Den nye klimalov er et dyrt aflad
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Skal vi basere klimapolitikken på tro og håb, eller skal vi basere den på erfaringer og fakta? Er det rimeligt at lade danske skatteborgere og energiforbrugere betale for resten af verdens CO2-udledning?
Når mit parti vælger at gå med i aftalen om den nye klimalov med et løfte om 40 pct. CO2-reduktion i 2020, gør det ondt langt ind i mit konservative hjerte. Som konservativ vil jeg kæmpe for, at vi baserer vores politik på viden frem for forventninger.
Som konservativ vil jeg til enhver tid kæmpe for borgernes ret til selv at skabe den tilværelse, som passer bedst for den enkelte familie. En tilværelse, hvor tiden er vores egen, og lønnen for en arbejdsdag derfor i langt højere grad skal forvaltes af os selv. En tilværelse med mindre skatter og afgifter til det offentlige og større personlig frihed og ansvar til den enkelte.
Andre kan reducere mindre
Det er væsentlige grundstene i min konservative overbevisning. Det er hjerteblod. Derfor siger jeg fra. Med stramningen i den nye klimalov skal danskerne reducere CO2-udslippet mere, end vi har forpligtet os til. De ansvarlige politikere forventer, at det vil reducere det samlede CO2-udslip. Med EU’s CO2-kvoteordning får de øvrige EU-lande mulighed for at reducere mindre, når danskerne reducerer mere. Det betyder, at klimaloven ikke ændrer på det samlede europæiske CO2-udslip, men alene ændrer på danskernes bidrag.
Et bidrag, hvor forventninger vejer tungere end fakta, og et bidrag, hvor omkostningen vil være øgede skatter og afgifter for danskerne og de danske virksomheder, dårligere konkurrenceevne for de danske virksomheder og dermed færre danske arbejdspladser.
Baseret på erfaring vil stigende udgifter ved at drive virksomhed i Danmark få flere til at flytte produktionen til billigere og mindre restriktive lande.
Set på globalt plan kan det ende med at øge det samlede CO2-udslip.
Tidens nye religion
Klimaet er blevet vor tids nye religion. Vi vil tydeligvis hellere bruge penge på det, vi tror, der virker, end på at finde ud af, hvad der virker. Vi vil hellere tro, at vi gør en forskel end at gøre en forskel. At mindske CO2-udslippet i Danmark giver os syndsforladelse, vi køber aflad. Det er de danske skatteborgere og energiforbrugere, der betaler.
Det er for billigt af vore politikere at sætte sig på den høje hest og være foregangsmænd i klimakampen. Det er ude på arbejdspladserne, prisen betales. Uden at de store forurenere som USA, Kina og Indien er med i reduktionsbestræbelserne, er det ingen nytte til. Tværtimod forærer vi dem konkurrencefordele og animerer dem derved til at fastholde deres miljøfjendtlige politik. Måske opnår vi kun det modsatte af, hvad vi ønsker?
Som konservativ er det ikke en udvikling, som står på min politiske dagsorden.