Mogens Lykketofts mange dumheder
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft, bebrejder i JyllandsPosten professor emeritus Bent Jensen for at være enøjet i sit syn på Den Kolde Krig. Ifølge Lykketoft indebar fodnotepolitikken i 1980’erne ikke, at Danmarks sikkerhed led skade under Den Kolde Krig. Det rejser unægtelig spørgsmålet, om der overhovedet er grund til at tage Lykketofts udenrigspolitiske vurderinger alvorligt.
I alle de storpolitiske spørgsmål, som han har udtalt sig om, har han jo taget fuldstændigt fejl.
Økonomisk stagnation
I 1976 opfordrede han således til, at vi skulle anerkende MPLA’s regering i Angola. Det ville være en solidaritetserklæring i forhold til de kræfter, »der skal bære Afrikas fremtid«. MPLA var som bekendt en marxistisk-leninistisk bevægelse. Hvor mange steder har marxistisk-leninistisk planøkonomi ført til økonomisk fremgang? Ingen steder. Den ideologi har kun ført til økonomisk stagnation og politisk tyranni.
Ikke ifølge Lykketoft, der i utvetydige vendinger har lovprist Mao som en af de helt store ny-skabere i historien, der har bragt sit folk uendelig meget godt (Information 28/1 1976.) Til gengæld rummer Lykketofts ukritiske lovprisning af Mao ikke et ord om, at Mao formentlig er den største massemorder i historien.
Det er åbenbart kun en detalje, som man roligt kan se bort fra. Heller ikke den omfattende hungersnød, som Maos hovedløse politik påførte det kinesiske folk, finder Lykketoft værd at nævne.
Kun selvstyre i de baltiske lande
Det stemmer alt sammen meget godt overens med Lykketofts lovprisning af Fidel Castros diktaturstat, som han omtaler som en stat præget af en »charmerende sambasocialisme« (Information, januar 1989). Også Koreakrigen har været genstand for Mogens Lykketofts interesse, idet han har givet udtryk for, at det ikke er sikkert, at det var Nordkorea, der angreb Sydkorea. Det synspunkt fremførte Lykketoft, efter at Krustjov havde erkendt, at Nordkoreas angreb fandt sted efter udtrykkelig accept fra Stalin.
Også de baltiske landes skæbne har haft Lykketofts interesse. Han har således sammen med sin tidligere hustru, Jytte Hilden, givet udtryk for, at de baltiske lande burde forblive en del af Sovjetunionen. Vesteuropa skulle søge størst muligt samkvem med de kræfter, der ville selvstyre inden for Sovjetunionen (Information 18/8 1989.)
Indholdsløst Nato-medlemskab
Som ung, men voksen mand, forsøgte Mogens Lykketoft at få en resolution vedtaget på en socialdemokratisk kongres, der opfordrede til, at Danmark skulle trække sig ud af Nato. Resolutionen blev heldigvis forkastet.
I 1980’erne var han blandt bannerførerne for det alternative flertal, der heldigvis forgæves var ved at presse Danmark ud af Nato ved at gøre vort Nato-medlemskab fuldstændig indholdsløst.
I nyere tid har Lykketoft kastet sig over Israel. Han taler således regelmæssigt om »myten om Israel som den eneste demokratiske retsstat i Mellemøsten«. Hvilke andre er der? På sin seneste rejse til Mellemøsten har han således ikke fundet tid til at tale med israelske ledere, men kun med præsident Abbas i Ramallah.
En mand uden dømmekraft
Han har ganske vist rejst gennem Israel, men altså ikke fundet tid til at tale med israelerne. Det er en meget mærkelig optræden for en mand, der for kun lidt over et år siden var med til sammen med hhv. Niels Helveg Petersen og Uffe Ellemann-Jensen at udarbejde en plan for fred mellem Israel og palæstinenserne.
Det viser alt sammen, at Lykketoft er en mand uden dømmekraft.