KL fordrejer tal om udgifter til handicappede

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er lidt af en gåde, hvorfor KL har set sig gal på de svageste af vores medborgere, herunder ikke mindst mennesker med udviklingshæmning og multihandicap. Hvorfra kommer KL’s stålsatte vilje til at sætte det ene målrettede angreb efter det andet ind på disse menneskers rettigheder?

Jeg ved det ikke, men jeg kan konstatere, at KL vil gå meget langt i bestræbelserne på at tegne et billede af mennesker med handicap som en gruppe borgere, hvis rettigheder er ved at slå bunden ud af kommunekasserne.

Senest 24/5 i forbindelse med de igangværende økonomiforhandlinger med Finansministeriet, hvor KL lancerede en bunke misvisende talmateriale om udgiftsudviklingen på denne del af handicapområdet.

I et veltilrettelagt mediefremstød lykkedes det således KL at sælge historien til en række forskellige medier om, at udgifterne til botilbud og såkaldt bostøtte til især udviklingshæmmede, sindslidende m.fl. er ude af kontrol, og at det udgør en trussel mod kommunernes økonomi. En stigning på mere end 1 mia. kr. på få år, påstod den kommunale interesseorganisation frejdigt.

KL undlod imidlertid helt at bemærke, at det samlede udgiftsniveau på handicapområdet er faldet betragteligt siden 2010. Man glemte helt at fortælle, hvordan udgifterne til eksempelvis ledsageordning for handicappede eller beskyttet beskæftigelse er dykket markant i denne periode.

Selv i det seks sider lange KL-notat, som skulle understøtte mediehistorien, var oplysningerne om faldet i de samlede handicapudgifter på forunderlig vis gledet ud.

Uden bund i virkeligheden

I Jyllands-Posten blev det til en dramatisk artikel under overskriften ”Flere handicappede koster kommunekassen”. Heri udtaler KL’s formand, Martin Damm, at »udgifterne til handicappede stiger og stiger, og det ser de ud til at blive ved med«. En påstand, som er helt uden bund i virkeligheden. Det er selvfølgelig tilgiveligt at glemme eller overse et tal hist og her. Men i dette tilfælde forekommer det altså en kende for belejligt, at KL glemmer det samlede billede i udgiftsudviklingen på handicapområdet.

Målet for KL er tydeligvis at opnå momentum i det aktuelle spil om ændringen af servicelovens voksenbestemmelser. En god gang spin skal skabe en brændende platform, der kan bane vejen for den forringelse af handicappedes rettigheder, som tydeligvis ligger KL (og landets kommunalpolitikere?) så meget på sinde.

KL har nemlig arbejdet stenhårdt på at få genoplivet den såkaldte ”tilbudsvifte” fra det forslag til ændring af serviceloven, som daværende socialminister Manu Sareen trak tilbage i januar 2015.

”Tilbudsviften” vil få stor negativ betydning for mange mennesker med handicap, idet viften medfører helt konkrete rettighedstab på en række områder. Viften er nemlig baseret på et såkaldt substitutionsprincip, der betyder, at kommunen opnår ret til at udskifte et tilbud med et andet, som kommunen mener er tilsvarende. Det er værd at bemærke, at det effektive KL-spin sigter på at afskaffe en rettighed, hvis begrundelse kan spores tilbage til den legendariske forsorgschef N.E. Bank-Mikkelsens opgør i 1960’erne med Åndssvageforsorgens totalinstitutioner og hans formulering af normaliseringsprincippet.

Styr på proportionerne

Retten til et dagligt miljøskifte handler således om, at også mennesker, som må leve en hel voksentilværelse i noget, der ligner en institution, har krav på (en rettighed til) beskæftigelse og meningsfulde aktiviteter i deres hverdag. Vel at mærke beskæftigelse og aktiviteter i samvær med andre end dem, de bor sammen med, og som de ellers er sammen med døgnet rundt. I forbindelse med det igangværende reformarbejde med serviceloven er det min bøn, at minister og folketing vil trække vejret en ekstra gang og få styr på proportionerne, inden de afskaffer fundamentale principper bag Danmarks behandling af nogle af landets absolut mest sårbare og skrøbelige borgere.