Forbandelsen er brudt for håndboldherrerne

Rio de Janeiro

Hvor skal vi begynde?

Med Lasse Svan, der bagefter havde svært ved at holde tårerne væk?

Med Michal Dascek, der to sekunder før tid scorede et helt umuligt mål og tvang danskerne ud i forlænget spilletid?

Med Gudmundur Gudmundsson, der med sine 174 cm og korte arme havde svært ved at aflevere de kram, som han så gerne ville give sine hærdebrede spillere?

Det er lige meget, hvor vi begynder – det vigtigste er konstateringen af, at de danske håndboldherrer efter fredagssejren på 29-28 over Polen for første gang i historien står i en OL-finale efter et opgør, der ligesom resten af turneringen svingede mellem det imponerende og det irriterende.

Modstanderen bliver Frankrig, der har for vane aldrig, aldrig at tabe en slutkamp, men lad det ligge, i første omgang skal spillerne have lov at nyde opfyldelsen af det store mål, for nu er de sikre på medaljer, Danmarks 14. ved et lige så historisk godt OL.

Succesen var mere end veltimet.

Efter to lunkne slutrunder under den islandske træner skal man ikke bruge megen fantasi for at forestille sig, at både han og flere af spillerne kunne have været fortid efter endnu en skuffelse – den første smidt på porten, de sidste gået på selvvalgt pension i skuffelse over ikke at have levet op til egne forventninger.

Alt det er hypotetiske spekulationer herfra, og i glimt viste holdet da også den klasse, som materialet retteligen indeholder.

Et af de mere ubeskrevne blade er Morten Olsen, som ofte har misset slutrunder, men som pludselig har fået en hovedrolle som en playmaker, der både kan spille de andre fri og være farlig selv.

Hele paletten havde Hannover-profilen taget med på banen fra starten.

To scoringer, et fremtvungent straffekast og en elegant frispilning til stregen, og så førte Danmark 4-1 i en hvirvelvindsåbning, mens polakkerne kom med det sædvanlige arsenal af tungt skyts udefra.

Ikke lige seværdigt hele tiden, men alligevel imponerende, at Karol Bielecki stadig kan være med og holde så højt niveau. De 14 år på det polske landshold har kostet mange knubs og synet på det venstre øje, men han svæver stadig sine 202 cm op under loftet og høvler bolden ind som det mest naturlige, og han er ikke ene om at have stor rutine.

Af den grund var polakkerne aldrig præget af panik, og efter pausen vendte det hele på hovedet på grund af Piotr Wyszomirski.

Målmanden begyndte turneringen som andetvalg efter Slawomir Szmal, der ikke viste sig bred nok, reserven fik chancen og vandt nærmest egenhændigt kvartfinalen over Kroatien med en redningsprocent på 48 pct.

Nøjagtigt samme niveau endte Piotr Wyszomirski på mod danskerne, der nu også gjorde ham god ved at brænde den ene oplagte chance efter den anden og lade polakkerne vende fra 11-15 til 19-17 på begge sider af pausen.

Fra 21-21 scorede ingen af mandskaberne i hele fem minutter, Danmark var bagud 23-24, men foran 25-24, inden en afslutning af en anden verden. Med 13 sekunder igen trak Henrik Toft Hansen en to minutters udvisning under sit forsøg på at bremse et polsk opspil, bolden blev sat i spil og syntes på vej ud i det rene ingenting, da det danske forsvar fik tacklet af og presset polakkerne til at spille Michal Dascek helt ude til højre.

Fløjen tog et hurtigt træk indad og slyngede på rent instinkt et underhåndsmissil forbi to danskere og op i krogen bag en chanceløs Niklas Landin, og to sekunder senere var den ordinære spilletid ovre.

Ingen præmier for at gætte stemningen i de to lejre, men trods en mand i undertal bragte Danmark sig foran 26-25, øgede siden til 28-25 ikke mindst i kraft af flere spektakulære Niklas Landin-redninger og vandt altså trods mangel på scoring i de sidste fem minutter.