Overforbrug af piller sendte dansk landsholdsspiller på hospitalet med mavesår
Ingen af spillerne bryder sig om det. Alligevel gør de det. 8 af de 19 danske EM-spillere har inden for det seneste år taget gigtmedicin for at kunne spille en håndboldkamp. Det er ifølge en speciallæge ikke den korrekte måde at behandle skader på.
WIEN
For at overkomme smerter har Sarah Iversen taget gigtpiller det meste af sin håndboldkarriere. Men hun stoppede helt præcis i februar i år.
Efter en klubkamp i Slovenien kastede landsholdsspilleren op. I voldsom grad. Det lignede kaffegrums. Straks blev hun hasteindlagt på hospitalet i Ljubljana.
Lægerne mente, at mavesåret skyldtes et overforbrug af smertestillende piller, fortæller Sarah Iversen.
»Det var lidt af et wakeupcall. Dumt og uforsvarligt. Jeg havde i lang tid ikke tænkt på konsekvenserne, men uden klubbens viden tog jeg, hvad jeg følte var nødvendigt for at kunne spille. Det er jeg ikke stolt af i dag – heller ikke som rollemodel.«
Sarah Iversen, der nu er rejst hjem fra EM med en knæskade, er langtfra ene om at presse sig selv til det yderste for at kunne præstere på håndboldbanen.
I flere år har Mie Højlund også taget gigtmedicin. Hun har aldrig følt sig presset af hverken klub- eller landshold og har også skruet markant ned for forbruget. Men, siger hun:
»Hvis jeg døjer med smerter, jeg ikke kan komme af med, og jeg ved, at skaden ikke bliver værre af at tage piller, gør jeg det for at kunne spille,« siger Mie Højlund.
»Jeg har det lidt ambivalent med det. Det er jo et generelt problem, at håndboldspillere – og nok også andre eliteudøvere – er dårlige til at sige fra. Man kører bare på. For alt i verden. Jeg ville ønske, at jeg tidligere i min karriere havde lært at sige nej.«