Tonedøv eksminister
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Selv en megafon ville ikke kunne råbe den afgående minister Eva Kjer Hansen op. Hun mangler helt evnen til at lytte til kritik. Enhver leder bør have evne til at lytte og fornemme utilfredshed, ikke kun med en sags indhold, men også processen. EKH kunne forholdsvis let have afværget krisen i blå blok, men stod stædigt fast på sit lovforslag til mindste detalje. En ulempe ved det politiske system er, at det åbenbart ikke kræver ledelsesmæssige kvalifikationer at blive minister.
Det viste EKH med al tydelighed, da hun ved overdragelsesforretningen i ministeriet helt tonedøv og højttalende overrakte en megafon til sin efterfølger, som da også havde svært ved at finde en grimasse.