*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvad skal vi med Dansk Sprognævn?

Sproglig afmagt vil fremprovokere og udvikle kroppens voldelige udtryksformer.

Nævnet har tilsyneladende lagt al sprogrensning til side for i stedet at drøfte og derpå godkende forkerte udtryksformer fra daglig tale.

Denne sproglige afvikling kaldes derefter ”sproglig udvikling”.

Det er nu tilladt at sige: ”Jeg går på gymnasie” (gymnasium), ”på seminarie”, ”mit studie er” osv.

Forveksler man med drømmen om at være på i et tv-studie?

Det ordrige og præcise sprog, latin, udvikler i allerhøjeste grad sprogbevidstheden og dermed tankerne, men da næsten ingen behersker det mere eller har hjerne til at lære det, er undervisningen i det naturligvis afskaffet.

I dag beskrives tanker og følelser over for andre ofte sådan: ”Det er fedt”, ”det er hammerfedt”, ”det er pissegodt” eller ”skidegodt”. Tolkningen af udtrykkene er fri.

”Fedt” er et ubehjælpsomt udtryk, og de sidstnævnte kan vel kun henvise til glæden over problemløse vandladnings- og afføringsproblemer?

Som mange politikere gør, lefler også Dansk Sprognævn for laveste fællesnævner. Kan man ikke stave korrekt, mindskes kravene.

Kan man ikke tale korrekt, godkendes fejlformuleringerne.

Derved bidrager nævnet til at formindske folks sprogbevidsthed, ordforråd og kommunikationsevne.

Dansk bliver mere og mere upræcist, hvilket uvægerligt medfører flere og flere verbale misforståelser. Og sproglig afmagt vil fremprovokere og udvikle kroppens voldelige udtryksformer.

Ministeren fra vores Uddannelses- og Forskningsministeri-e/um siger, at »selvfølgelig skal lærere kunne stave«. Den 24/6 1978 sagde jeg i et interview i Politiken: »Lærere, der ikke selv kan stave, lærer børn dansk«.

Interviewet startede en lang stavedebat. Min advarsel udsprang af almindelig sund fornuft, men den var politisk ukorrekt, og derfor nyttede den ingenting.

Man må i det politiske korrekthedssystem sjældent være forudseende.

Kun forskningsrapporter tæller, og når en sådan fremhæver børns dårlige stavefærdigheder, er det ministerkutyme at sige: »Vi skal have en ny folkeskolelov!«

Ordforrådets betydning

Altid lader man, som om lærerne magter stavningen, men det gør et støt voksende antal ikke. Derfor retter en ny folkeskolelov intet op på problemet.

Det var nok en fejltagelse at demokratisere folkeskolen ved at lægge ansvaret for undervisningen ud til kommunalbestyrelser og forældrekredse.

Demokratisk set var det rigtigt, men realistisk set var det en katastrofe.

Næppe mange kommunalbestyrelsesmedlemmer har begreb om ordforråds enorme betydning for udvikling og uddannelse.

Hvilke forældre har forudsætninger for og ønske om at deltage i opslidende diskussioner om fastlæggelse af undervisningsplaner?

Det forekommer mig forståeligt, at mange (også politikere) sender deres børn i en privatskole med en resultatgivende undervisning.

Den sproglige bevidstløshed kravler højere og højere op på informationsstigen.

Tv-journalister siger gang på gang ”aktion” i stedet for ”auktion”. Og en forårsaften sagde en, at frøerne ”kvidrer”.

Endnu mere pinligt er det, at DR TV’s tekstredaktion ikke kan stave korrekt.

Man kan f.eks. ud for flere tv-kanaler dagligt læse formuleringen: ”Ingen program” i stedet for ”Intet program”.

Jeg har for længst gjort DR opmærksom på denne fejl, men der sker intet.

Måske har Dansk Sprognævns eksperter allerede godkendt også denne stavefejl?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce

Blog: Tabuet i mine trusser

Annika Smith
For få uger siden løj jeg en skotte lige op i ansigtet på grund af ting, der foregik i mit underliv. Det gør jeg ikke igen.

Blog: Mobilisering i yderområderne

Finn Slumstrup
Udkantsdanmark erkender stadig stærkere, at samarbejde er nødvendigt.

Debat: Foregangslande over hele verden siger nej til plasticfrås

Sophie Rytter, redaktør | Thomas Ravn-Pedersen, direktør Verdens Bedste Nyheder
Hvad har Californien, Rwanda og Marokko til fælles? De har droppet plasticposerne.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her