*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Var 1864-serien forpligtet på den historiske virkelighed?

Den helt centrale videnskabelige fejlslutning hos kritiske historikere er, at de læser et historisk tv-dramas kunstneriske udtryk, som var det en dokumentarisk udsendelse, og kritiserer den, som var det en faghistorisk fremstilling af fortiden.

Den nationalliberale Monrad (i serien spillet af Nicolas Bro) bar i høj grad ansvaret for, at krigen kom, mener bl.a. Tom Buk-Swienty, der var historisk konsulent på serien. Arkivfoto: Per Arnesen, Miso Film

Det var opløftende at læse historiker Claus Brylds nuancerede indlæg om ”1864”-debatten i Jyllands-Posten 13/3. For det undrer os, når tre kritiske historikere, Jens Ole Christensen, Rasmus Glenthøj og René Rasmussen, i Politiken 2/3 skriver, at deres kritik af tv-serien ”1864” ikke gavner DF.

Det må være et udtryk for et ønske om at flygte fra den politiske virkelighed, de selv er del af. For den ofte nuancerede historiske kritik, som historikerne leverer, bliver brugt ensidigt af DF som skyts imod DR og tv-drama generelt. Den hårdeste historiske kritik hjalp partiet med den dæmonisering, som Bryld henviser til.

20/2 i Politiken udråbte Christensen, Glenthøj og Rasmussen en ”strid” mellem medieforskere og historikere som den ”4. Slesvigske Krig”. En strid, de tre historikere tilsyneladende fastholder, og som medieforskere har svært ved at se.

Forpligtet på virkeligheden?

De undviger vores historiske kritik med påstanden om, at medieforskningen ikke kender til historieskrivningen om 1864. Denne påstand kan vi let vende om, fordi deres fastholdelse af en strid mellem medieforskningen og historikere vidner om, at de endnu ikke har forholdt sig til substansen i vores tv-forskning.

Den ofte nuancerede historiske kritik, som historikerne leverer, bliver brugt ensidigt af DF som skyts imod DR og tv-drama generelt.

De tre historikeres anke er seriens historiske udlægning. Det drejer sig især om karakteriseringen af Monrad, der i serien får ansvaret for, at krigen i 1864 kom. Det er også Brylds hovedanke i Jyllands-Posten, men dette problem vedstår selv medieforskere.

Brylds uenighed i ”historikeres rigide krav om nøjagtighed og akkuratesse” er dog befriende ift. de mest kritiske historikere. Alligevel peger Bryld på, at henvisningen til virkelige personer gør historisk drama mere ”forpligtet på den historiske virkelighed”. Her gælder armslængdeprincippet åbenbart ikke.

Ser vi efter hos Tom Buk-Swienty, som var historisk konsulent på serien, er der dog ingen slinger i valsen: »Den nationalliberale Monrad bar i høj grad ansvaret for, at krigen kom.«

Rasmus Glenthøj, der har været særligt kritisk, har i sin bog om 1864 alligevel kun rosende ord om Buk-Swientys historiske udlægning. Det er åbenbart først et problem for historikeren, når en tv-serie påstår samme. Jens Ole Christensen har dog været kritisk over for Buk-Swienty, men dette vidner bare om, at der findes forskellige historiografiske fremstillinger.

De tre historikere forsvarer sig imod forskellige opfattelser med henvisning til en undersøgelse, som ifølge dem skulle vise, at tv-serien har ændret på folks opfattelse af 1864-krigen. I den udmærkede undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling er det dog svært at finde belæg for de påstande, som historikerne fremfører i Politiken.

Den rasende debat

For det første er undersøgelsen lavet umiddelbart efter udsendelsen af tv-serien og den rasende debat i danske medier. Om det er tv-serien eller selve debatten, der har influeret opfattelsen af krigen, vidner undersøgelsen imidlertid intet om.

Ydermere fortæller undersøgelsens tidsbillede intet om, hvor langtidsholdbar meningsændringen er. Derfor viser historikernes anvendelse af undersøgelsen, at de mangler viden om forskning i mediereception.

For det andet henviser undersøgelsen til, at levende billeder i højere grad opfattes særligt autentiske af seerne. Ifølge undersøgelsen er tv-skærmen ”et vindue ind til noget virkeligt”. Her finder vi den helt centrale videnskabelige fejlslutning hos de kritiske historikere: De læser et historisk tv-dramas kunstneriske udtryk, som var det en dokumentarisk udsendelse, og kritiserer den, som var det en faghistorisk fremstilling af fortiden.

Det svarer erkendelsesmæssigt til, at en samtidshistoriker kritiserer et nutidsdrama for at være et fejlagtigt udtryk for vores samtid.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.

Verdens Bedste Nyheder: Kloden bliver klogere online

Thomas Ravn-Pedersen | Sophie Rytter
Digital og onlineuddannelse har bevæget sig fra niche til verdensomspændende succes med gratis kvalitetsprodukter.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her