Forældrechikane får dommere til at give op

Manglen på dommere i dansk håndbold er faretruende stor.

Samtlige seks distriktsforbund under Dansk Håndbold Forbund (DHF) melder om problemer med at finde opmænd til kampene.

»Det er alarmerende,« fastslår generalsekretær i Jydsk Håndbold Forbund, Frank Bjerregaard.

I alle dele af landet har man måttet slå ud med armene og fortælle klubberne, at de selv må stille med uuddannede dommere til nogle af kampene. "Døm Selv-kampene" forekommer i dag i de laveste serier og børnehåndbolden. Men det skyldes kun, at de aktive dommere er flittige og tager langt flere kampe, end de burde. Ellers havde det set endnu værre ud.

»Det minder til tider om rovdrift. De tilbageværende dommere er afsted på opgaver rigtig mange timer hver eneste weekend. Det ville virkelig være en katastrofe, hvis de ikke havde været så flittige,« siger Jesper Kristensen, dommerudvalgsformand i Lolland-Falsters Håndbold Forbund.

Dansk håndbold oplever i disse år en medlemstilbagegang.

»En del af forklaringen skal findes i manglen på dommere. Det er voldsomt irriterende og ikke ligefrem befordrende for lysten til at spille håndbold, når man kommer ud til en kamp, der så skal dømmes af en holdleder eller en anden uuddannet fra hjemmeholdet,« siger Frank Bjerregaard fra JHF.

Kampagne i 2008

I toppen af dansk håndbold vil DHF-formand Per Rasmussen dog nødigt kæde de to problemstillinger sammen. Men også i DHF's bestyrelse har man noteret sig problemet. Forbundets konsulenter arbejder på en rapport, der skal danne grundlag for en større hvervekampagne i 2008.

»Jeg har hørt om dommermangel i 25 år. Men jeg ved, at problemet er temmelig stort netop nu,« medgiver Per Rasmussen.

Samme problem opleves i dansk seriefodbold. På grønsværen har man svært ved at skaffe deltagere på dommerkurserne. Det er ikke håndboldens primære dilemma. Problemet er at fastholde de nye, unge dommere. I nogle dommerkredse er gennemsnitsalderen oppe på 50 år. Fødekæden er altså ikke på plads.

»De unge synes, at det er sjovt, når de år efter år rykker en række op. Men en dag bliver kravene bare en hel del større, og så springer de fra. Mange dropper dommergerningen, når de kan se, at de ikke bliver lige så gode som Mads Hansen og Martin Gjeding (Danmarks yngste elitedommerpar, red.) over natten,« mener kontorleder i Fyns Håndbold Forbund, Henning Rasmussen.

Truende forældre

Men tålmodigheden er ikke den værste fjende, når en nyuddannet dommer skal holdes i systemet. På Fyn har man oplevet en episode, hvor en 17-årig dommer til en børnekamp blev truet med tæsk af en rasende far til en af spillerne.

»Vi er indtil videre blevet forskånet for fysiske overfald, som man desværre oplever det i breddefodbolden. Men verbalt bliver der virkeligt gået hårdt til vores unge dommere. Vi har set unge dommere stoppe efter verbale overfald fra forældre og tilskuere. Som 17-årig kan det være svært at kapere og acceptere sådan en behandling,« siger Henning Rasmussen.

Og det er ikke bare et fynsk fænomen med dårlig opførsel fra forældrene.

»Jeg har oplevet nedgangen i dommerstanden over de seneste 10 år. Og forældrene i børnekampe spiller helt klart en stor rolle i det. Deres opførsel er blevet værre. Forældre kan virkeligt opføre sig uartigt over for en håndbolddommer,« siger Vilhelm G. Jensen, tidligere topdommer og nu dommerudvalgsformand i Københavns Håndbold Forbund.

Lønnen for at dømme en håndboldkamp ligger på landsplan mellem 70 og 99 kroner. Før skat. Men den beskedne betaling nævnes ingen steder som en hovedårsag til den manglende lyst til at dømme kampe.

De seks distrikter holdt i september et møde om problemet. Til januar mødes de - med støtte fra DHF - igen til en ekstraordinær snak og ideudvikling.

Initiativtager er Sjællands Håndbold Forbund, der i 2003 iværksatte en massiv kampagne for at skaffe dommere. I dag mangler forbundet alligevel omkring 50 mennesker med en fløjte i munden.

»Vi bruger mange ressourcer og meget tid på det. Men det er godt nok svært at skaffe dommere,« vedkender Lars Hagenau fra Sjællands Håndbold Forbund.