Liberal Alliance vil fremtidssikre Danmark og lade danskerne i fred

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De europæiske velfærdssamfund hører til verdenshistoriens mest succesfulde konstruktioner, og Danmark er smukt placeret i det fornemme selskab.

Velfærdssamfund er imidlertid også skrøbelige konstruktioner. Ud over befolkningens opbakning og tillid er de først og fremmest afhængige af, at der er den rigtige balance mellem offentligt og privat, og det er her, vi lige nu finder Danmarks centrale udfordring.

Den offentlige sektor er blevet for stor, så den i praksis udgør en barriere for fortsat vækst og udvikling i Danmark. Hvis vi igen skal være et samfund, der formår at skabe økonomisk vækst, så vi øger beskæftigelse og velstand, skal vi have sænket skatterne, og den offentlige sektor skal være lidt mindre. "Jeg købte mit barndomshjem for at rette op på en historie, der gik helt galt"

Det kan heldigvis godt lade sig gøre. Regeringens produktivitetskommission, der grundigt har undersøgt lige præcis det spørgsmål, konkluderer, at vi over en periode på 10 år kan gøre den offentlige sektor 10 pct. mindre, mens vi fastholder det samme serviceniveau.

Selvom kommissionens arbejde har været grundigt, anfægter LA’s modstandere konklusionen. Det er underligt, med tanke på at den type effektiviseringer er almindelig praksis i private virksomheder.

Sammen med vores forslag om, at vi lader os pensionere et år senere, er den lidt mindre offentlige sektor de centrale redskaber i Liberal Alliances 2025-plan, der er gennemregnet af Finansministeriet og blåstemplet af Bjarne Corydon. Hvis vi gennemfører de to forslag, kan vi indføre et nyt bundfradrag, så man ikke betaler skat af de første 7.000 kr., man tjener hver måned, vi kan fjerne topskat og registreringsafgift, og planen vil øge bnp med 108 mia. kr. og beskæftigelsen med 124.000. Det sidste tal dækker i øvrigt over, at der bliver 92.000 færre i den offentlige sektor, mens den private beskæftigelse vokser med 247.000.

Hvis LA’s 2025-plan bliver til virkelighed, får de lavestlønnede 20.000 kr. mere i hånden om året og en LO-familie 40.000 kr. Det er velfærd, der er til at føle på.

For sagen er, at i et samfund som det danske, er den bedste velfærd, vi kan levere, faktisk at lade folk beholde lidt flere af deres penge. Planen indebærer, at vi ikke længere har verdens næststørste offentlige sektor, men i stedet den tredjestørste, og vi vil stadig være et mere lige land end Sverige. Det er vigtigt at huske, når Liberal Alliances modstandere forsøger at fremstille vores politik som ultraliberal.

Så vidt den økonomiske politik. Den anden centrale komponent, når vi skal beskrive LA’s ønsker for Danmark efter valget, handler om frihed. Frihed fra tåbelige forbud, kontrol og overflødigt bureaukrati.

Vi ved, at danskerne er ansvarlige og behandler hinanden ordentligt. Derfor er det ærgerligt, at vi har indrettet systemet, som om alle hele tiden ledte efter muligheden for at snyde og bedrage.

Lad danskerne være i fred, og lad være med at bruge deres penge på tåbelige projekter. Lad os i stedet fokusere på at levere fremragende kernevelfærd med maksimal valgfrihed for den enkelte.

Staten er jo til for borgerne. Nogle gange får man indtryk af, at dét sunde princip er blevet glemt på Christiansborg.