*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Jeg vil ikke være med til studentertradition

Ugens udvalgte: Debat: At skrive den sidste karakter ind i huen vil ikke opsummere denne tid og de mennesker, jeg omgav mig med i studentertiden.

Mikkel Skovgaard Hansen vil ikke være med til traditionen med sidste karakter i huen – det er helt andre ting, der bør huskes. Foto: Joachim Ladefoged

Nu er der ikke længe til. Når sommerens komme er nær, har vi i Danmark en særlig tradition, hvor nyudklækkede studenter kører rundt på lastvogne med huer på.

Det er formodentlig de fleste af os, der kan nikke genkendende til den opløftende oplevelse, det er, når man bliver dyttet og råbt af på gaden – af studenter i højt humør.

Men hvad er så bagsiden af medaljen? Ja, altså udover strenge tømmermænd og en sommer uden SU?

Den er svær at få øje på, for den gemmer sig godt. Inde i huen, lige der i midten af den hvidglansede inderside, er opstået en tradition, som har sat sig fast ikke blot i huens betræk, men i hovedet på elever og kommende studenter som mig. Et ræs om tal.

Hver gang en student gennemfører sin sidste eksamen, er det blevet en tradition, at karakteren for denne eksamen noteres med blæk på indersiden af huen.

Det evige minde

Ved siden af kærlige og følelsesladede beskeder, der desuden har plads på indersiden af betrækket, bliver noteret et ét- eller tocifret tal, der skal være et evigt minde om studentens sidste præstation. Til dette siger jeg: nej tak.

Når jeg bliver student den 20. juni kl. 9.30, skriver jeg ikke karakteren i huen.

Reduceret til et ciffer

Er det, fordi du ikke regner med at klare dig godt, bliver jeg spurgt.

Næh, det handler sådan set ikke om det. Jeg har et fint gennemsnit, og jeg må både gange op på grund af det ene og det andet, så det er såmænd ikke problemet.

Nej, det handler om princippet i, at mine klassekammerater og jeg gennem tre år er blevet sat i kasser; gjort til, hvad en censor mente, at vi kunne præstere i et givent øjeblik; reduceret til et ciffer eller to, som i virkeligheden siger en brøkdel om, hvem vi som mennesker er, og hvad vi som individer kan.

Når jeg om mange år ser tilbage på en tid, der har været helt central for min søgen efter mig selv og mange vigtige svar på dybe spørgsmål, ønsker jeg ikke at blive forblændet af en eksamenspræstation, der ingenlunde kan opsummere netop denne tid og de mennesker, jeg omgav mig med.

Hård og lærerig

Når jeg kigger tilbage – hvad enten det er til sommer eller om 10, 20 eller 30 år – ønsker jeg at mindes en tid, der var hård og udfordrende, men som desuden var lærerig, spændende og noget særligt.

Jeg vil ikke mindes den altafgørende konkurrence, der prægede min hverdag og gjorde livet surt i lange perioder. Jeg vil ikke huskes på, hvordan der var tider, hvor psyken var ved at knække under presset.

Jeg vil tænke tilbage på det, der virkelig gjaldt, og det var aldrig et tal.

Så når du kører forbi en lastbil med 31 studenter i højt humør i Odenses gader, håber jeg, at du vil tænke på mig og se mig for det menneske, jeg er, frem for at se den karakter, der aldrig blev skrevet i huen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når undtagelsestilstand bliver nødvendig

Olav Skaaning Andersen
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund.

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.
Annonce
Annonce
Bolig
»En skønne dag skal vi alle i gang med den sidste oprydning«
Den svenske designer Margareta Magnusson er aktuel med sin bog “Fru Magnusson rydder op!”, hvor hun giver tip til, hvordan man får styr på sine ting og sager. Enten én gang for alle eller løbende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her