Dansk gulddrøm glippede i dramatisk nabostrid

ZAGREB

Pokalfest, champagnesprøjt, tossede tv-interviews og Instagram-billeder af danske profiler med guldglimmer i håret. Glem det. Glem det. Glem det.

Danmark bliver ikke europamester i 2018. Trods en hjertelig fight og store præstationer af specielt Mikkel Hansen og Rasmus Lauge lykkedes det ikke Danmark at besejre naboerne fra Sverige, der sejrede efter forlænget spilletid.

Danskerne skuffede og var aldrig foran i en underholdende og historisk EM-semifinale, der endte 35-34 til svenskerne.

Det var ellers et decimeret svensk hold, der løb på banen i Arena Zagreb. Holdets to topscorere ved dette EM, bagspillerne Albin Lagergren og Simon Jeppson, var ikke med på grund af hjernerystelse og sygdom. Nuvel, man spiller ikke med synd i sport, men afbuddet fra målkongerne gjorde altså lidt ondt i håndboldsjælen, og det var uden tvivl to hårde knytnæveslag direkte ind det snus-klistrede mundtøj på landstræner Kristjan Andresson.

Men indimellem sker det, at modgang gør stærkere, og indimellem sker det, at tingene ikke går som forventet i elitesport. Det er vist nok charmerende. Det var i hvert fald et velspillende svensk mandskab, der tog på aftenarbejde i Kroatien.

Opmærksomheden omkring Niklas Landins privatliv styrkede ikke anføreren i første halvleg. Han stod bag et hullet forsvar, men fik – heller ikke i denne omgang – fat i noget.

Svenskerne scorede både i midtzonen og på ydersiden af backerne, og nede med tre mål efter ti minutter gik den ikke længere. Landstræner Nikolaj Jacobsen lagde timeout-kortet for at bremse en kamp, der var på vej af sporet for Danmark.

Offensiven fungerede ellers nogenlunde. Rasmus Lauge gik forrest som vanligt, Mikkel Hansen var relativt angrebsivrig, og Lasse Svan var ikke bange for at tage chancerne fra hjørnet. Det var i defensiven, at der var kaos.

Jannick Green afløste Niklas Landin, men det rettede ikke op på vanskelighederne. Sverige legede sig igennem det danske forsvar, hvor de normalt så tacklingstroværdige Toft-brødre var helt ved siden af sig selv. Man kan undre sig over, hvorfor der skulle gå næsten 17 minutter, før landstrænerteamet valgte at skifte ud i den ende af banen.

Nå, men Anders Zachariassen kom på banen og røg så hurtigt ud igen. Han var ligeså undværlig som en anonym Casper U. Mortensen og en næsten fraværende Morten Olsen.

Danmark forsøgte sig med syv mod seks-spillet og et nyt 5:1-forsvar med Magnus Landin fremme for at ændre kampens rytme. Det var en fornuftig idé. Men desværre for landstræneren svarede svenskerne lynhurtigt igen med et vip til Niclas Ekberg, der skruede bolden forbi Jannick Green. Sikke det kørte for de gule naboer, ja, det eneste, der manglede, var vel en gendannelse af ABBA midt på halgulvet.

Alligevel kunne danskerne gå nogenlunde tilfredse til pause. I de sidste otte-ni minutter af første halvleg blev 5:1-forsvaret stabiliseret, mens heldet og redningerne fulgte med. Det gav tre fine mål i træk – fra 16-11 til 16-14 – og så var der pludselig håb om et comeback i det første dansk-svenske møde i en semifinale ved et mesterskab. Det er ret pudsigt.

Fortællingen om det danske og svenske landshold er faktisk en pudsig historie om to håndboldnationer, der har skiftedes til at toppe. Mens Danmark i slutningen af 1970’erne og frem til midten af 1980’erne deltog i to VM-semifinaler og en OL-semifinale, var svenskerne ikke noget værd.

Styrkeforholdet ændrede sig i 1990’erne, hvor Danmark foruden en overraskende EM-semifinale i 1994 ikke var i nærheden af metal. Det var de gule naboer til gengæld. Hvem mindes ikke ”The Bengan Boys” med Wislander, Olsson, Lövgren, Svensson og Andersson?

De støvsugede EM- og VM-guldmedaljer op gennem 1990’erne og frem til begyndelsen af 2000’erne. Men i 2004 fandt det næste magtskifte sted, da et genopstanden dansk landshold med Knudsen, Stryger og Krogh Jeppesen tværede svenskerne ud i en EM-mellemrundekamp i Slovenien. Det blev enden på en svensk magtdemonstration i verdenstoppen – og begyndelsen på en dansk vandring mod guld og glimmer med 10 semifinaler i de efterfølgende 14 år.

Og så stopper historieundervisningen – lige nu, lige her – i udkanten af Zagreb i januar 2018 i det 233. indbyrdes møde, hvor Danmark efter pausen ikke gjorde meget for at fastholde overhånden mod svenskerne. De fem første danske skud i anden halvleg blev misbrugt på en sublim Andreas Palicka. Det afføder altså ikke store comebacks. Sverige takkede og rykkede fra med fem mål igen.

Så var det igen Niklas Landins tur i målet. Han nuppede hurtigt en afslutning – og en mere – og sendte så sine røde kammerater frem i et af holdets meget få kontraangreb i kampen. Men Morten Olsen brændte den fri chance for en reducering.

Som set et utal af gange i disse januardage i Kroatien har Rasmus Lauge taget initiativet, når der har været brug for det. Det gjorde han også under fredagsfesten mod de blågule rivaler. Sammen med Mikkel Hansen holdt han Danmark inde i opgøret med et par scoringer, og med lidt under et kvarter igen servicerede han bolden for en modig Morten Olsen, der kantede sig forbi på backen og reducerede til 22-21. Jacobsens drenge var i den grad tilbage.

»Danmark, Danmark, Danmark,« lød det fra rødklædte danskere fra nær og fjern i den kæmpemæssige arena, der får Ceres Arena i Aarhus til at ligne et gymnastiksal i provinsen.

Mikkel Hansen kvitterede for opbakningen. Med sit 11. mål udlignede han til 25-25 fem minutter før tid. Første udligning siden 0-0. Tre svenske mål i træk burde dog have afgjort kampen og Danmarks EM-skæbne, men de største stjerner skinner som bekendt i den mørkeste nat.

Foran 28-27 missede Sverige chancen for at dræbe kampen, og med fem sekunder igen lavede Mikkel Hansen så en af sine klassiske nøgleafleveringer. Lasse Svan greb bolden og udlignede i sidste sekund. Den danske bænk eksploderede i jubel. Forlænget spilletid - og game back on!

Dramaet fortsatte i de efterfølgende 2x5 minutter, hvor især Magnus Landin var dyr på fløjen med to fæle afbrændere. Alligevel fulgte Lauge og Danmark med til det sidste. Men den gik ikke.

Sverige sejrede og bookede billetten til søndagens - overraskende - finale mod Spanien, mens Danmark må trøste sig med en bronzekamp mod Frankrig.