Verden på vrangen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Man bliver aldrig færdig med at forbavse sig over de politisk korrekte. Kvinder, der i 1970’erne brændte deres bh, accepterer nu niqab. De var inderligt imod, hvad de kaldte patriarkatet, men den mellemøstlige udgave af patriarkatet – hvor kvinden er mandens ejendom – har de det godt med. Hippier, der dengang prædikede den frie kærlighed, er nu stiltiende indforstået med, at kvinden skal stenes, når hun træder ved siden af. Eller bare mistænkes for det.

Alt er vendt om. Religion var noget latterligt dengang, men nu er det noget, man skal respektere. Folk, der før i tiden tissede i døbefonten, fordømmer nu al hån og spot, når det drejer sig om ”fredens religion”, og de er meget forstående over for folk, der forsvarer en vis profets ære med våben i hånd. Det nyeste eksempel er Zentropa, der har planer om at lave en film om Omar El-Hussein, den mand, der plaffede to unge mennesker ned den 14. februar. Han skød den ene på klos hold ved Krudttønden på Østerbro, og den anden myrdede han uden for synagogen i Krystalgade. Han ramte præcist hver gang, men det var ikke rigtigt ham, der skød. Nej, i virkeligheden var Omar El-Hussein et stakkels offer. Men hvem var han offer for? Ja, først og fremmest ekstremisme, siger filmduoen Peter Aalbæk Jensen og Lars von Trier, men han var også offer for os. Offer for os, der vendte denne sårbare sjæl ryggen, og derfor er de to unge mænd, der nu ligger i deres grave, også skyldige, fordi de er en del af det store undertrykkende ”os”.

Ja, sådan tænker de politisk korrekte, mens normale mennesker med normale hjerner ville mene, at det var de to døde unge mænd, der var ofre. Men sådan fungerer den politisk korrekte tankegang ikke.

Den siger for eksempel, at voldsmænd er ”truet af kriminalitet”, hvor den normale hjerne – hvis der altså er nogen tilbage i kongeriget – ville mene, at det var voldsmændenes ofre, der var truet – og nogle af dem i så alvorlig grad, at de må trække teltpælene op og flytte et sted hen, hvor de ”truede” voldsmænd ikke længere kan finde dem og true dem igen. I dag er det ikke de kriminelle, der er skyldige, det er deres ofre.

Alt er vendt på hovedet

Sådan er den politisk korrekte tænkning i Danmark nu, og med det in mente, kan man sagtens forestille sig, hvordan Zentropas film om Omar El-Hussein vil forme sig. Han var sikkert god mod ældre og lappede de unges cykler uden at tage penge for det. Altid glad og munter var han og super høflig over for alle – måske lige med undtagelse af dem, han måtte nakke for at få lidt respekt.

Sådan ser et offer ud i et Danmark, der mere og mere begynder at ligne den verden, Alice mødte, da hun trådte ind i spejlet og fandt et eventyrland, hvor alt var vendt på hovedet.