Anmeldelse eller angreb?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På forsiden af Jyllands-Postens kulturtillæg 25/7 kunne man læse flg. overskrift på en boganmeldelse: »Præsten Niels Grønkjær hyldes i et nyt festskrift. Det er lummert kammerateri af værste skuffe.« Der stod ikke, hvem der var anmelderen, men med mit kendskab til avisens anmelderskare tænkte jeg straks, at det måtte være Johannes H. Christensen.

Ganske rigtigt. Da jeg bladede frem til anmeldelsen, blev jeg bekræftet i min formodning og ved gennemlæsning ligeså i min forventning til, hvad der ville stå. Det var ikke en sober og saglig anmeldelse, men et polemisk angreb på den del af det teologiske Danmark, som JHC aldrig har brudt sig om, hvilket den tidligere Skovshoved-præst i anmeldelser og artikler utallige gange har erklæret.

Det ærgrer mig som læser, at JHC, hvis embedsteologi jeg som tidligere kollega altid har ladet mig inspirere dybt af, falder for fristelsen til at bruge en boganmeldelse som angreb på personer, hvis teologi ligger ham fjernt. Angrebet understøttes af løsrevne citater, der skal underbygge den på forhånd indtagne angrebsposition, men der savnes en dybere teologisk kritik af samme personers artikler i det anmeldte festskrift.

Med sit kendskab til dansk kirkeliv og teologi er JHC den oplagte anmelder af et sådant festskrift, og jeg var med det samme klar over, at det ville være med bid, snert og kant. JHC er en ener blandt præster og teologer, og der er ikke mange tilbage, der med sin gedigne lutherske teologi er at ligne med ”den gamle præst” i Jakob Knudsens roman af samme navn.

Også han var i den grad polemisk og skarp – nogle gange ædende sarkastisk – i sin kritik af dansk teologi og kirkeliv. Det kan ved særlige lejligheder være på sin plads, og det har ofte været rensende at læse JHC’s bidende polemik.

Men i dette tilfælde er det skudt over målet, og i stedet for en fornuftig anmeldelse bliver det til et frontalt angreb. Ærgerligt nok, for læseren bliver i den grad snydt for en saglig indføring i bogens og artikelforfatterens anliggende. Man mærker hensigten og bliver forstemt. Det er vel ikke det, der er det egentlige formål med en boganmeldelse i avisen.