Lærke Møller misser VM
Damelandstræner Klavs Bruun Jørgensen må se bort fra en knæskadet Lærke Møller til VM i december.
Landsholdsspilleren Lærke Møller kommer ikke med til VM, der afholdes i Danmark i december.
Team Tvis Holstebro-playmakeren blev skadet under tirsdagens ligakamp i Ringkøbing, hvor hun beskadiget både skulder og knæ.
Det har nu vist sig at være at være det forreste korsbånd, der er røget. Dermed venter en pause på 8-10 måneder.
Det oplyser Team Tvis Holstebro på sin hjemmeside.
"Vi er utrolig kede af det på Lærkes vegne og føler med hende, og vi er da også noget trætte af det på holdets vegne," siger sportslig ansvarlig Jørgen Hansen og fortsætter:
"Planen er, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Lærke med at blive klar til OL i Rio næste år. Det bliver et kapløb med tiden, men det skal forsøges."
Damelandsholdet rejser – uden Lærke Møller – torsdag til Makedonien som optakt til EM-kvalifikationskampene mod Tyrkiet og Portugal.