*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Indfødsretsprøve bør ændres – alt for megen viden om kulturarv

Ifølge Katrine Winkel Holm skal indfødsretsprøven formidle viden om og stolthed over dansk kultur og historie (JP 9/6). Derfor skal den indeholde spørgsmål om kulturhistorie.

I seneste test var 10 af 40 spørgsmål om kulturarv. Desuden var der syv spørgsmål om ældre danmarkshistorie til 1600-tallet. Spørgsmålene dækker spændende sager, men er besatte af årstal. Den dannelse, der testes, er talhukommelsen.

Blog: Elitens forargelse over indfødsretsprøven viser dens foragt for dansk kultur

Den vigtige diskussion om indfødsretsprøven handler dog om noget andet.

Selvom quiz- og debatfeberen nu falder – indtil næste test – er diskussionen nødvendig. Det, vi skal afklare, er, hvilke emner en ny statsborger bør vide noget om.

Indfødsretsprøven bør udformes som de vidensprøver, der giver adgang til statsborgerskab i USA og Tyskland.

Prøverne handler om politik, samfundsforhold og politisk historie. I den amerikanske test er der ingen spørgsmål om kunst og kultur. I det tyske katalog over 300 spørgsmål er der to om nationalsangen og fire om højtider.

Test dig selv: Ved du nok til at blive dansk statsborger?

Fravalget af spørgsmål om de skønne kunster skyldes ikke manglende stolthed over litteratur, musik, film mv. i USA eller Tyskland. Begge lande har stolte traditioner, og der står respekt om kulturarven.

I begge lande har prøvepensum en høj sværhedsgrad. Et mindre antal spørgsmål handler om politisk historie – i Tyskland fra nazitiden og frem.

Indfødsretsprøvens spørgsmålsmix hviler på en uigennemtænkt idé om statsborgerens identitet og dannelse.

Ja, en statsborger bør kende til samfundsforhold og politik. Historie og geografi.

Men statsborgerens forhold til de skønne kunster og national kulturarv hører til et andet område, som staten ikke bør politisere, idet viden om kulturarv bliver til kriterium for statsborgerskab.

Indfødsretsprøven er et eksempel på en statsmagt, der går over sine bredder. National-kulturel dannelse giver adgang til medlemskab af samfundet – som statsborger. Men dermed bliver medlemskabet kulturaliseret – kulturen bliver politisk.

Se hvilke spørgsmål, der drillede JP's læsere i den sidste dansker-test

Staten viser, at den ikke skelner mellem politik og kulturel dannelse. Det er et problem. For den statsautoriserede nationalisme kan ikke holde sammen på samfund og befolkning.

I Danmark – som i andre lande – lever mennesker med forskellig kulturbaggrund og dannelse side om side. Nogle er indfødte statsborgere. Andre er indfødte, men ikke statsborgere. Nogle er immigranter, migranter, flygtninge.

Det, som vi skal dele, er det politiske. Ikke det førpolitiske, fx religion, beklædning, ældre kulturhistorie.

Beklageligvis har nogle danske politikere og meningsdannere vedtaget, at det politiske og det førpolitiske ikke kan skilles ad. Man må tage hele pakken. Det er Danmark, det er dansk – og det er dansk statsborgerskab. Denne gryderet er svær at tage af bordet. Den er tankegrundlag for mange. Politik og lovgivning har suget næring af gryderetten. Sammenblandingen af det politiske og førpolitiske findes også hos ikkesekulære muslimer. Men før denne ret kom på bordet, var andre idéer fremme. Dem skal vi udvikle i dag.

Kristendemokraterne foreslog engang, at nye statsborgere skulle have grundloven og erklære sig indforståede i dens principper.

Sprogformand: Indfødsretsprøve kræver absurd paratviden

Sådan en forfatningspatriotisme skrev Jürgen Habermas også om i 90’erne. Af historiske grunde er den politiske kultur fusioneret med den nationale flertalskultur i mange lande, ifølge Habermas. Fusionen kendes som nationalisme.

Men nationalismen må fornys, hvis mennesker med forskellige livsformer og baggrunde skal leve sammen. Det skal de, når befolkningen er sammensat, og hverdagslivsformerne forskellige.

Forfatningspatriotisme må afløse nationalisme – en fælles politisk kultur må holde samfundet sammen. De førpolitiske livsformer må anerkende hinanden og sameksistere ”ved siden af” en fælles politisk kultur, der er knyttet til grundloven, borgerrettigheder og demokratiprincipper samt basal viden om samfundet.

Denne adskillelse og kombination må vi stræbe efter. En statsborgerskabsprøve bør afspejle adskillelsen af det politiske og det førpolitiske. Den bør sætte fokus på principiel, historisk og praktisk viden om samfund og politik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Måske går det bare ad helvede til

Rune Toftegaard Selsing
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt.

Blog: Grib din fjerboa, kys din kæreste, og vær stolt!

Erik Winther Paisley
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her