Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hvad vil EU gøre efter den 1. juli?

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en artikel i Jyllands-Posten 6/4 ridser avisens korrespondent Heidi Plougsgaard rammerne op for EU’s kontroversielle asylaftale med Tyrkiet, der trådte i kraft 20/3. Aftalen, der giver EU mulighed for at sende migranter tilbage til Tyrkiet, har til formål at standse den massive tilstrømning af asylsøgere til det europæiske kontinent.

Plougsgaard problematiserer i artiklen en række af de udfordringer, som aftalen medfører, men udelader en væsentlig omstændighed, der kan få afgørende betydning for aftalens videre liv.

Da aftalen blev indgået, blev Tyrkiet stillet en visumliberalisering i udsigt. En usædvanlig fordelagtig aftale for tyrkerne, idet det vil give dem mulighed for fremadrettet at rejse frit ind og ud af Europa. EU kræver dog, at Tyrkiet opfylder en lang række betingelser, for at en sådan aftale kan blive aktuel. I alt er der tale om 72 krav, hvoraf Tyrkiet i dag kun overholder cirka en tredjedel.

Hvad vil EU gøre med alle disse asylsøgere, når det går op for tyrkerne på den anden side af den 1. juli, at man ikke får visumfrihed for sine borgere?

For at aftalen om visumfrihed kan træde i kraft pr. 1. juli, skal Tyrkiet inden udgangen af april kunne dokumentere, at de opfylder kriterierne. Man skal imidlertid ikke være Einsteins nevø for at kunne regne ud, at det ikke kommer til at ske. Aftalen går derfor en fatal skæbne i møde.

Vil ikke gå på kompromis

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tilkendegivet, at man fra EU’s side ikke agter at gå på kompromis med de 72 krav. Tyrkiet vil på sin side ikke have noget incitament til at opretholde aftalen, hvis landet ikke får sin visumliberalisering. Tusindvis af migranter står efter den nye aftale over for at skulle have deres asylsager behandlet. Et arbejde, der, hvis man skal tro statsministeren, i hvert enkelt tilfælde vil tage tre måneder.

Hvad vil EU gøre med alle disse asylsøgere, når det går op for tyrkerne på den anden side af den 1. juli, at man ikke får visumfrihed for sine borgere? Tror EU virkelig, at præsident Erdogan bare vil blive ved med at modtage asylsøgere, når perspektivet om visumfri indrejse i Europa forsvinder?

Alt tyder på, at Europa igen efter den 1. juli vil stå med et uoverstigeligt problem, som kun kan adresseres ved at fjerne perspektivet om permanent opholdstilladelse for asylsøgerne.