Stil sprogkrav til de unge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

God og ikke mindst relevant kronik af Gunnar Lind Haase Svendsen i JP 14/3 om de unges manglende sprogkundskaber.

Desværre kan man roligt sætte aldersgrænsen væsentligt op. Det er ikke kun de unge.

Deprimerende få i dagens Danmark er efterhånden i stand til at formulere sig skriftligt på et bare nogenlunde korrekt dansk.

I en enkelt sætning afslører GLHS dog, at han selv er et offer for den accelererende og ødelæggende dogmatik og pædagogik, der siden 1970’erne har gennemsyret danske uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen og opefter.

Han skriver: »Selvfølgelig kan man ikke forlange, at nogen skal skrive fejlfrit«.

Jamen – hvorfor dog ikke?

Det må vel være det, der er selve målet med danskundervisningen, og GLHS skriver altså om unge universitetsstuderende med folkeskole og gymnasium og altså minimum en 12-13 års undervisning bag sig allerede.

Hvorfor starte med at sænke overliggeren?

Ud fra filosofien i den sætning kan man jo lige så godt afskaffe 12-tallet i karakterskalaen.

Men uha, uha, pas endelig på med at stille krav; vi risikerer, at ikke alle kan honorere dem, og den går jo ikke, vel?

Det er netop det, der er problemet – kravene og dermed niveauet sænkes og sænkes, indtil ingen længere kan skrive et ordentligt dansk.

Hvilket præcis er den situation, vi er havnet i.

GLHS nævner selv i sin kronik det langt højere sproglige niveau i 1965, han i forbindelse med sine studier er stødt på, sammenlignet med dagens aktuelle. Fem årtiers fejlslagen, middelmådighedssøgende pædagogik var altså alt, hvad der skulle til.