden og frem for alt tænker i fremtid.

Klogt betyder, at vi med hver eneste konkrete investering skaber den trafikale sammenhæng, som binder medarbejdere, virksomheder og virksomhedernes kunder sammen. Det gælder lokalt, nationalt og internationalt. Som en perlerække skal den enkelte beslutning styrke sammenhængskraften.

Fokus på helheden indebærer, at vi ikke ser den enkelte transportform i modsætning til de øvrige transportformer. Vi skal naturligvis investere i både veje og i den kollektive trafik. Det er og bliver et både-og. Men vi skal også turde træffe beslutninger, hvor vi for en tid prioriterer eksempelvis veje frem for tog. Men ikke fordi det kan opfattes som et enten-eller. Men igen fordi det er klogt og nødvendigt for samfundet. Når store dele af vejnettet er sandet til, må og skal vi selvsagt investere, for at sådanne flaskehalse afvikles. Vi har brug for vækst og ikke væksthæmmere. I dag er både E45 og E20 stærkt belastede. De sjællandske motorveje til Frederikssund, Hillerød og Kalundborg, havnetunnelen i København kan også nævnes. Her er der brug for handling. Vi har også brug for nye penge til eksempelvis en midtjysk motorvej.

For mange virksomheder og medarbejdere er vejene og bilen det naturlige valg. Vejnettet og bilen har været, er og vil være afgørende for væksten i hele Danmark, hvad enten virksomheden ligger i Lem eller i Maribo. Den kollektive trafik har sin styrke navnlig der, hvor mange mennesker skal transporteres. Den kollektive trafik er også med til at lette presset på vejene.

Fremtiden må vi helt naturligt orientere os mod. De investeringer, vi som samfund beslutter os for at foretage, skal gerne stå de næste mange år. Når vi bygger en ny bro, køber nye tog eller installerer et nyt signalsystem, skal de holde i mange år frem.

Ny teknologi, nye forretningsmodeller, digitalisering og big data kommer til at sætte helt nye standarder for den måde, vi tænker mobilitet på. Vi skal være teknologisk adrætte og gode købmænd på en og samme tid.

Selvkørende biler og lastbiler, førerløse skibe, droner m.v. trænger sig på i en hastighed, som det kan være svært at forstå. Vi ved blot, at fremtidens mobilitet og dermed den trafikale infrastruktur, som vi har til rådighed, skal kunne favne den teknologiske fremtid.

Det rejser spørgsmålet: Hvor skal vi så satse pengene i de kommende års trafikaftaler?

Det spørgsmål har vi alle et ansvar for at besvare på bedst mulig vis. Det er vigtigt for os at understrege, at den teknologiske udvikling på ingen måde overflødiggør behovet for beslutninger, der bygger på sammenhæng, helhed og en langsigtet planlægning. Udviklingen kræver, at vi i det hele taget tænker i intelligente løsninger.

Målet er, at vi til enhver tid har et transportsystem, der sikrer borgere og virksomheder den bedst mulige mobilitet. Kun derigennem kan vi styrke Danmarks samlede konkurrencekraft.