Hjælp politiet – stem ja

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 3. december skal vi til folkeafstemning. Jeg stemmer ja, fordi jeg mener, at Danmark fortsat skal være en del af det europæiske politisamarbejde.

Når vi overhovedet skal ned og stemme, skyldes det et konkret problem. Nemlig at Danmark ryger ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, næste år på grund af vores retsforbehold. Dermed mister vi et vigtigt redskab i kampen mod grænseoverskridende kriminelle.

Det må vi ikke lade ske. Vi har en stærk interesse i at blive i samarbejdet, som det danske politi bruger flittigt. Sidste år søgte politiet ca. én gang hvert ottende minut i Europols databaser for blandt andet at finde ud af, om de forbrydere, man fanger, har tråde til grupper i andre lande. Det er der god grund til. Det vurderes, at der i dag findes 3.600 organiserede kriminelle bander i EU. Mange af dem arbejder på tværs af grænserne i EU’s lande.

Lad mig give et helt nært eksempel på, hvordan politiet bruger Europol. For to år siden blev Martin Borups guldsmedeforretning i Næstved Storcenter røvet for 1,6 mio. kr. af en international tyvebande. I løbet af 20 minutter tømte tyvebanden guldsmedebutikken for alle de mest værdifulde ure og smykker. Man fangede ikke tyvene i forbindelse med røveriet.

En af tyvene skar sig under røveriet, og der var derfor blodpletter på gulvet. I Næstved tog man dna-prøver af blodet og videregav disse informationer til Europols database. Via den dna-profil, som blodet havde, kunne man senere finde frem til, at det matchede en 35-årig rumæner, som Europol havde i deres databaser.

Europol er altså på den måde Næstved Politis forlængede arm og giver mulighed for at stille forbrydere til ansvar, selvom de rejser uden for landets grænser.

Der er mange andre eksempler på, at politiet har slået til mod menneskehandlere, hackere og pædofile netværk via Europol-samarbejdet, hvor man udveksler oplysninger og koordinerede politiaktioner.

I debatten påstås det, at vi kan blive i Europol, selv hvis vi stemmer nej. Det kan vi langtfra være sikre på. Det kræver nemlig, at vi får en såkaldt parallelaftale. Det er ikke sikkert. Danmark har før fået afslag på den slags aftaler. Og det risikerer at tage meget lang tid, før en aftale er på plads. Endelig vil vi næppe få samme gode adgang til Europols databaser, som vi har i dag. Norge er f.eks. ikke medlem af Europol og har i stedet en såkaldt operationel aftale med Europol, men den giver ikke de samme muligheder for adgang.

I lønmodtagernes interesse

En anden god grund til at stemme ja den 3. december er, at vi også får nogle bedre redskaber mod social dumping. Flere af de 22 retsakter som vi vælger til, såfremt vi stemmer ja, vil hjælpe i den kamp. En række af retsakterne sørger eksempelvis for, at udenlandske firmaer, der snyder danske lønmodtagere for løn, feriepenge eller lignende, bliver lettere at stille til ansvar.

I dag har fagforeningen 3F millionbeløb til gode, som deres medlemmer har krav på fra udenlandske virksomheder, der forsøger at snyde medarbejderne. Det er i dag svært at få fat i de penge. Med den nye lovgivning vil det blive lettere at få fingre i penge, som udenlandske virksomheder skylder danske lønmodtagere.

Derfor er jeg ikke i tvivl. Både for vores fælles tryghed og for lønmodtagernes interesser siger jeg klart ja den 3. december.