En ny omgang manipulation
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Igen hvad angår uddannelse for ikke-vestlige efterkommerkvinder. Atter er det især TV-avisen og denne gang også Politiken, der forsynder sig mod regel nr. 1 i journalistik, nemlig ikke at vildlede seere og læsere.
I TV-avisen kl. 18:30 i dag, 5. april, hed det således i et kort indslag med overskriften "Veluddannede nydanske kvinder":
"En undersøgelse i Politiken viser, at hele 43 procent af nydanske kvinder er mønsterbrydere blandt de 25 og 26-årige. Det er flere end blandt etniske danskere." (fra minut 10:56)
Fuldstændig ligesom den 18. marts manipulerer TV-avisen så groft, at der er tale om løgn. Denne gang er det endda en tand værre. Overskriften hed som nævnt "Veluddannede nydanske kvinder." Det kan kun forstås som om, at disse kvinder er færdige med deres uddannelse. Det samme gælder for det længere citat, jeg har gengivet her.
Det passer helt enkelt ikke, idet historien udelukkende bygger på, hvor mange ikke-vestlige efterkommerkvinder der er indskrevet på de videregående uddannelser. En meget grov udeladelse, der reelt gør indslagets påstand til en usandhed.
Politiken
Er ikke meget bedre. Avisen nævner tallet 43 procent og får retfærdigvis med, at tallet dækker over indskrevne kvinder på de videregående uddannelser og ikke over færdiggjorte uddannelser. Men resten af artiklen og det mikrofonholdende "interview" med en ung kvinde med ikke-vestlige rødder giver indtryk af, at det er slut med at bekymre sig. Således lader Politiken uden at stille kritiske spørgsmål en Geeti Amiri udtale følgende:
"Væn jer til at se os på topposter i ministerierne, erhvervslivet og i de offentlige institutioner. For det er sådan, det kommer til at blive."
Nej, det ser det så ikke ud til, når man finder de virkelige tal. Slet, slet ikke i det omfang, som Geeti Amiri lægger op til med sin bombastiske udtalelse. Mere om det om lidt.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
Det er Politiken, der har bestilt undersøgelsen fra AE. Undersøgelsen siger da heller ikke andet, end at ikke-vestlige efterkommerkvinder er gode til at lade sig indskrive på de videregående uddannelser. AE siger ikke noget om, i hvilket omfang de unge så også fuldfører disse uddannelser.
Undersøgelsen beskæftiger sig især med den såkaldt sociale mobilitet. Efterkommerkvinder af ufaglærte forældre indskriver sig i væsentlig højere grad på de videregående uddannelser end danske kvinder af ufaglærte forældre. Det ville sandelig også være mærkeligt andet, eftersom en langt større andel af de ikke-vestlige indvandrere ikke medbragte en (brugbar) uddannelse, da de kom til Danmark.
Ikke nogen nyhed dér med andre ord, men det ser umiddelbart sådan ud, når man læser undersøgelsen fra AE. AE kan derfor også få stemplet manipulation i panden, om end i mindre grad end Politiken og især TV-avisen.
Danmarks Statistik
Hermed er vi nået til de tal, man kan fæste sin lid til, nemlig tallene for færdiggjorte uddannelser som 30-årige for de interessante grupper, som er danske mænd og kvinder og ikke-vestlige efterkommermænd og -kvinder. Bemærk, at vi taler om efterkommerne, der pr. definition er født og opvokset i Danmark med adgang til hele pakken af institutioner og gratis uddannelse.
For de 30-årige ser det således ud, når også erhvervsuddannelserne er talt med: 72 procent af danske mænd havde i 2013 en sådan, mens det gjaldt for hele 80 procent af de danske kvinder. For efterkommermændene var det 43 procent, mens det for efterkommerkvinderne var 59 procent. Lægges de to køn sammen, vil det sige, at 76 procent af 30-årige danskere har en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for blot 51 procent af de ikke-vestlige efterkommere. En afgrundsdyb forskel. Det skal med, at tallene for efterkommerne er stagneret siden 2011 og endda er faldet en smule.
Er der håb forude?
Ikke hvis man ser på resultaterne af den seneste (og alle de øvrige) PISA-test. Ikke-vestlige efterkommere ligger i gennemsnit ca. halvandet skoleår bag danske unge 15-16 årige. Det er oven i købet ligegyldigt, om der tales dansk i hjemmet eller ej.
Er det uløseligt?
Det kan da sagtens være. Der er masser af problemer, der er uløselige, som jeg skrev om den 12. marts. Det er velkendt, at der findes grupper alle mulige steder, som i årtier og århundreder bliver ved med at klare sig langt ringere end andre grupper i det samme samfund og med de samme muligheder i udgangspunktet.
På trods af denne mulige uløselighed har moderne vestlige mennesker i årtier hævdet, at nærmest alt kan løses ved social ingeniørkunst. At virkeligheden taler et andet sprog, synes disse moderne mennesker helt uvedkommende.
TV-avisen og Politiken er meget moderne. Begge tror, at det uløselige kan løses. Derfor er de nødt til at opfinde virkeligheden, selvom den ser helt anderledes ud.